Why me?

Kendall er en pige med ben i næsen, men hun misbruger det. Hun får af vide af sin mor at hun skal flytte, flytte meget langt væk. væk fra sine venner og sit barndoms hjem. men Kenny, eller Kendall som hun nu hedder, stjæler. hun er en rigtig ballademager. Kendall skal bo sammen med en dreng på hendes egen alder. Tyler Blackburn. han er ikke bedre end Kenny, han er værre. Læs med og find ud af hvad der ellers sker.

5Likes
6Kommentarer
1243Visninger
AA

12. We must run

Der var gået mere end en uge nu og jeg var ved at blive sindsyg. Jeg kan ikke klare at sidde inde i den her hytte og bare se rundt. Jeg må ikke gå nogen steder, for Tyler er bange for at min far vil komme og dræbe mig. Det er meningen at vi skal væk fra Danmark så vi kan komme hjem. Men det er åbenbart ikke nemt, for Tyler sagde den anden dag at der var en vej vi kunne gå ud af. Men der ville vi blive hentet og kørt til lufthaven. Det bliver ikke nemt for nogen af os, men jeg ønskede ikke det her. Jeg fatter ikke hvad Tyler har gjort min far men det er åbenbart ikke noget godt, så det er der for at jeg ikke skal være i Danmark. 

 

Tyler smækker døren op med et brag, han sender mig et rystende blik da han kommer ind. Rejser mig med det samme op, for jeg ved ikke om det er nu vi skal afsted. Kan se hans jakke er våd men jeg stiller ikke spørgsmål da han tar sine ting og går uden for.

 

"Vi skal løbe ned af den vej nu Kenny. Hvis ikke vi gør det, inden for to minutter er vi døde. " siger han bestemt. Nikker kort da jeg tar min jakke på. Når ikke at gøre mere før han har taget fat i min arm og trukket mig med sig. Han løber alt hvad han kan, jeg følger så godt efter jeg kan. Men det er så svært når han tar så lange skridt, jeg er ikke lige så høj som Tyler så han tar jo længere skridt end mig. 

 

Et skud lyder oppe fra hytten af, vender mig ikke om for at kigge hvad der sker, jeg løber bare videre efter Tyler. Kan mærke at mine ben gør ondt da vi næsten er ved vejen. Jeg kan virkelig ikke løbe mere, men jeg bliver nød til det for hvis jeg vil overleve, skal jeg kæmpe videre. Vi skynder os hen mod den bil som holder og venter på os, kan se at det er en jeg ikke kender som henter os. Vi sætter os ind før bilen køre hurtigt sin vej. 

 

"I skal ligge jer ned, så man ikke kan se jer! " råber hende som køre bilen. Vi gør som hun siger for ingen af mig eller Tyler har lyst til at blive opdaget, slet ikke efter at min far er efter os. Jeg kan slet ikke fatte at han er så syg i hovedet efter at få mig dræbt. 

 

 

 

Der er gået mange timer i bilen hvor mig og Tyler har lagt i bilen for at gemme os. Vi ankommer til lufthavnen som vi skal, men vi skal ikke igennem alt det der sikkerhed, så vi bliver bare lukket ind på den anden side. Jeg er først rolig da vi tjekker ind til at skulle ind i flyet. For nu er jeg snart hjemme igen, jeg kan godt lig tanken, men inderst inde tør jeg heller ikke at tro på det. Det er først da vi endelig sidder i flyet og det er på vingerne at jeg kan ånde lidt lettet op. Giver Tyler et kram for er så lettet at jeg ikke ved hvad jeg skal gøre. Nu er vi på vej hjem igen og det er jeg så tak nemmelig for. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...