Lektie til Online Halvblodslejr

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 21 dec. 2014
  • Opdateret: 23 mar. 2015
  • Status: Igang
Ja her er mine svar til de opgaver vi har fået. I denne kommer der både lektier fra Jack, Penelope og William;)

3Likes
59Kommentarer
567Visninger
AA

7. Flagerobring (Jack)

 (Sorry hvis der er mange fejl, men jeg har ikke lige haft tid til at rette den)

Yes flagerobring. Jack stillede sig foran sit hold. Han forklarede lige reglerne til de nye, og fortalte så om planen. Det irriterede ham lidt, at det kun er Sira der er gammel fra hans hold, ellers er hele slænget nytilkomne.
”Zoey og Penelope, det er jeres opgave at hente det andet flag” kommanderede han. ”Flora og Alanna i skal dække deres ryg! Er det forstået?” spurgte han koldt.
”Yes, Sir” lød det kækt fra Zoey. Det fik et skævt smil frem i Jack, mens han blinker til hende. Et blink der får piger til at savle over ham. Zoey reagere dog med en let røst på hoved, og fik et bredere smil på læben.
Jack var på vej ud til sin post som omkredser fanen med ca. 50 meter. Han var placeret i den del der var vand. Sjovt nok.
Der gik ikke længe før han kunne mærke at folk kom nærmere i vandet. Det så måske lidt sjovt ud at han havde fingrene i vandkanten, men det var praktisk. På ingen tid havde han trukket sit våben. Det var en lang klinge, med et blademønster op af siden. På håndtaget var der græsk skrift. Det betød: Med håb findes også sejer. Det var en gave fra hans mor, for han fik jo aldrig noget af hans far. Håndtaget var mere lavet af vand end jern. Det formede sig efter hans hånd, men hårdt nok til at han kunne holde fast om det.

To små skikkelser var kommet til syne. To små piger. En kvalmende fornemmelse steg i Jack, da han så Jane. Han havde mest af alt lyst til at kyle hende til verdens ende, så han ikke skulle se mere på det grimme fjæs. Det så ikke ud til at de havde lagt mærke til ham, hvilket de ellers snart skulle. De grinede, som om dette mere var en leg end en kamp. Pigen ved siden af Jane var drivvåd, Flora var det nok. Et fnøs, fandt gennem hans læber. ”Poseidon? Pigebarnet kan jo ikke engang styre sine kræfter,” håner han sin far. Ikke nok med at han fandt en anden kvinde end hans mor, men det der kom ud af det var det der.
Da de var tæt nok på, løb Jack med hurtig fart mod dem. Jack grinede, ved skriget fra Jane. Hun så først meget overrasket ud, men kom så til sig selv. Hun hævede det store sværd (som er alt for stort) da Jack går sit udslag. Hun kunne kun med nød og næppe slå hans sværd væk. Flora var også blevet mere klar i hoved, og gjorde så klar til at angribe.

”To mod en det er da ikke helt fair” klukkede han. Jack var næsten doblet så stor som dem begge. Da Flora gjorde sit udfald, kunne Jack, med intet besvær, ligge et slag ind, der ramte hende perfekt. Det fik hende til at vakle et par skridt tilbage, inden hun faldt lige på røven. En grimasse satte sig på ansigtet af Jack. Han gjorde sig intet ved at holde grinet tilbage.

Jane slog mod hans svær, som fik hans opmærksomhed rettet mod hende igen. Den lille møgunge skulle ikke slå på hans smukke sværd. I et hurtigt slag mod hendes klinge, fløj det mange meter op i luften. Hvilket fik sværdets landingsplads langt væk fra dem.
”Hvad vil du nu gøre stump” hånede han af hende.
”Mit navn er altså Jane!” Rettede Jane, som kun kunne få Jack til at rulle med øjnene.
”Skal du spille stor, for jeg synes det her ser ud som om jeg vinder,” grinede han, og ser hen på Flora, som lige nu er ved at rejse sig.
Jane overvejer et kort øjeblik at bruge sine kræfter, men kommer til den konklusion, at det nok ikke virker på Jack, nu da han er en havmand.

Jack hævede sit svær, for at placere nogle perfekte kødsår i Jane. Alt i hans krop råbte efter at fuldføre slaget, men han kunne ikke. Det virkede for svært at skulle skade hende. Hvad nu hvis hun fik ondt. Jack fik kuldegysninger af sine egne kærlige tanker. Hun var virkelig ved at gøre ham sindssyg.
”Smut så tilbage med jer, inden i kommer rigtigt til skade!” Sagde Jack med en hård og kold stemme. Han var faktisk ligeglad om de kom til skade, mente han i hvert fald, men han gad ikke at de rander rundt her mere.
 
Der gik ikke længe før Jack fandt ud af, at han havde tabt. Alt rasede i ham. Hadet var udelukket mod en, nemlig Jane. Hvorfor viste han ikke, men sådan var det bare.
Rødt hold jublede, med et blåt flag i hånden.
Jack gik direkte mod den store gruppe af mennesker. Lige ind i mellem dem. Hen til Jane, som han så skubbede ud af cirklen.
”Det her er din skyld!” Hvæser han af hende. Folk er stoppet med at juble, og glor bogstaveligt på dem.
Jane var begyndt at ryste, fra det kolde blik der fandt sted i Jacks øjne. Han skubbede hende op af et træ tæt på søen.
”Du skulle have så mange slag,” udbrud han i vrede. Jack hævede hånd, der ville give hendes pande en god tur, hvilket nok også ville forsage en hjernerystelse. Hendes baghoved ville helt klart ikke bryde sig om en tur ind i træet.
Mens Jack hævede hånden, begyndte vandet at røre på sig. Kæmpe bølger lød ved siden af ham. Det var ikke hans vrede der var skyld i bølgerne, det ville han kunne mærke. Nej det var en Gud, en helt bestemt Gud. Vandet truede med at overfalde ham.
Selvom vand ikke er noget han er bange for, mærkede han en ubehagelig fornemmelse.
”Jack fald nu lidt ned” lød en sød stemme bag ham. Zoey havde lagt en hånd på hans skulder.
Der gik minutter, hvor han bare stod med hånden hævet, uden at røre sig. Til sidst gav han dog slip på Jane, og gik ud i skoven, mens alles blikke hvilende på ham.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...