Heiress Of Valentina | SHINee

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 dec. 2014
  • Opdateret: 19 feb. 2015
  • Status: Igang
Dare er en ung, forældreløs, halvt polsk transvestit, der lever af at sælge sex og stoffer på en afsides bar i Seuol. Når hun har tjent pengene, bliver hun nødt til at aflevere dem til hendes chef, Kim Jonghyun. Kim er kun et par år ældre end Dare, men han styrer hende alligevel nådeløst. Trods hans diktatur er Kim hemmeligt forelsket i Dare. En dag besøger en ny, mystisk blond kunde baren. Han præsenterer sig som "T. Aemin" og befaler Dare at tilfredsstille ham. Efter at Dare er færdig, og T. Aemin ikke gør mine til at betale hende pengene, stjæler Dare hans pung, hvilket starter en ond cirkel af begivenheder.

5Likes
0Kommentarer
951Visninger
AA

9. / Kaos

"Hvorfor har du den toast i munden?" spørger Kim, mens han starter bilen op. Dare leder efter et smil eller et drillende glimt i hans øjne, men finder ingenting, hvilket ikke overrasker hende.

"Jeg var sulten." Dare fæstner blikket mod muren foran bilen, mens hun mærker, hvordan det halvtørre brød absorberer al hendes spyt og gør hendes mund mere tør, end den allerede er.

"Du er underlig. Det ser da i det mindste ikke ud til, at du har lidt under mit fravær." Kim brummer tilfreds, da bilen starter med et drøn. 

Dare tager ikke blikket fra muren. Hun tænker på T. Aemin. Hvordan hun bare har forladt ham. Hans ansigtsudtryk, da hun fortalte, at hun skulle gå. Jo mere hun tænker på det, jo mindre kan hun holde tanken ud. Tanken om ham fører videre til en ny strøm af tanker, og Dare bliver så optaget af det, at hun slet ikke opdager den cyklist, der cykler tæt op af hendes bilvindue, før cyklisten rækker ud og banker forsigtigt på ruden.

Dare stirrer forkrækket på cyklisten. Han vinker til hende med den ene hånd i sjusket udførte bandager, så hans blonde hår næsten falder ned i hans øjne.

Kim opdager det og puffer til Dare.

"Kvinde, sover du? Der er én, der vil snakke  med dig." vrisser han og retter så blikket mod vejen foran ham. Han sænker farten, så T. Aemin kan følge med.

Dare ignorerer Kim og piller ved et hængsel på hendes mobil. Til Kims store irritation. Han vender sig igen mod Dare.

"Rul vinduet ned og tal med ham." Kim prøver forgæves at tale roligt.

"Nej." Dare lægger armene trodsidt på kors. Hun er ikke i humør til at tale med T. Aemin.

"Rul så det vindue ned." Kims toneleje stiger faretruende. Dare sukker. Hendes stædighedstrick virker ikke på Kim. Det virker aldrig på Kim. Dare ved egentlig ikke, hvorfor hun overhovedet prøvede på det.

Da hun mærker, at Kim har stoppet bilen, ruller hun endelig vinduet ned. 

"Hallo." Hun krymper sig, mens hun venter på, at han skal svare. 

"H-Hej." 

Det ramte Dare som en knytnæve i maven, da T. Aemin stammede. Præcis, som da de mødtes for første gang.

"Hvad vil du?" Dare lænte overkroppen op mod bildøren for at signalere, at hun var interesseret i samtalen, selvom hun stadig var usikker og på nippet til at give ham en lussing.

"Kan jeg tale med dig et øjeblik?" T. Aemin stak hovedet tættere på bilruden. Dare nikkede, men fornemmede Kims kritiske blik i nakken.

"Jeg mener.. kan du komme ud et øjeblik?" Han åbnede døren for hende. Dare skuttede sig. Det havde ikke været mørkt i så lang tid, men det var allerede pænt koldt. 

Kim sendte hende et spørgende blik. Hun vendte ryggen til ham og lavede en thumbs-up til ham gennem den lukkede bilrude. Det sidste, hun ville, var at Kim skulle spolere hendes personlige samtale.

"Hvad vil du tale med mig om?" Dare begyndte at føle sig utilpas. Noget fortalte hende, at hun burde flygte. Hun blev stående. 

"Det er bare.. dine øjne er så smukke." T. Aemin skubbede hende tættere på sig med sin ene arm, mens han rodede i sin baglomme med den anden. Dare mærkede uroen blive kraftigere. Han var ude på noget.

"Og dine læber.. jeg ville ønske, at jeg kunne få din tilladelse til at kysse dem." Han kørte hånden på hoften op under Dares trøje. Hun gøs. Den var kold, men uendeligt blød.

"Dit hår er så vidunderligt. Tillader du, at jeg.." Han ventede ikke på svar, men kørte hurtigt hånden op til Dares hals og greb med et snuptag om den.

 

"Hvad fand.." Dare nåede ikke at tale færdig, inden hendes luftvej pludselig blev blokeret. Hun ville skubbe sig fri med hendes arme, men efter et strejf af koldt jern mod hendes håndled kunne hun ikke flytte dem fra ryggen. Da T. Aemin blev nødt til at flytte hånden fra hendes hals, begyndte hun at spytte på ham, mens han bandt hendes fødder. Da han havde forsynet hendes fødder med et solidt knob, tog han et lommetørklæde og stoppede det ind i Dares mund. Så greb han fast i hendes ene arm og begyndte at slæbe hende hen mod sin cykel, som han havde forsynet med et mellemstort lad.

"Jeg er så ked af det, men du vil ikke komme til at forlade mig igen." Han skubbede hensynsløst Dare op på ladet og lukkede det resolut med en træplade, der på en snedig måde holdt tæt med ladet. Hun prøvede at vælte ladet ved at sparke mod siderne. Uden held. Hun mistede kræfterne lidt efter lidt og faldt til sidst i søvn.

 

Da Dare vågnede igen, var hun ude af ladets klaustrofobiske mørke. Hun gabte og prøvede at danne sig et overblik over rummet. Værelset, hun lå i, havde lysegrønne vægge. Der var planter groende op af væggene, de fleste af dem moslignende med store, farverige blomster. Ved siden af hendes seng stod et frodigt jasmintræ, der lod til at gro op af gulvet. Dare kunne ikke lade være med at slippe et "whoa".

Det lignede noget fra en fantasyfilm. Bortset fra, at det her åbenbart var hendes eget værelse. Hun prøvede at rejse sig op af sengen, men fandt hurtigt ud af, at handlingen var mere besværlig, end hun troede. T. Aemin havde været så sød at udstyre hende med håndjern. 

Hun prøvede alligevel at stå op af sengen ved at bøje forover, hvilket resulterede i, at hun faldt på maven og landede på centimeter fra en mindre vildtvoksende kaktussamling. 

Fortumlet fik hun sig selv op at stå efter adskillige forsøg. Hun bemærkede, at rebet om hendes fødder var væk. Hun åbnede en dør og kom ud i en hall, der var prydet af de samme mosagtige blomstervækster. Hun indåndede en duft af planter og kunne ikke lade være med at undre sig over, hvor roligt dette sted var. 

Luften var ren, men ikke af rengøringsmidler. Hvert hjørne duftede af grøn te og bød på en ny, overraskende plante i en krukke. Hun blev nysgerrig og gik videre.

Da hun havde gået i et stykke tid, skiftede hall'ens farve til en lysere grøn og en stribe solskin ramte gulvet foran hendes plads.

En stemme hørtes bag et vandfald af ubestemmelige planter. 

"Godmorgen. Nej, min pige, du er ikke i Narnia, men du er i min personlige botaniske villa. Ingen ved, hvor den befinder sig, men det er lige meget. Så slipper vi for irriterende typer." 

"Må jeg komme ind?" Dare blev ramt af en mærkelig æresfrygt. 

"Selvfølgelig, du behøvede slet ikke at spørge." sagde stemmen henkastet.

Dare gik hen og skubbede plantevirvaret til side og trådte ud på en altan. Hun fik øje på T. Aemin, der sad med en bred kop i hans hånd.

"Halløj. Velkommen. Er det ikke dejligt med et traditionelt afbræk fra den larmende, evindelige storby, kære. Tag endelig plads."

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...