Had eller Kærlighed 4 - Speciel Edition

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 dec. 2014
  • Opdateret: 24 dec. 2014
  • Status: Færdig
Der er nu 10 år siden at Justin tog valget, om at slå op med Sally. Justin er blevet 30 og Sally er blevet 29. Justin lever sammen med sin familie på 4, næsten helt lykkelig, men derimod Sally, hun har slet ikke glemt Justin, og det at han er verdens kendt, gør det ikke meget nemmere. Hun ser opdateringer om ham hele tiden, hvilket bare for hende mere ned, selvom der er gået 10 år. Det er jul og mens Justin tilbringer den med sin familie, tilbringer Sally den alene, da Mafa også har forladt hende. De eneste der rigtig gider hende er hendes familie og Nathan, men hun gider dem ikke. Følg dem i denne speciel edition af Had eller Kærlighed, for at finde ud af, hvordan Sally og Justin lever i år 2024. * Burde læse 1,2 og 3 først. *

44Likes
30Kommentarer
1202Visninger
AA

2. ★ År 2024 ★

 

23. december 2024

 

Sally's Synsvinkel.

Så sidder jeg her igen. Efter 10 lange år, sidder jeg endnu en gang i min seng, med dynen trukket langt op omkring mig, en kop varm te ved siden af mig og med tv'et tændt, på en random kanal, hvor endnu en kærlighedsfilm kører, mens jeg græder. Justin sidder selvfølgelig fast på min nethinde, ja selv efter 10 år.

Justin er desværre kommet videre. For ca. 5 år siden, der fødte hans kone - Selena Gomez - deres første barn, Rebekah og for ca. 3 år siden, der fødte hun deres andet barn, Romeo. De er begge super cute, men jeg ønskede det var mig, som skulle være moren til Justin børn. 

Justin og Selena kom sammen igen, ca. 1 år efter Justin slog op med mig og kort efter Rebekah blev født, giftede de sig. Den dag sad jeg og fulgte brylluppet på tv, mens tårerne væltede ustyrligt ned af mine kinder. Selvom jeg havde min mor ved min side, så hjalp det ikke meget, og faktisk anede jeg ikke hvorfor jeg valgte at se deres skide bryllup, men det gjorde jeg bare. 

Jeg har heller ikke tal på mine mange drømme, om Justin og jeg. Næsten hver evig eneste nat, der drømmer jeg om at vi en dag finder sammen igen, selvom jeg ikke regner med at det sker. For jeg har mange gange prøvet at kontakte Justin, men han har skiftet sit nummer. Flere gange. Han er også - for lang tid siden - holdt op med at følge mig på de sociale medier, men det er jeg bestemt ikke. Nej, jeg følger stadig med i min drømmemands liv, selvom det knuser mit hjerte, hver gang han poster billeder med sin familie. 

Ang. hans fans og berømmelse, så går det super godt for ham. Han forsætter med musikken, med at vinde priser og få flere og flere fans. Han er igen blevet den mest fulgte person på Twitter og Instagram, men mig... Jeg har mistet alle mine følgere næsten. Alle Justin's fans begyndte at unfollow mig, den dag at det kom ud, at jeg havde været min Justin utro. Den dag, dagen hvor det skete og dagen hvor Justin slog op med mig, har været de hidtid værste dage i mit liv. Og jeg lyver ikke når jeg siger, at jeg fælder en tåre eller to, hver gang jeg tænker på de dage. Gid jeg aldrig havde knaldet med Nathan. 

 

Min ringetone afbrød mine daglige tanker og grød. Jeg slog blikket ned på den og så min mor ringede. Jeg sukkede tungt og lod min finger glide henover skærmen. 

 

"Hvad?" snøftede jeg. 

"Åh mus dog, er du okay?" lød det trist fra min mor. Det var hendes sædvanlige replik. 

"Hvad tror du selv?" hulkede jeg og tørrede noget snot væk fra min næse. 

"Undskyld skat, men jeg ville lige minde dig om, at jeg kommer hjem til dig omkring klokken 14, så vi kan få gjort klar til i morgen," forklarede hun stille. 

"Hvad sker der i morgen?" sukkede jeg.

"Sally, det er juleaften i morgen," sukkede min mor.

"Super dejligt," snøftede jeg ironisk. 

"Op med humøret skat, det er jul. Men vi ses ik da?" prøvede min mor, men det gik ikke. Intet kunne gøre mig glad, kun hvis min Justin lå under juletræet i år. Mit eneste ønske jeg havde haft i 10 år!

"Hej..." hulkede jeg og afsluttede opkaldet.

 

Jeg smed min mobil væk og smadrede hovedet ned i puden, hvor jeg brød ud i skrigende grød. Jeg kunne ikke klare endnu en jul uden ham! Jeg ville have ham! Ikke 1 år længere vil jeg leve, hvis han ikke tilgiver mig!

Jeg samlede min mobil op igen, hvor jeg gik ind under kontakter, selvom jeg vidste der ikke ville ske noget, så ringede jeg ham op alligevel. 

 

"Dut" - "dut" - "dut"

"Dette nummer eksisterer ikke længere... Tak for dit opkald," lød det koldt fra den samme stemme, som jeg nu havde hørt på i 10 år. 

Jeg afsluttede opkaldet og gik på Twitter. Jeg skrev et tweet til Justin. 

@sallymalone: @justinbieber I'm so sorry! Please forgive me! I've lived in pain in 10 years now! Please! :'(

Jeg vidste godt at intet hjalp, men det var forsøget hver. Han skulle bare lægge mærke til mig...

 

Justin's Synsvinkel.

"Hey buddy, vil du med ud og købe julegaver til mor og Rebekah?" spurgte jeg Romeo, som sad og legede med nogle bamser. Han drejede sit hoved og kiggede glad op på mig. Hans store, brune øjne som han havde fra mig, kiggede ind i mine, mens han nikkede. Jeg satte mig på hug, så jeg kunne fjerne hans bamser fra hans små hænder, hvor jeg derefter greb fast under hans arme og løftede ham op. Jeg satte ham på min hofte og gik ud i køkkenet, hvor jeg vidste at Selena og Rebekah var. 

"Ville han med?" spurgte Selena sødt ad, da jeg kom ud i køkkenet. Jeg smilede og nikkede, mens jeg gik hen til Selena, som sad ved en mini bar, hvor Rebekah sad ved siden af og malede på et stykke papir. "Jeps, så vi kører lige i 2 timers tid," smilede jeg kærligt og lagde mine læber på Selena's. Hun smilede i kysset og vi trak os. "Kan du ikke lige give Romeo hans tøj på? Så henter jeg lige min mobil og pung?" spurgte jeg hende sødt ad, hvor hun nikkede og vi kyssede kort igen.

Selvom jeg havde været sammen Selena nu i 9 år, så forelskede jeg mig mere og mere i hende, specielt efter vi har fået en dejlig familie sammen. Jeg vil godt indrømme, at mine følelser for Sally, de ikke er helt væk, men det tror jeg sgu aldrig de gør. Jeg blev også nød til at skifte nummer og unfollow hende på alt, ellers ville jeg gå psykisk ned, da jeg kunne se hvor dårligt hun havde det, fordi jo, jeg vidste skam godt hun ikke var kommet videre og at hun stadig græd ekstremt meget, selv efter 10 år og jeg har det vildt dårligt med mig selv, når jeg tænker på det, netop fordi det er min skyld, men jeg kan ikke gøre noget ved det, for jeg vil aldrig være Selena utro, så vi ender med at blive skilt også får mine børn bare en far og en mor, som er sure på hinanden, og det ønsker jeg ikke. Det eneste jeg kan gøre for Sally er, at tilgive hende, bliver venner med hende, hvilket jeg også tit tænker på at gøre. Men eftersom jeg har skiftet nummer utallige gange, kan jeg ikke huske hendes nummer og hvis jeg begyndte at følge hende på de sociale, ville der bare komme drama, så jeg ville vente. Vente til en dag hvor jeg mødte hende tilfældigt på en gade, da jeg stadig rejser rundt på tournéer og sådan. 

Jeg rystede mine tanker om Sally væk og kiggede smilende på Rebekah, som sad helt koncentreret om at male inde for stregerne, som jeg tror Selena havde tegnet. Jeg kunne slet ikke forstå at om ca. ½ år, så skulle min lille prinsesse starte i skole. Hun vokser så hurtigt. 

Jeg gik hen bag hende og kyssede hende hurtigt på hovedet. Hun så op på mig og smilede stort. "Se far! Det er dig og mor!" smilede hun stolt, mens hun pegede ned på sit maleri, hvor der stod en prins og en prinsesse og holde i hånden. 

Jeg strøg hende over håret. "Hvor er den flot prinsesse," smilede jeg. "Jeg glæder mig til at se den, når jeg kommer hjem," smilede jeg og strøg hende igen over hovedet. "Hvad skal du, far?" spurgte hun, hvor hun lagde sin pensel på bordet og rakte sine arme op mod mig. Jeg tog fat under hendes arme og løftede hende op på min hofte. "Jeg skal ud og købe julegaver til dig og mor, sammen med Romeo," smilede jeg og prikkede hende på næsen. Hun begyndte at smile stort. "Så skynd dig afsted!" beordrede hun, så jeg begyndte at grine. "Så nu vil du ikke sige farvel til din far længere?" spurgte jeg, hvor jeg skubbede min underlæbe frem, så jeg lavede sad face. Hun nikkede hurtigt og krammede. "Vi ses farmand," hørte jeg hende sige, hvor jeg krammede hende indtil mig. "Far elsker dig Bekah," smilede jeg. "Bekah elsker dig far," mumlede hun, hvor jeg med et kæmpe smil på læben trak hende fra mig og satte hende ned på stolen igen. "Vi ses Bekah," smilede jeg og vinkede sødt til hende. Hun vinkede hurtigt og i en stor bevægelse, hvor hun derefter vendte tilbage til sit maleri. 

Jeg fandt hurtigt min pung og mobil, som jeg lagde i mine sorte baggybukser. Ja, stilen holder sgu endnu. Jeg gik ud i vores store entré, hvor Selena stod og killede Romeo. Jeg trak en vinterjakke over mig og tog nogle supras på, hvor jeg derefter gik over til Selena og Romeo. "Er du klar buddy?" spurgte jeg Romeo ad, hvor han nikkede ivrigt. "Afsted, nu faar!" udbrød han og vred sig rundt i Selena's arme. Så jeg skyndte mig at tage ham over til mig. "Hvorfor er han så ivrig?" spurgte jeg Selena grinende ad. Hun fniste sødt. "Lovede ham vidst en slikkepind," forklarede hun. Jeg grinte svagt af hende, mens jeg kiggede på Romeo. "Nå, men skal vi så komme afsted?" spurgte jeg, hvor han nikkede. "Ses baby," smilede jeg og åbnede døren. "Hej hej," hørte jeg Selena råbe, hvor døren derefter blev smækket. 

 

 

Jeg fandt en parkerings plads og fik slukkede bilen. Jeg kom hurtigt ud og om på Romeo's side, hvor jeg fik åbnet døren og klikkede ham ud af sit børnesæde. Jeg satte ham på min hofte, da jeg elskede at bære rundt på mine børn, selvfølgelig kun hvis de også selv har lyst. 

"Vil du gå selv eller skal jeg bære dig?" spurgte jeg Romeo, mens vi gik mod byen. "Jeg vil selv," mumlede han, så jeg nikkede og satte ham ned, men tog ham straks i hånden. Vi begyndte at gå, selvfølgelig ikke så hurtigt, da Romeo kun var lidt over 3 ½, så så hurtigt kunne han heller ikke gå, men det var da meget hyggeligt. 

Vi kom hurtigt ind i en legetøjs butik, hvor vi ville finde et skoletaske til Rebakah, selvom der var lidt tid til endnu, så kunne hun vel godt få den i julegave? 

Vi kom hen til skoletaskerne, hvor vi hurtigt fandt den helt rigtige. Den var lyserød og med nogle dukker på. Da vi havde betalt den og en legetøjs mand til Romeo, som han blev ved med at plage om, så smuttede vi ud af butikken igen. 

"Far?" hørte jeg Romeo mumlede, hvor han hev i min hånd, så jeg kiggede ned på ham og nikkede. "Mig op," sagde han og hev igen i min hånd. Jeg slap hans hånd og løftede ham op på min hofte igen. "Var det bedre buddy?" spurgte jeg ham og kyssede ham på kinden. Han nikkede og puttede sit hoved ind til min hals. 

Jeg elskede at forkæle mine børn, specielt med kærlighed og ting, fordi nu hvor jeg og Selena tjener ret mange penge, så kan de da godt få lidt engang i mellem, men det er ikke fordi jeg giver mig hver gang, fordi mine børn skal ikke bliver sådan nogle snobbede og snot forkælet møgunger, men jeg forkæler dem da, især her til jul.

 

"Skal vi finde endnu en gave til Bekah, eller skal vi finde en til mor?" spurgte jeg Romeo ad, da vi havde gået lidt ned af gaderne, hvor vi var blevet stoppet et par gange, af mine fans. De syntes alle sammen at Romeo var cute, hvor Romeo bare grinede sammen med dem, da de killede ham og sådan.

Romeo gik og gumlede på en slikkepind, så han tog den ud af munden inden han svarede: "Moar!" og begyndte at hoppe lidt i min favn. "Så gør vi det," sagde jeg og gik målrettet efter en bestemt butik. Jeg havde allerede købt en gave til Selena, kun fra mig af, men den ville jeg give hende når børnene sov, da det var et sæt undertøj, så nu ville jeg købe hende en gave, som både var fra mig, Romeo og Rebekah af. 

Vi kom ind i en Marc Jacobs butik, hvor jeg gik hen til taskerne. Jeg begyndte at studere dem alle, da jeg skulle finde den allerbedste til hende. Da jeg havde fundet den flotteste taske, gik jeg hen til pungene og fandt den flotteste pung, som selvfølgelig passede til og derefter gik jeg hen til makeup pungene, hvor jeg også der fandt den flotteste. Der var 3 gaver. En fra os hver. 

Jeg fik hurtigt betalt og skulle til at gå ud af butikken, da Romeo sagde: "Far, hende der stirrer." Jeg vendte mig rundt, da Romeo kiggede modsat vej af mig. Mit hjerte røg op i halsen på mig og jeg stoppede med at trække vejret. 

Kvinden Romeo mente stirrede, var Sally!

 

Sally's Synsvinkel.

Min mor var kommet og hun havde på en eller anden måde, fået lokket mig med ud og købe julegaver, så lige nu stod vi midt i en Marc Jacobs butik og skulle finde en gave til min moster. Ikke fordi jeg var vildt begejstret, da jeg allerhelst ville hjem under dynen, men det hjalp da lidt, da jeg så alle de pæne ting, så kunne jeg lige pludselig ikke vente med at det blev jul, fordi ja! Jeg er sådan et egoistisk menneske, at jeg glæder mig allermest til gaverne, ved julen. Men måske har det også noget at gøre med, at jeg ikke føler at min familie er noget, uden Justin. 

Jeg ville lige finde min mor, da jeg spottede en mand, med en lille dreng på sin hofte på vej ud af butikken. Drengen virkede ekstremt bekendt og da jeg så at manden vendte sig rundt, slog mit hjerte et slag over. Det var Justin og Romeo!

Jeg så Justin tog en dyb indånding og begyndte at gå mod mig. Mit hjerte galloperede derud af. Efter 10 år, hvor jeg ikke har set Justin rigtig, så ser jeg ham endelig og nu har han tænkt sig at snakke til mig.

Han kom helt tæt på mig, der var ikke mere en 1-1½ meter mellem os. Han smilede forsigtigt. "Hej," nærmest hviskede han. Jeg smilede forsigtigt igen. "Hej," hviskede jeg og foldede mine hænder af nervøsitet. 

"Længe siden," smilede Justin skævt. Jeg nikkede. "Meget." Justin kiggede mig i øjnene og jeg kiggede ham i øjnene. Jeg sendte ham nogle trist øjne, så han kunne se hvordan jeg havde det og at jeg var virkelig ked af det, som jeg havde gjort. 

Vi stod længe bare og kiggede hinanden i øjnene, men hvor Romeo afbrød os. "Far?" mumlede han stille. Det gav et stik i hjertet, da jeg hørte ham sige far til Justin, hvor jeg vidste at det ikke var mit barn. Justin kiggede ned på ham og nikkede. "Hvad så buddy?" spurgte han. Romeo gemte sit ansigt i Justin's hals. "Hvem er hun?" spurgte han lavt, dog kunne jeg stadig høre det. 

"Det er en af fars gamle veninder," hørte jeg Justin svare. Endnu engang blev mit hjerte knust og min læbe begyndte at dirre. Jeg kunne ikke klare at høre, at jeg blev betegnet som 'en af hans gamle veninder

Jeg kneb øjnene sammen og lod min ene hånd fjerne tårerne, som sad i min øjenkrog. Jeg kiggede op på Justin, som kiggede trist på mig. "Jeg må heller se at komme hjem til Selena og Rebekah," mumlede han og pegede mod udgangen. Jeg nikkede og bed mig i læben. "Selvfølgelig," hviskede jeg, men min stemme knækkede og den første tårer faldt. 

"Undskyld Justin," hulkede jeg og løb forbi ham. Jeg løb ud af butikken og fandt en bænk, hvor jeg satte mig ned og gemte mit ansigt i mine hænder. 

"Hvorfor?!" hulkede jeg lavt og lod tårerene få frit løb! "Hvorfor nu?!"

"Sally?" hørte jeg en alt for velkendt stemme sige. Jeg kiggede op og så endnu engang Justin og Romeo. Justin satte sig ved siden af mig på bænken. 

Jeg fulgte ham med øjnene, hvor jeg hurtigt tørrede tårerne væk. Til mit held, havde jeg ikke makeup på. 

"Jeg tænkte på om jeg kunne få dit nummer? Jeg vil gerne snakke med dig alene på et tidspunkt?" spurgte Justin lavt, så jeg kiggede overraskende på ham. "Mener du det?" spurgte jeg og satte mig ordenligt op. Han nikkede og rakte sin mobil mod mig. Jeg skrev hurtigt mit nummer ind og gav ham mobilen tilbage. "Tak, men vi ses vel. God jul Sally," smilede Justin skævt og rejste sig. Han begyndte at gå væk fra mig, sammen med Romeo. 

Den her dag var virkelig fucked.

 

 

24. december 2024

 

Sally's synsvinkel.

Jeg sad og ventede. Hele natten og de første par timer af dagen har jeg ventet, ventet på en besked eller et opkald. Fra min Justin. Jeg havde kun sovet få timer, og de få timer havde jeg drømt den mest fantastiske drøm. Jeg drømte om at Justin og jeg fandt sammen igen og at hans børn elskede mig, som var de mine egne. Hvis det en dag skete, så ville jeg seriøst være Gud evig taknemlig, da mange af de ord, indgår i mine bønder til ham. 

Hele natten og indtil nu - klokken 09 - var der intet sket. Jeg ventede stadig spændt og havde ikke lavet andet, end at sidde på min seng, med min mobil i hånden og tv'et tændt på en musikkanal. Et par gange havde de spillet en af Justin's sange, og der havde jeg virkelig håbet på, at noget ville tigge ind, men nej. Jeg blev skuffet endnu en gang. 

Jeg skulle til at rejse mig, for at gå i bad, da min mobil sagde en lyd. Lyden af en besked. Jeg kiggede hurtigt og så, at det var fra et nummer, som jeg ikke havde kodet ind, så jeg tænke med det samme Justin. Min tankegang var rigtig, for da jeg havde låst min mobil op, så jeg den var fra Justin. 

'Hej Sally. Dejligt endelig at se dig igen, efter så lang tid. Jeg er ked af, at du har grædt så meget, fordi jeg ikke har tilgivet dig og vi ikke har haft kontakt, så derfor tænkte jeg på, om du ville mødes? Du kunne eventuelt komme herhjem? Så kunne du også møde Rebekah og Selena? Selena har sagt go, da hun ved vi ikke laver noget, som vi ikke må, men at vi bare snakker. :) - Justin'

Jeg smilede kæmpe stort og begyndte at svarer ham.

'Hellow Jus. I lige måde. <3 Jeg vil rigtig gerne hjem og besøge jer, hvad tid passer det jer? :) Og selvfølgelig laver vi ikke noget, jeg lover jeg opfører mig pænt. :) - Sally'

Selvfølgelig ville jeg ønske, at et lille kys kunne komme fra Justin, men jeg vidste det ikke ville ske! Jeg vidste at han ikke ville være Selena utro og jeg vidste at han elskede hende ekstremt højt. Jeg må desværre erkende, at jeg har tabt kampen om Justin. Jeg ville ikke ende med at smadre deres forhold, fordi så ville Justin aldrig tilgive mig! Og det er alt jeg ønsker! At han kan tilgive mig og at han vil komme ind i mit liv igen! Heller som ven end slet ikke.

'Bare kom når du er klar, vi får alligevel ikke gæster i aften såå :) - Justin'

Jeg sendte ham en smiley og rejste mig hurtigt op fra sengen. Jeg gik i bad og tog noget tøj på. Efter i går, hvor jeg havde mødt Justin, var jeg blevet ekstremt glad og i julehumør, så jeg endte med at tage en rød julesweater på og nogle sorte jeans. 

Inden jeg smuttede ud af døren, skrev jeg hurtigt til min mor. 

'Er ikke hjemme de næste par timer, hvis det er... Så bare hold jul uden mig :) - Sally'

Måske var den ret kold, men hvis det nu endte med at jeg kunne få lov til at holde jul sammen med familien Bieber, så ville det jo være perfekt. 

 

 

Jeg trådte ud af min bil og gik med forsigtige skridt op mod deres hoveddør, på deres kæmpe villa. Deres hus var næsten 2 gange så stort, som det Justin og jeg boede i engang.

Jeg bankede på hoveddøren og kort efter åbnede en lille pige. Man kunne tydeligt se at det var Selena's barn. Hun lignede hende virkelig meget. Hun var virkelig smuk.

"Hej, er din far hjemme?" spurgte jeg sødt ad. Hun slap dør håndtaget og vendte sig rundt. "FAAAR?" råbte hun, med alt hendes kraft, så jeg smilede af hende. Hun var da godt nok sød.

"Hvad så Rebekah?" spurgte Justin, hvor han hurtigt efter drejede rundt om hjørnet, så jeg fik øje på ham. Han smilede svagt da han så mig. "Hej," smilede han og løftede Rebekah op på sin hofte. 

"Kom indenfor," smilede han, så jeg trådte ind. Jeg betragtede ham lukke døren. "Jamen, jeg kan se at du allerede har hilst på Rebekah," smilede Justin, mens han gik hen mod udgangen af deres entré. Jeg nikkede. "Jeps."

"Så mangler du vel kun Sel?" spurgte Justin forsigtigt. Jeg kiggede på ham og nikkede. "Kom med, hun er inde i stuen sammen med Romeo," forklarede Justin, hvor vi gik ind i stuen. 

Jeg så med det samme at Selena og Romeo sad på gulvet og legede med nogle lego klodser. "Selena? Sally er her," sagde Justin, hvilket fik Selena til at kigge op og smile stort. Hun rejste sig fra gulvet og smed de lego klodser hun havde i hånden. 

Hun kom hen til mig og rakte sin hånd i mod mig. "Hej, dejligt at møde dig," smilede hun, mens vi rystede vores hænder. "I lige måde," smilede jeg og mærkede en svag varme stige i mine kinder. 

"Haha, bliver du flov Sal?" spurgte Justin grinende, hvilket fik mig til at kiggede på ham, hvor jeg nikkede. 

At høre ham sige Sal, gjorde mig virkelig glad. Det havde han ikke gjort i rigtig, rigtig lang tid.

Jeg betragtede Justin sætte Rebekah ned og kigge på Selena. "Vi går lige op og snakker," smilede han og plantede sine læber kort på Selena. Selena nikkede og vendte tilbage til sine børn, som hun begyndte at lege med. 

"Kom med," smilede Justin og gik op af en trappe. Jeg fulgte pænt efter ham, mens jeg betragtede alle billederne, som hang rundt omkring på væggene. Billederne var af Justin og Selena, da de blev gift og deres bryllups rejse og så billeder af hele familien eller bare deres børn. De så alle sammen rigtig lykkelige ud, hvilket gjorde mig lidt ulykkelig, da jeg jo ønskede at det var mig, som var Justin's kone og moren til hans børn.

Vi kom ind i et soveværelse, hvor vi satte os i en sofa. Jeg betragtede rummet og så et kæmpe billede, som hang på væggen, over deres seng. Det var et familie billede. 

"Sally?" mumlede Justin, så jeg kiggede på ham og nikkede. "Hvorfor?" spurgte han trist. Jeg sukkede. Jeg vidste, at hvis han skulle tilgive mig, så skulle jeg forklare ham alt! 

"Jeg ved det ikke Justin? Jeg var fuld og træt. Og jeg ved det ikke er nogen undskyldning, men jeg er virkelig, virkelig ked af det! Jeg kan slet ikke beskrive hvor ked af det jeg er, og jeg ved du nok aldrig vil tilgive mig helt!" Jeg stoppede med at snakke, da jeg kunne mærke tårerne snart kom. 

"Jeg-jeg er virkelig, virkelig ked-ked af det, Justin! Tilgiv-tilgiv mig!" hulkede jeg og gemte mit ansigt i mine hænder. Jeg mærkede Justin's arme omkring, så jeg slap grebet om mit ansigt og lagde dem omkring hans hals.

"Undskyld! Undskyld Jus," græd jeg og puttede mit ansigt ind til hans hals. Jeg ville bare gerne mærke ham så tæt på som muligt, bare en sidste gang!

Han begyndte at nusse mig på ryggen. "Du er tilgivet Sal," hviskede han. "Jeg kan ikke være sur på dig længere, du betyder stadig virkelig meget!" tilføjede han. 

Jeg snøftede. "I lige måde Justin!" Jeg knugrede mig ind til ham. Jeg mærkede at han begyndte at løsne grebet omkring mig, så jeg holde fast. "Nej, ikke endnu Jus! Jeg beder! Hvis jeg ikke kan kysse dig, så vil jeg bare gerne mærke et af dine kram," hulkede jeg. 

Justin strammede grebet om mig igen og jeg puttede mit ansigt ind til hans hals igen. "Jeg elsker dig," hviskede jeg utrolig lavt, i håb om at han ikke hørte det. 

Han nussede mig på ryggen og i håret. "Jeg elsker også dig! Ikke glem det!" hørte jeg han hviskede svagt. Mit hjerte stoppede med at slå og jeg trak mig fra ham. "Elsk-elsker du mig?" spurgte jeg forvirret, mens jeg tørrede tårerne væk. Han nikkede og smilede. "Selvfølgelig gør jeg det. Sally, vi har været så meget igennem at jeg aldrig vil kunne elske en person så meget, som jeg har elsket dig! Det er umuligt og ja, jeg elsker dig, måske ikke som kæreste, som jeg elsker dig som familie! Jeg ser dig som min familie! Min lil sis måske?" forklarede han, hvor han grinede ved det sidste. Jeg grinede også. "Der er kun lidt under 1 år mellem os, Jus," grinte jeg. Justin trak på skuldrene. "Så min utrolig gamle lil sis," grinte han og nussede mig kort på kinden. 

"Jeg vil ikke have at du skal være ulykkelig længere!" smilede han. Jeg tog fat i hans hånd og klemte fat om den. "Hvis du bare vil være i mit liv, som min big bro, så kan jeg ikke være ulykkelig," smilede jeg. Justin smilede. "Det er jeg glad for at høre!" sagde han. "Du kan blive moster til Romeo og Rebekah?" grinte han. Jeg nikkede. "Med glæde..."

 

@justinbieber: Lil sis <3 - Twitter

 


Og nu forlader vi så Sally og Justin helt! Jeg håber at i kunne lide dette lille oneshot og at I er gladere for slutningen nu, end selve historien? :))

 

Forsat god jul og godt nytår! <3
Love u <3

 

-  Signe G. <3
 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...