Don't Look At Me.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 25 dec. 2014
  • Opdateret: 22 dec. 2014
  • Status: Igang
Jeg var en af de populære, men min Bedsteveninde vendte om på alt. Bare fordi hun blev sur på mig, over noget jeg ikke gjorde. Siden da, bliver jeg mobbet hver dag, både på nettet og in real life. Jeg har kun musikken, og min søster, jeg beskytter hende, fordi hun er bange, bange for vores forældre. Det skændes, ryger og drikker. Mit liv er bare lort. Alt jeg ønsker, er at dø.

0Likes
0Kommentarer
98Visninger

1. Kapitel 1

Hvor fedt er det lige når alle har vendt sig mod en? Sin bedsteveninde vendte ryggen til en, der startede mareridtet. Jeg er blevet mobbet siden da. i 6 måneder har jeg levet som et offer. Sarah blev sur på mig, over noget som jeg ikke gjorde, men hun hørte bare aldrig på mig. Så hun startede et rygte om mig, og nu, ja nu er jeg verdens største taber. Jeg gik fra at være en af de populære, til at være ingenting, bare et mobberoffer. Det er hver dag, HVER dag. Jeg har mistet alt, alle mine venner, det eneste jeg har tilbage er musikken. Og min lillesøster, min lillesøster betyder alt. Men når jeg hører musik, og lukker øjnene, er det mig der styrer alt, ingen mobning, det er bare fuck alt og alle, nu er det mig. Men sådan er det ikke, jeg har virkelig intet. Mine forældre skændes, drikker og ryger, all the time. Jeg beskytter min søster, hun er bange for dem, jeg bliver nød til at passe på min søster, fordi mor og far ikke gør. Det eneste jeg ønsker, er at dø. Hvorfor jeg så ikke bare dør? Ja, det er frygten der holder mig tilbage .. Jeg tør ikke, det er problemet, frygt.

 

Jeg lukkede øjnene op. Endnu en mandag morgen, jeg hader mandag, rent ud sagt hader jeg alle hverdage. Jeg satte mig op på sengekanten, og satte min fødder på det kolde gulv. Det dalede stadig ned med sne. Jeg gik hen til mit klædeskab, og kiggede rundt. Jeg fandt bare nogle sorte bukser, og en langærmet trøje. Jeg gik ned ad trapperne, og så mor lå på sofaen. Jeg gik hurtigt ud på badeværelset, tog min tandbørste, og puttede lidt tandpasta på den. Jeg gik op ad trapperne, og ind på Sophias værelse. "Sophia, du skal op nu." Sagde jeg. "Sover mor og far." Sagde hun, med sin lille stemme. "Ja." Sagde jeg. og fik et smil frem. "Emilie?" sagde hun. "Ja?". "Tror du nogensinde de stopper med at skændes?" Spurgte hun, og rejste sig fra sengen. "Det ved jeg ikke, men tag nu noget tøj på, jeg er bare nedenunder." Sagde jeg, og gik.

Min mobil vibrerede. Jeg så det var Sarah. Hvad skriver hun nu. SARAH: Kommer du så i skole, eller pjækker du også i dag, smarte?                                    

ignorer.. Ja, det er sådan nogle beskeder jeg for, hver dag.                                                                                                Jeg tog et æble, og satte mig på den høje barstol. Sophia kom ned ad trappen og satte sig ved siden af mig. "Hvor lang tid går der til vi skal gå?" Spurgte hun. "3 minutter." Sagde jeg, og smilede til hende. Far var lige vågnet, og gik forbi os. Lugten af øl og røg nærmede sig. "Kom, lad os nu bare gå ud og tage sko på." Sagde jeg. Vi hoppede ned fra stolene, og gik ud for at tage vores sko og jakke på. Jeg tog også nogle vanter på. Vi gik ud i det kolde snevejr, og gik hen til skolen.

                                                                                                                                                                 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...