Jeg drømmer om en hvid jul

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 mar. 2015
  • Opdateret: 20 dec. 2014
  • Status: Færdig
Lily Evans og the Marauders' jul på Hogwarts. //Oneshot (btw, lavet til julekonkurrencen men aldrig publiceret, så jeg er ikke tidligt på den - bare meget, meget sent på den. also, spot the OC <3).

5Likes
2Kommentarer
170Visninger
AA

1. En glædelig Jul.

 

                    Lily Evans havde forventet at hendes morgen ville foregå som sædvanlig. Hun ville vågne op ved det skarpe lys fra vinduet, efter at Remus ville have trukket gardinerne fra. Hun ville så mærke efter James i sengen, blot for at finde ud af at nej, det var ikke sengen der var blevet forhekset til at afgive varme, men i stedet at hun simpelthen lå ovenpå sin kærestes nøgne bryst. Hvis han var vågen, ville han smile ned til hende og stille ønske hende godmorgen. Hvis han ikke var, ville Lily puste ham i ansigtet, hvorefter de begge hurtigt ville hoppe ud af sengen, da de højst sandsynligt ville have sovet over sig.

                    Lily Evans havde forventet at hendes morgen ville foregå som sædvanlig; men hvad hun ikke havde taget hensyn til, var at det var...

                    "JUL! Hurrah!"

                    Lily satte sig brat op, da et par kolde hænder lagde sig på hendes nøgne mave, og trak hurtigt sin bluse ned igen. Så landede noget vådt i hendes hår. "Sne?"

                    "Præcis," udbrød James, og gav hende et hurtigt kys; efterfulgt af endnu et og endnu et og endnu et...

                    "James, stop," grinte hun og opgav hendes forsøg på at få sneen ud af hendes hår, til fordel for at få hendes kæreste til at slappe af. Han lagde armene om Lily og trak hende ind til sig. Ved et nærmere eftersyn så Lily, at han havde sin kappe og sit Gryffindor halstørklæde på, begge med små, smeltende snefnug på. Hans handsker lå i den anden ende af sengen. "Hvor har du fået sne fra?"

                    "Pete, Sirius og jeg har været nede og hente det udenfor. Det var et helved at smugle det forbi Filch, men vi klarede det. Det vil sige nogenlunde. Vi mistede Peter undervejs, men det var offeret værd. Filch er ved at blive gammel; jeg mener, hvis man kan få trillebøre fyldt med sne op til sovesalene, så--"

                    "Flere trillebøre?" Afbrød Lily. I samme øjeblik kom Remus styrtende ind på værelset, efterfulgt af et hagl af snebolde, der ramte alle andre steder en den førnævnte dreng. Han hoppede derefter om bag en af sengene - hans egen, mente Lily vidst nok - og råbte herefter; "Du har et forfærdeligt sigte, Køter!"

                    Trods Lily ikke havde troet det muligt, blev James' smil endnu bredere, da han mødte Lilys forvirrede blik. "Sirius skulle gerne være oppe med dem om et øjeblik. Jeg gik i forevejen for at advare dig." Og så, som om han pludselig huskede noget vigtigt; "Forresten, Sirius har tænkt sig at drukne dig i sneen. Noget med en forræderisk dronning...?"

                    "Årh, den nar! Han sagde han ville give igen for den skakkamp, men uden advarsel? Mens jeg sov? Han skal så meget få det betalt..."

                    "Til hans forsvar, så blev du advaret--"

                    "Åh, shush med dig," afbrød Lily og lagde en hånd for James' mund, for at stoppe ham fra at fortsætte. Samtidig lød der et højt 'smack!' efterfulgt af et udråb; Remus, der havde taget et smugkig fra hans skjulested bag himmelsengen, var blevet ramt lige i ansigtet af en snebold og var nu i gang med at gøre det klart for verden;

                    "Forrædder!" Udbrød han. Ovre i dørkarmen stod Oweline og grinte bredt, med sne på tøjet - og handskerne. "Jeg troede vi var sammen i det her, og så går du i stedet sammen med den-- den--... FORRÆDDER!"

                    "Vi havde en aftale," fortalte Sirius, der i samme øjeblik kom ind af døren. "Om at gå imod en fælles fjende."

                    "Fjende?" Remus så med et overdrevet blik af had, tilbage på Oweline. "Vi to er ovre, kvinde." 

                    "Hvor er resten af sneen?" Afbrød James, stadig fra sin plads på sengen med Lily.

                    Sirius begyndte at børste sin kappe fri for omtalte. "Nede i opholdsstuen. Pete er ved at tage sig af det."

                    Remus, nede fra gulvet - og nu med Owl i favnen; de var vidst ikke så 'ovre', som han først udgav - tilføjede; "Vi lavede 'sten-saks-papir',"

                    "Den eneste retfærdige måde at beslutte sig," sagde Sirius.

                    "Sirius tabte."

                    "Jeg var distraheret; plus, vi havde lige reddet Peter fra Filch's klør. Det var kun retfærdigt at han tog læsset."

                    "Han blev kun fanget fordi du råbte 'sacrifices must be made' og skubbede ham ind i Filch."

                    "'And so they must'," sagde Sirius højtideligt. Remus himlede med øjnene.

                    "Vent, vent," afbrød Lily. "Hvad er planen egentlig med alt det her sne?" Et øjeblik så hun forfærdet hen på James. "Det skal ikke herop, vel? Eller op på pigernes sovesal? Vær sød at sige at det ikke skal op på pigernes sovesal, for jeg sværger, det ville betyde at alt tøjet på gulvet skulle tørres igen, og du har ingen idé om hvor meget tøj--"

                    "Lily," afbrød James og tog hendes hænder - som var begyndt at flimse nervøst rundt på sengetæppet - i hans egne. "Rolig. Det skal ikke op på pigernes sovesal."

                    "Ikke alt sammen i hvert fald," begyndte Sirius, hvilket James ignorerede. 

                    "Hvor skal det så hen?"

                    "Det er en overraskelse," svarede James og hans smil kom igen. Lily løftede sine øjenbryn. "Så I har altså slæbt flere trillebøre af sne op i Gryffindor's opholdsstue." James nikkede. Lily rettede sit blik hen mod Remus og Owl. "Hvordan kunne du lade dem gøre det, Remus! Og Owl; hvordan kunne du lade ham, lade dem gøre det!"

                    Remus trak på skuldrene og lagde sine arme tættere om Owl. "Det er faktisk ikke så slem en idé, Lily."

                    Lily sendte et blik hen mod Remus, der gjorde det klart at hun ikke var overbevist. James trak så også selv Lily tættere og nynnede ind i hendes hår. "Stop med at bekymre dig. Det er fint; bare vent at se."

                    Stadig ikke overbevist, men - i armene på sin kæreste - midlertidig tilfreds med situationen, lod Lily sig selv læne tilbage mod sin kærestes bryst. "Jeg kan bare ikke lade dig ude af syne et øjeblik, kan jeg vel?"

                    "Mmmh, så lad være."

                    "Det er lidt svært eftersom du sniger dig væk mens jeg sover."

                    "Mange gange undskyld. Men til dit forsvar var det svært ikke at vække dig; du ligger jo næsten limet fast op af mig. Er jeg virkelig så uimodståelig?"

                    "Git,"

                    "Prig,"

                    De grinte begge og Lily vendte sig om og gav sin kæreste et kys. Et godt modtaget kys, som blev længere end hvad hun først forventede; hun nynnede fornøjet ind mod James' læber, men blev i næste øjeblik ramt i ryggen af hvad hun senere fandt frem til var en snebold, men i det øjeblik blot så som noget meget koldt, imod hendes ryg, der kun var dækket af en tynd bluse. Lily vendte sig med et koldt blik Sirius' vej og lagde mærke til at Remus gjorde det samme ovre fra hjørnet af, hvor Owl også lod til at have fået en snebold hendes vej.

                    "Hey, I bliver skide sure hvis jeg bare ser på." forsvarede han sig.

                    "Så gå," indbød James irriteret. 

                    "Vil I virkelig lade mig være alene julemorgen?"

                    "Ja," svarede de alle. Sirius lod til at være klar til at smide flere snebolde deres vej - og både Lily, James og de andre var klar til at give igen - men de blev afbrudt af en forpustet Peter. "Så er det klart." fortalte han dem.

                    Forvirret så Lily hen på James. "Så er hvad klart?"

                    Med et smil, svarede James blot; "Overraskelsen."

                    Ovre fra deres hjørne af rummet, kom Remus og Owl på benene; Owl så ud til at næsten hoppe af glæde og også Remus smilede spændt. Af vane smuttede James hurtig hen til sin kommode, hvor han fandt en bluse som han smed hen til Lily; hun greb den og trak den over hovedet. Så fulgte de efter de andre ned i Opholdsstuen.

                    Og sikke et syn; hele rummet var dækket til af sne, sådan at Lily måtte blive på det øverste trappetrin for ikke at få våde fødder. På sofaerne og lænestolene var et tyndt lag, på stolene, på bordene, selv de små skakbrikker fra spillet i hjørnet, havde fået deres eget lag (og så ikke glade ud over det). Og mere af det kom roligt svævende ned fra loftet; Oweline og Remus var allerede dækket af et tyndt lag sne, efter at have fundet vej hen under misteltenen ved ildstedet. Hele rummet lyste op, da morgensolen ramte sneen. Og under juletræet i midten af rummet, lå bunker af bunker af gaver. "Vi var rundt for at stjæle alle Gryffindor-elevernes gaver, så de kunne komme under træet," fortalte James hende.

                    "Halvdelen er sikkert fra Krone til dig," tilføjede Sirius og himlede med øjnene. James greb hurtigt noget sne fra gulvet og kastede det efter Sirius, som grinte og undvej. "Og han kalder sig selv verdens bedste Angriber..."

                    "Det er fantastisk," sagde Lily og smilede til James. 

                    "Fantastisk nok til at være den bedste julegave nogensinde?" Spurgte James.

                    "Mhm." Svarede hun og parret stod et øjeblik og nød synet.

                    "Men ikke nok til at være den eneste, vel?"

                    "Selvfølgelig ikke."

                    "Glædelig jul, Lils,"

                    "Glædelig Jul, James."

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...