Svennings morfar - Julehistorie

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 21 dec. 2014
  • Opdateret: 21 dec. 2014
  • Status: Færdig
En juledag hjemme hos Svennings morfar.

0Likes
0Kommentarer
139Visninger
AA

1. Svennings morfar

Svennings morfar har aldrig været helt klog. Han samlede på øl-flasker, ikke for at få pant. Ikke for at gemme dem til de bliver gamle, så han kunne få penge for dem. Nej, han hænger dem op i loftet, i små snore. Lige for tiden hænger der 233 flasker i sollyset. Svennings forældre var ikke videre begejstret for flaskerne, hver eneste gang han kom hjem minder de ham om; " Hvis du også begynder flaskeriet så ingen Playstation i 4 måneder. " Svenning er meget hos sin morfar, især i juletiden. Der hænger hans sine 5 yndlings flasker op, Svennings yndlings var den flaske der var hvid og sort og kom fra Thailand. Den lignede en zebra, så han kaldte den for zebra flasken.   En dag da Svenning smuttede forbi hans morfar efter skole, var hans morfar skør. Altså ikke normalt skør med flasker og sådan, da han kom ind til ham lignede han noget.. ja sådan et.. et rensdyr, han havde taget et rensdyrs kostume på. "Hvorfor har du et rensdyr kostume på?" Spurgte Svenning, da han gik ind. "Jeg skal give dig svar hvis du rækker mig en guldbejer til..." sagde Svennings morfar. "Jeg tror du har drukket for meget.. Ligesom til sidste jul!" der var en kort pause "Hvad fabler du om sønnike, jeg har kun drukket 2!" "2?" "Ja 2." Svenning vidste godt at morfar løj. Sidste gang Svenning havde fortalte til sine forældre at morfar havde drukket 10 guldbejer, blev du ordenlige sure. De havde inviteret til kaffe om en snak om det, og da han kom ind havde han en gave med. En and. En levende en af slagsen, altså sådan en der siger "rap". Svennings mor havde spurgt hvad i alverden de skulle bruge en and til. "Det er en undskyldnings and" forklarede Svennings morfar "Det er en tradition i Uganda". Det udvilkede sig til 3 månedere hvor Svenning ikke måtte besøge morfar. Det var nogle kedelige måneder, morfar havde så mange gode historier. Så når morfar drak sig fuld - hvilket kun næsten sket i juletiden, holdte de det for sig selv. Det var jo det bedste for både morfar og Svenning.   "Hvad siger du til hvis jeg fortæller en god julehistorie? Ville du så hente den guldbejer?" Spurgte Svennings morfar, som nu begyndte at hikke. Dette skulle Svenning lige tænke over, morfars julehistorier var... ja skøre. De endte aldrig godt, og det var derfor Svenning elskede dem. Sidste år endte det med at julemanden brækkede sig over sine rensdyr, han kaldte historien "Rudolf med den grønne tud". Han kunne ikke forstå hvordan han kom op med de ideer. Så ja, det endte med at lille Svenning hentede en guldbejer til sin morfar. Nu åbnede Svennings morfar så den.   "Nårh, jeg kom vidst til at love en julehistorie sønnike" sagde Svennings morfar, han lignede et stort spørgsmålstegn. " Nårh ja, nu husker jeg; Engang for længe siden på et slot, boede en grim prinsesse. Hun ønskede sig en åh så meget en prins, så hun fandt en tudse og kyssede den, den svarede igen og sagde; "Jeg gider sgu ikke at være en del at dette eventyr" også hoppede den kvækkende væk. Nu begik prinsessen selvmord, også levede frøen lykkelig til dages ende. Fordi han ikke skulle kigge på prinsessen." Sluttede Svennings morfar sin elendige historie af. "Du lovede jo en julehistorie, sådan en rigtig julehistorie!" Sagde Svenning. "Jeg kan ikke flere.." Sagde Svennings morfar "Det sagde du da også sidste år og forrige år og det år før det.." "Fint nok, hvis du så bare ikke plager næste år.." Sagde Svennings morfar " Det ved du godt jeg ikke kan.." Sagde Svenning "Ja det ved jeg.." Sagde morfar. Nu satte han sig godt til rette i sofaen; .. Der var engang en nisse, han hed.. øhmm.. "Sønnike har du en ide til hvad han skal hedde?" Sagde Svennings morfar "Kan det ikke være lige meget, find på noget.. Som Nickolas!" Der var engang en nisse, han hed Nickolas. "Meget opfindsomt!" tilføjede Svenning Han boede i Lalandia, ja han var sådan en nisse som ingen lagde mærke til. "Er der nisser i Lalandia? Cool!" Sagde Svenning med store øjne. "Ti så stille! Ellers tror jeg nok aldrig vi bliver færdige.." skældte Svennings morfar ud. Ja som du ser, så har du nok set Nickolas før. Han er nemlig kontrollør på en af rutchebanerne. Han tilbragte det meste af tiden ved at sige "Go!" og det kedede ham, så meget at en dag var det nok. Nickolas gik ned til sin chef; Hr. Guldbejer. "Hr. Guldbejer? Det kan du da ikke kalde en person.." Sagde Svenning "Det kan jeg da, det har jeg lige gjort!" Nu tog Nickolas sig sammen og sagde; " Jeg gider ikke at arbejde her mere, nu er det nok! "  Hr. Guldbejer så på ham med store øjne "Jeg har da aldrig set dig før.." Sagde han så. "Øhmm jeg har arbejdet her i 10 år." Sagde Nickolas, han havde helt glemt at der aldrig nogensinde var nogen som havde ansat ham. "Jamen så.." Svennings morfar var faldet i søvn.   Han ville ikke vække ham, for det prøvede han for 2 år siden. Og det gik ikke ligefrem godt, han havde meget svært ved at tale. Så han stoppede ved hver anden sætning og tog en pause. Så derfor valgte Svenning bare at ligge en tæppe over ham og gå hjem, det havde været en sjov dag. Men nu var han også træt, så han lagde sig på sofaen og så tv. Og derefter gik han i seng og drømte om nissen Nickolas i Lalandia.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...