Heiress Of Valentina | SHINee

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 dec. 2014
  • Opdateret: 19 feb. 2015
  • Status: Igang
Dare er en ung, forældreløs, halvt polsk transvestit, der lever af at sælge sex og stoffer på en afsides bar i Seuol. Når hun har tjent pengene, bliver hun nødt til at aflevere dem til hendes chef, Kim Jonghyun. Kim er kun et par år ældre end Dare, men han styrer hende alligevel nådeløst. Trods hans diktatur er Kim hemmeligt forelsket i Dare. En dag besøger en ny, mystisk blond kunde baren. Han præsenterer sig som "T. Aemin" og befaler Dare at tilfredsstille ham. Efter at Dare er færdig, og T. Aemin ikke gør mine til at betale hende pengene, stjæler Dare hans pung, hvilket starter en ond cirkel af begivenheder.

5Likes
0Kommentarer
947Visninger
AA

5. / Udrykning

"Det var sgu ikke så godt." siger Ppale mistænksomt. "Hvor siger du, du har opsnuset det henne?" 

Han dæmper stemmen, da hans kolleger begynder at kigge hen på dem. T. Aemin tænker sig om. Hvordan kan han røbe det, uden at afsløre, at han rent faktisk har støttet dem?

Så får han en idé. Nu vil Ppale aldrig vide om hans lille ærinde hos dem.

"Det er bedst, hvis jeg viser det. Jeg kan stadig huske vejen derhen." siger han.

Ppale lægger hovedet på skrå, som for at aflæse, om han lyver. Efter et øjeblik drikker han det sidste af hans kaffe og rejser sig op. 

"Godt så, dongsaeng. Jeg vil sammensætte en patrulje. Når jeg er klar, kommer jeg ned. Vent nede ved kiosken." 

T. Aemin bukker diskret som tak og tager elevatoren ned til første sal, stiller sig ved kiosken og venter, til hans storebror er klar.

 

Lidt efter, at han har sat sig, dukker der en kvinde op og stiller sig bag disken. Hun er ung, og ser ud til at være frivillig medarbejder. Den slags uden løn. De er pudsige folk.

"Hej." Det giver T. Aemin et chok, da hun taler til ham.

"Hey." T. Aemin rødmer svagt og beslutter sig for at kigge alle andre steder hen end på hende.

 

"Du ligner ikke én, der arbejder hér." bemærker hun friskt. Han fniser lidt.

"Det ligner du fandme heller ikke," svarer jeg igen. Sikke et underligt kvindemenneske. Det er næsten skræmmende, hvor fuld af liv hun er. 

"Det tager jeg som et kompliment. Alle her er skøre i sellerien." Hun skærer en grimasse. T. Aemin lader, som om han ikke ser den, men smiler hemmelighedsfuldt til hende.

"Så du mener altså, at jeg også er skør i sellerien? Eller hvad?" Han blinker til hende, men føler sig dårligt tilpas, så snart han har gjort det. Han kom ikke her for at få endnu et hunkøn på samvittigheden. 

 

"Nej da, mand. Du er ikke som de andre. Du er mas-issneun." mumler hun med et vildt blik i øjnene. T. Aemin trækker på skuldrene. Han kender den slags typer. 

Han går lidt væk fra hende og stiller sig op af muren et sted, hvor hun ikke kan se ham. Lidt efter kan han høre hans brors fodtrin efterfulgt af et par andre. Nu kommer hans bror. Nu kan han få hævn på dem. 

"TAE! Kom her!" Hans bror vinker ham over til dem. Da T. Aemin er kommet derover, bliver han præsenteret for de fem andre mænd på holdet. De hedder Ganghan, Jimseung, Gom, Yeoleo og Eunhye, fortæller Ppale ham. De hilser på hinanden, og kort efter giver Ppale tegn til dem. 

"Følg med. Tae har noget, han gerne vil vise os. En ny sag, siger han." Et tilfredst, kollektivt suk går gennem flokken, da Ppale har sagt den sidste sætning. Endelig noget nyt at beskæftige sig med.

"Tae, du fører an." siger Ppale. "Jeg er dog lige bag dig. Okay?" T. Aemin nikker og går forrest hen mod udgangen. Tavst lytter han til fodtrinnene fra de seks mænd bag ham. Lyden af stærke, men høflige mænd. Mænd, der gør deres arbejde ordenligt.

 

Han går videre udenfor, hvor solnedgangen er ved at farve himlen over Seuol lyserosa. Han stopper ikke op for at nyde himlens farve, som han ellers ville have gjort, men fortsætter med at kigge koncenteret efter gadehjørnet med de tilgroede slyngplanter. Efter et stykke tid holder han op med at gå. 

"Helvedes." Han ryster på hovedet. Ppale går hen ved siden af ham. 

"Tae, hyeongje? Noget i vejen?" spørger han, uden at tage notits af de blikke, de andre sender ham. T. Aemin kryber langsomt sammen af skam. Han sænker hovedet.

"Jeg kan ikke finde det. Det er væk!" T. Aemin hvisker. Han kan ikke udholde tanken om, at de andre mænd skal høre hans hjælpeløshed. 

"Shhh, Tae. Det skal nok gå. Vi kan bare gå tilbage til stationen og tage en bil. Den har et system, der kan opfange illegale bygninger." Ppale giver ham et trøstende kram for øjnene af hans kolleger, der begynder at grine. Men kun indtil at Ppale retter sig op og finder sit kommandotoneleje frem igen.

 

"Alle går tilbage til stationen. Vi tager en bil og genoptager udrykningen dér. Det er ved at blive mørkt, og vi har ikke lygter med." 

Da får mændene tørret grinet af ansigtet og lader Ppale gå forrest tilbage sammen med T. Aemin. T. Aemin sender sin bror et taknemmeligt blik, som får Ppale til at smile stolt.

 

En halv time efter sidder alle syv i bilen. Ppale kører bilen, og T. Aemin sidder på sædet ved siden af. Ppale har startet den computer, der kan beregne, hvor der foregår noget ulovligt, og sat T. Aemin til at holde øje med aktiviteten. Pludselig begynder skærmen at blinke, og en hyletone skærer gennem luften. Ppale vender sig hurtigt om mod T. Aemin. 

"Ow, Tae! Computeren! Se på den. Vi må være lige i nærheden." pruster han. T. Aemin vender blikket mod skærmen. Den skumle port toner frem på den. En pil siger, at de skal dreje en gang, før de er fremme. T. Aemins hjerte banker hårdt. Han siger det videre til Ppale, som med et solidt tag i rattet tvinger bilen et godt stykke ind til porten. Han slukker bilen med et snuptag og beordrer alle til at stige ud. T. Aemin føler en blanding af rædsel og forventning, i det øjeblik, han genser døren ind til baren. Om lidt er det slut for de skjulte pengesnyltere.

Ppale tøver ikke et øjeblik. Han går hen til døren og banker hårdt på. 

"Luk op, det er politiet!" brøler han. T. Aemin trækker sig lidt tilbage. Den milde, kærlige bror fra før var nu erstattet med en professionel politimands personlighed. Han så til, mens de andre politimænd dannede en ring om døren for at kunne forsvare sig, hvis der kom en trussel ud. 

Intet skete. Ppale bankede igen på døren, men ingen kom ud. Der lød intet tegn på liv derindefra. Ppale tænkte sig om, og henvendte sig så til T. Aemin.

"Tae, henter du øksen henne fra bilen? Vi må nok slå døren ind, hvis vi skal få adgang." Nu var den blide storebror tilbage for en stund, indtil T. Aemin lagde hammeren i Ppales hænder, hvorefter Ppale begyndte at hamre løs i døren. Han var stærk, og snart gav døren efter i to løse dele, som han kunne hive fra hinanden. Han ventede til at alle var kommet ind, inden han gik videre med øksen klar til hug.

T. Aemin gik op til ham. Ppale så dog ikke ud til at lægge mærke til ham. Han standsede Ppale op, da han kunne mærke noget. Han kunne fornemme, at der var nogen i nærheden.

"Ppale? Jeg kan fornemme, at der er liv herinde. De skjuler sig, fordi de har hørt os komme. Bed de andre mænd om at have håndjernene klar. Hurtigt."

 

Det viste sig kort efter, at T. Aemin havde ret. Ppale fandt Kim sammenkrøbet under hans skrivebord, og T. Aemin fandt Dare skjult under en madras med et tæppe over sig. De andre politimænd fik hurtigt Kim og Dare i håndjern og sat dem ind bagerst i bilen. T. Aemin kunne ikke glemme, hvad Dare havde hvæset, mens han holdt hende, så Ppale kunne give hende håndjernene på. 

"Hvorfor, Tae? Hvorfor?"

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...