Why me?

Kendall er en pige med ben i næsen, men hun misbruger det. Hun får af vide af sin mor at hun skal flytte, flytte meget langt væk. væk fra sine venner og sit barndoms hjem. men Kenny, eller Kendall som hun nu hedder, stjæler. hun er en rigtig ballademager. Kendall skal bo sammen med en dreng på hendes egen alder. Tyler Blackburn. han er ikke bedre end Kenny, han er værre. Læs med og find ud af hvad der ellers sker.

5Likes
6Kommentarer
1236Visninger
AA

1. Goodbye.

I dag er den dag hvor jeg skal sige farvel til mine venner. Dem jeg elsker over alt på jorden. 

"Kenny, vi kommer sådan til savne dig" sagde Spencer og snøftede, "gruppekram" skreg vi alle i munden på hinanden. vi stod cirka og krammede i 10 minutter. jeg gik rundt og sagde farvel til alle. Toby fik et kram. Caleb, Ellie, Ashton og Lewis fik et kram. Spencer, Chloé og Caroline fik et kram. og til sidst Jason. min mere end bare en ven, men mindre end en kæreste. et kæmpe bjørnekram.

 

"Jeg kommer til at savne dig Kenny" hviskede han. jeg kiggede ham dybt i øjnene, "Jeg kommer også til at savne dig" sagde jeg og kyssede ham blidt. 

 

"Kendall, 5 minutter så køre vi" råbte min mor fra flyttebilen. 

 

"Lov mig, du ikke glemmer det vi havde. vores mere end en ven, men mindre end en kæreste, fis, lov mig at skrive til mig mindst en gang om måneden, lov mig aldrig at stopper med at snakke med Spencer. hun har virkelig brug for dig nu. lov mig" hviskede jeg. tårrene trillede ned af mine kinder. "Jeg lover, men du skal love mig to ting. aldrig fortryd noget du har lavet med os, din gruppe, banditterne. og anden ting. aldrig se mig som din kæreste, jeg skal ikke være den person der stopper dig for kærligheden. vil du love mig det" han kiggede kærligt på mig. 

 

"Jeg lover" svarede jeg. 

 

"Kenny, nu" råbte min mor. jeg trak mig fra Jason. 

 

"Vi ses venner, kom endelig og besøg os." halv råbte jeg, "Kom og lav noget ballade med mig" sagde jeg lidt lavere så min mor ikke kunne høre det. 

 

"Jeg elsker jer alle sammen" råbte jeg og pegede på dem, en efter en. jeg satte mig ind i lastbilen, ved siden af min mor. Tårrene væltede ned af mine kinder, jeg vinkede lige så snart lastbilen startede. Spencer græd ret voldsomt, hvilket fik mig til at græde endnu mere. og endnu, endnu mere da Jason gik over og krammede hende. da de ikke kunne se ind af mit vindue mere, vendte Spencer sit hoved ind i Jason's bryst. det gjorder rigtig ondt på hende at jeg skulle flyttede. jeg var lige så ked af det. det eneste jeg ser frem til er sommerferien, for der har min mor inviteret dem alle sammen hjem til os i et par uger. men der er et helt, halv år til. jeg savner dem allerede. mine brødre og søstre. mine bedre halvdele.
jeg stak hånden ned i min taske og fandt min Iphone 6+ frem. sms'erne var allerede vældet ind. Jason. Toby. Chloé. Ellie. Caleb. Ashton. Caroline. Lewis. Spencer. Spencer. Spencer. Spencer.
Spencer havde sendt en masse billeder af os.

 

"Kendall, jeg ved du vil ku li det nye sted" sagde min mor og lagde en hånd på mit lår. Jeg skubbede den hurtigt væk. nu hvor min far ikke var i live mere, havde mig og min mor ikke et godt forhold. de eneste tidspunkter vi har været sammen mere end 3 timer var da hun hentede mig i spjældet, efter Jason, Spencer og jeg havde stjålet noget alkohol. badass. 

 

"Den eneste grund til vi flytter er fordi, Du ikke kan lig mine venner" sagde jeg og lagde ekstra tryk på du så hun fattede jeg var så sur på hende. hun ignorerede mig bare.Jeg lukkede mine øjne og blev ført ind i drømmeland.


 

"Kenny løb, strisserne kommer" råbte Spencer og begynde at løbe. Jason var løbet for længst. jeg løb op og tog Spencer i hånden og så løb vi alt hvad vi kunne. 

 

"Stop" blev der råbt efter os. vi løb ind af en side vej. på den vej boede Jason. 

 

"Kom" råbte han og stod ved hoveddøren. vi løb ind i huset og gemte os. Alt lyset var sukket inde i huset, så de ikke troede der var nogle hjemme. 

 

Politiet kom løbende med deres lorte hunde. jeg lurede ud af kiggehulet i døren. de stod helt lost, ingen spor af os, og hundene kunne ikke spore os. Jason stod helt klistret op af mig, jeg kunne mærke ham, eller hans. ja du ved vel nok hvad det er. 

 

"Godt gået smukke" hviskede han i mit ene øre. jeg vende mig om, så vores læber var ca. 3 cm. fra hinanden. 

 

"Min mor kommer lige om lidt og henter mig om 10" råbte Spencer, og så ramte vores læber i et fantastisk kys.

 

"Kenny, vi er her nu" sagde min mor. 

 

"Det er Kendall" sagde jeg koldt og trådte ud af bilen. Et stort hus stod plantet foran mig. måske et til 10 millioner. 

 

"Har du vundet i lotto eller hvad" spurgte jeg min mor og svingede mig taske over skulderen. 

 

"Ja, faktisk" sagde hun, og gik op imod huset. jeg fik en rundvisning af min mor, som om hun har været her før. 

 

"Køkkenet, spisestue, stue, badeværelse, fitness lokale, pool, mit værelse, gæste værelse, dit værelse badeværelse" og hun blev ved. jeg stoppede til gengæld på det der var mit værelse. et okay stort rum, med 3 døre inde i. jeg åbnede hver og en. Badeværelse, tøjværelse og en balkon. der stod en kæmpe seng ovre ved vægen. 

 

"Kenny, der er lige en du skal møde" råbte min mor inde fra gæsteværelset. jeg tog mine sko af og mine sutsko på, jeg luntede ind i gæsteværelset. der stod en fyr, nok på min alder, sammen med min mor. "Kenny, det her er Tyler, Tyler Blackburn. han skal bo her." "- sammen med os!" afbrød jeg.

 

"Ja Kendall, sammen med os. han kender byen og kan vise dig rundt, i har været i gennem noget af det samme. altså med politiet" sagde hun og forlod værelset. 

 

"Ingen ballade" råbte hun længere nede fra gangen. jeg sukkede dybt og satte mig i sengen. 

 

"Når Kenny, hvor gammel er du så" spurgte han, "Det er Kendall, men jeg er 17" svarede jeg koldt og kiggede ud af vinduet. 

 

"Cool, jeg er 18 år, jeg er forældreløs. jeg boede her før i kom til, bare med en anden familie. det er derfor jeg skal bo her" sagde han og prøvede at fange min opmærksomhed. 

 

"Det i orden, vil du med ind og træne" spurgte jeg og pegede ned fra gangen, eller balkonen som det nu er. Han nikkede blot. Jeg rejste mig og gik ind og tog mit trænings tøj på.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...