Why? - Harry Styles

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 jan. 2015
  • Opdateret: 16 feb. 2016
  • Status: Igang
Emily møder tilfældigt en ukendt dreng i vaskehallen. De udveksler numre, og det hele udvikler sig til et venskab med lidt fordele. Men paparazzierne forfølger Emily, hvorfor? En vis Harry Styles har en rolle i det, men Emily aner ikke hvem han er. Eller gør hun? Er han i virkeligheden en af de personer hun er begyndt at holde forfærdeligt meget af? Løgne viser sig, og hele Emilys hverdag bliver vendt på hovedet. Men pågrund af hvem?

29Likes
40Kommentarer
13911Visninger
AA

1. Kapitel 1

Kapitel 1

"Her er slet ikke nogle. Det er så dejligt, at man bare kan tage herned og ligne lort," svarede jeg Sara.

"Så kan du lave lige hvad du vil," svarede hun grinende, og jeg kunne lige se hendes gustne smil for mig. Hendes altid perverse kommentarer, islandssweatere, lange lyse lokker og store brune øjne. Åh gud, hvor jeg dog savnede hende.

"Tro mig søde, det gør jeg også." Hendes klokkelatter kunne igen høres i røret. Jeg svang mig op på en tumblerne og lod utålmodigt blikket køre hen ad vejen udenfor vinduet. Som altid var der biler, mennesker og cykler overalt. Folk der skulle på arbejde, nogle shoppede, nogle løb, nogle gik tur med deres hund og nogle sad på en bænk og snakkede. Londons centrum er der bare liv i, selv en torsdag formiddag.

"Emily, hvorfor er du egentlig ikke på dit uni?" Sara hev mig ud af mine tanker og tilbage til vores telefonsamtale.

"Jeg blev uvenner med hr. Jeg-ved-alt-og-du-skal-i-hvert-fald-ikke-prøve-at-sige-noget-fornuftigt i går, og så tænkte jeg; Hvorfor ikke tage ned og vaske tøj i vaskehallen, i stedet for at rive hovedet af ham," svarede jeg hende ærligt, og jeg kunne lige se hende skære en grimasse for mig. Sara gik ikke meget op i skolen, men meget op i fællesskab og alt det sociale. Hun ville vist også gerne blive socialpædagog eller sådan noget.

"Har du fag med ham?" Spurgte hun blot. Sikkert for ikke at komme med et langt foredrag om, hvor vigtigt det sociale liv er.

"Hr. Jeg-ved-alt-og-du-skal-i-hvert-fald-ikke-prøve-at-sige-noget-fornuftigt? Ja, jeg har spansk og matematik med ham. Gudskelov, at jeg ikke har dansk på A-niveau med ham, mange siger det er der, han er værst," hun fniste igen.

"Jeg tror bare, at han mangler at blive elsket. Hvorfor giver du ham ikke bare en tur? Han er helt sikkert frisk," udbrød Sara grinende, og nu var det min tur til at skære en grimasse. Stort lyst krøllet hår der altid var fedtet, store hættetrøjer der næsten gik ham til knæene og altid i gummistøvler!? Ikke lige min type. Desuden havde han den sygeste klæbehjerne, hvilket heller ikke just passede til mig.

"Dit mærkebrune lange hår ville da stå perfekt til hans krøller!" Udbrød Sara med en høj latter.

"Fuck, jeg gad godt høre ham stønne egentlig! Har du aldrig tænkt på hvordan hans stemme er, når han stønner?" Fortsatte hun. Ham, stønne? Ad ad ad, han kommer aldrig ALDRIG til at stønne mit navn. Det var mit navn simpelthen for dyrebart til.

"Du kan bare tage ham, S. Der er helt sikkert ikke kamp, så du kan bare give dig god tid," gav jeg igen, og jeg hørte straks hendes grin emme ud.

"Jeg bor i Skotland, søde. Jeg rejser sgu ikke hele vejen til London, for at høre en nørd stønne," svarede hun igen. Jeg kunne ikke lade vær at grine at hendes kommentar. Okay ja, hun boede rimelig langt væk, hvilket jeg hadede hende for. Problemet var bare, at Sara er umulig at hade. Hun kan ikke hades, ikke engang når hun flytter pga. et specielt universitet og sin fars nye job.

"Min vask er færdig, S. Jeg bliver nødt til at smutte," sagde jeg, da jeg kunne høre vaskemaskinen bibbe.

"Det' fint, Emily. Vores pause var egentlig også færdig for nogle minutter siden. Sidder du virkelig i en vaskehal? Jeg troede faktisk bare, at det var en undskyldning for at dovne den."

"Jeg sidder rent faktisk på en tumbler, i en vaskehal med 30 vaskemaskiner og 12 tumblere, midt i Londons centrum. Tro det eller ej," svarede jeg grinende tilbage. Hun grinede også i den anden ende.

"Sikkert, Em. Vi snakkes," og så lagde hun på. Jeg smilede lidt og gik så over til vaskemaskinen. Jeg proppede tøjet i mine to plastikposer og svang dem over skuldrene. Jeg puttede aldrig mit vasketøj i tumbleren, jeg tørrede det på tørresnoren i mit badeværelse i stedet.

Vaskepulveret tog jeg i hånden og min telefon i den anden. Ja, jeg var totalt afhængig af min telefon. Twitter, instragram, facebook, omg! Det var den bedste tidsfordriv nogensinde.

"Undskyld, frøken. Kan vi sørge dem om noget?" En halvkraftig mand stoppede mig ved at tage blidt fat i min arm. Jeg var kun lige kommet ud af vaskehallen og havde en smule travlt med at komme hjem. Jeg skulle bare gå, da min lejlighed ligger få gader fra vaskehallen, men jeg havde ligesom en rapport, der skulle skrives til i morgen. Et lydløst suk forlod mine læber, men jeg vendte alligevel min opmærksomhed imod manden. Lidt venlig er man vel.

"Vi så Dem lige forlade vaskehallen, er det korrekt?" Jeg nikkede blot. Hvad var det her for noget? Stalkede de mig? Lige meget hvad, havde jeg hverken tid eller kræfter til det her.

"Er der ofte mennesker derinde?" Spurgte han videre, hvor jeg blot rystede på hovedet. Han lod blikket hvile på mig, inden han vendte sig om og tog noget op af tasken. 

"Er det okay, at jeg skriver nogle få oplysninger ned? Altså, hvis du ville være så sød at svare på nogle få spørgsmål, naturligvis." Spurgte han så. What. The. Fuck. Is. Wrong. With. Him.

"Undskyld, men hvad fanden skal du bruge det her til? Jeg er på vej hjem, og jeg skal skrive en dødssyg rapport til i morgen, så jeg har ikke overdrevet meget tid!" Okay, der flippede jeg vist lidt på ham. Ups. Men det var sguda også et underligt spørgsmål! Troede han, at jeg var en eller anden kendt? Okay nej, jeg lignede nok ikke ligefrem en kendt i mine grå halvløse joggingbukser, grå T-shirt, kæmpe halstørklæde og cowboyjakke. Jeg lignede nok en eller anden forvirret studerende, hvilket jeg vel også var. Trist.

"Jeg ved ikke, om du måske kunne lade vær med at sige det her til nogle!? Altså det jeg har tænkt mig, at fortælle Dem nu," Han kiggede udfordrende på mig, men jeg sendte ham bare et koldt nik. Skulle han nu også til at fortælle mig hemmeligheder eller hvad? Det var godt nok pænt plat det her.

"Ej, ved du hvad? Jeg tror ikke, du får noget ud af at vide det, frøken. Tak for din tid, og god fornøjelse med rapporten." Og så gik han. Okay, hvad skete der her? Hvad handlede det der om? Var han en eller anden hemmelig agent? Ej okay, opfør dig normalt, Emily. Der findes ikke hemmelige agenter jo.

Jeg lod det ligge og begav mig i stedet hjemad. Gud, det var upraktisk med de poser og stor vask, sikke noget lort.

Lige da jeg åbnede døren til min lejlighed, kunne jeg mærke min mobil vibrere i min lomme. Ja, jeg puttede den i lommen, da jeg synes det var upraktisk at have den i hånden. Det var lidt spurgt, undskyld.


@SaraBellostas: Miss my @Emilyisntcool. Fuck Scotland.

Jeg grinede kort af Saras tweet, inden jeg valgte at svare.


@Emilyisntcool: @Sarabellostas aw. Love u.

Gud, hvor jeg dog savnede den tøs. Jeg satte mig smilende ned ved mit køkken bord og startede min computer.

Da jeg åbnede min internetside, hvilket tog omkring hundrede år, da jeg har den langsomste computer i verdenshistorien (Det er i hvert fald tæt på), fik jeg mig noget af et chok. På startsiden af MSN kom et billede af MIG frem. Mig? Jeg kiggede i lang tid på billedet, før jeg bestemte mig for at læse artiklen.

Sjusket pige snakkede med Paul

En ukendt pige er for få timer siden, ved middagstid, blevet spottet snakke med One Directions tour manager, Paul. De snakkede i omkring 5 minutter, hvor de derefter gik hurtigt hver for sig. Pigen kom indefra en af Londons centrale vaskehaller, hvorefter Paul stoppede hende. Hun bar på to poser med, tydeligvis, vådt vasketøj. Pigen havde sjusket tøj på, joggingbukser, vist nok ingen make up og uredt hår. Ud fra det, regnes hun ikke som en af drengenes nye kæreste. Men drengene er jo kommet tidligere hjem fra deres tour, så der kunne jo godt...

Jeg gad ikke engang læse videre. Hvad fanden var det for noget? Hvem fanden var Paul? Okay, han var One Directions tour manager, tydeligvis, men det havde ikke en skid med noget. Han havde været en forvirret, tyk mand, der alligevel ikke forstod hvad han selv snakkede om, i sidste ende. Jeg skrev hurtigt en besked til Sara, om at hun skulle ringe hurtigst muligt, efter at have tjekket MSN.
Jeg sukkede irriteret og slog min hånd hårdt ned i bordet. Gudskelov, at de kun havde fået et billede af mig bagfra. Man kunne umuligt se det var mig, medmindre  man kendte mig eller havde set mig i det tøj. Hvilket der heldigvis ikke var ret mange der havde. Godt mine forældre ikke læste ret meget på nettet. De ville blive stiktossede, hvis de så mig på en eller anden internetside.

#Sarababen skrev#

Whaaaaaat? Er man lige blevet ven med de kendte eller hvad? Hvad fanden laver du på forsideartiklen bby? Er lige til et møde på sådan et fisefornemt kongresscenter. Ringer nok i aften. Skal vist lige have en forklaring, søde.

Jeg grinede lidt af Saras besked. Typisk hende kun at se billedet, og lige hvem det involverede. Hun læste aldrig hele tekster, hun læste bare det hun ligesom gad. Hun havde sikkert kun set billedet af mig. Jeg valgte at svare hende med det samme, jeg magtede alligevel ikke den pokkers fysikrapport.

#Jeg skrev#

Hænger lige lidt ud med One Directions tourmanager, du ve'. Ham gav jeg lige en tur btw., heldigvis gjorde vi det bare inde i en baggård. Godt vi gjorde det, ellers havde det været på forsiden, babe. Det ville ikke have været godt. Miss U a lot, ring lige Xxx

#Sarababen skrev#

Er glad for den forsideartikel ikke smadrede din humør, søde. Ahahahaha. Ej, vær sgu glad for, at de ikke fangede dig forfra. Hvad fanden laver du egentlig med 1Ds manager? Har du et crush på en af dem eller? Ham den sorthårede er ret sexet, tag ham, hvis du har muligheden, bby. Han vil elske dig, i'm sure. Må løbe nu, miss U 2. Møs.

Sara elskede altid at skrive lange beskeder. Hun elskede generelt bare at have en samtale kørende. Hun er social jo. Jeg valgte ikke at svare hende, men i stedet studere lidt på den lorte rapport. Den var trods alt ret vigtig. Hurra for den.   

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...