Heiress Of Valentina | SHINee

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 dec. 2014
  • Opdateret: 19 feb. 2015
  • Status: Igang
Dare er en ung, forældreløs, halvt polsk transvestit, der lever af at sælge sex og stoffer på en afsides bar i Seuol. Når hun har tjent pengene, bliver hun nødt til at aflevere dem til hendes chef, Kim Jonghyun. Kim er kun et par år ældre end Dare, men han styrer hende alligevel nådeløst. Trods hans diktatur er Kim hemmeligt forelsket i Dare. En dag besøger en ny, mystisk blond kunde baren. Han præsenterer sig som "T. Aemin" og befaler Dare at tilfredsstille ham. Efter at Dare er færdig, og T. Aemin ikke gør mine til at betale hende pengene, stjæler Dare hans pung, hvilket starter en ond cirkel af begivenheder.

5Likes
0Kommentarer
932Visninger
AA

6. / Flugt

Dare vrider sig på den smalle siddeplads, hun har fået tildelt bagerst i politibilen. Til hendes venstre side sidder Kim og stirrer ind i sædet foran ham med et tomt blik i øjnene. Til hendes højre sidder en mørkeblond politibetjent, helt optaget af at lege med en elastik. Dare ser lidt på ham, mens han laver mønstre med elastikken. Hun betragter hans lange fingre spille med elastikken. Da han fornemmer hende, kigger hun hurtigt væk. Hun lader, som om hun ser på Kim, indtil betjenten lægger elastikken væk. 

De kører i noget tid. Da bilen holder inde i garagen på stationen, venter hun, til alle de andre er gået ud, undtagen én person. Hun genkender ham straks på det blonde hår. T. Aemin. Han flytter sig fra det forreste sæde. Ned til hende. Han sætter sig hen til hende. 

"Jeg skal nok få dig fri." Han fanger Dares øjenkontakt og holder den. Dare nikker.

"Hvad fanden du har tænkt dig at gøre, skal det virke, så du ved det." siger hun og rejser sig for at åbne døren.

"Jeg siger til min bror, at det er en fejl." T. Aemin lyder tøvende. Dare sukker anstrengt og vender sig så mod ham igen. 

"Gider du åbne døren for mig?" Hun giver sig selv et mentalt spark over skinnebenet. Nu tror han, at hun er svag. Og det er hun ikke. 

"Ja, selvfølgelig." Han ser fra hendes ansigt til håndjernene. Han går ud af døren først og lader så Dare gå ud. Dare har en fornemmelse gnavende dybt inde i sig. Det her vil gå galt. Hun vil ikke arresteres. Hvis hun imiterer en besvimelse, vil hun muligvis få en chance for at slippe væk, mens T. Aemin henter førstehjælpskassen.

I dét øjeblik, T. Aemin ikke kan se noget bag døren, mens han holder den, laver hun en forvredet lyd med foden mod kanten af bilens døråbning og kaster sig ud på asfalten i garagen. Hun sørger for at lande med ansigtet dækket af armene, så han ikke kan se det sejrrige smil på hendes læber.

Hendes djævelske smil bliver større, da hun hører hans reaktion. Alt gik som forventet. Hun har narret ham.

"Dare? Dare, kan du høre mig?" Han knæler ned ved hende og tager fat i hendes arm. Dare flytter på sin arm i irritation. Han må ikke forstyrre hendes plan.

Hun lader være med at svare, men stønner til svar. 

"Dare, er du kommet til skade? Skal jeg hente hjælp?" T. Aemin rejser sig op. Hans stemme er forvirret, men noget tyder på, at han er villig til at lade hende flygte.

Dare bevæger langsomt hovedet, som har hun smerter i nakken. 

"Jeg kan ikke mærke mine ben. Jeg kan ikke mærke min krop. Hjælp mig." Hun kvækker det for at få det til at lyde mere realistisk.

 

Nu er han hoppet på hendes skuespil. Dare ligger helst stille, mens hun hører hans fodtrin gå væk. Først, da hun ikke kan høre dem længere, rejser hun sig langsomt op. Hun ser sig omkring. Der er ingen betjente herude. Hun stemmer håndjernene mod en lygtepæl, så de falder af. Så løber hun tilbage. Til hendes hjem.

 

Da hun når tilbage til baren, går hun ind. Resterne af dét, der engang var en solid dør, kan næppe stoppe hende længere. Dare finder frem til det lille rum, der gør det ud for køkkenet. Hun åbner lågerne til skabet under den halvt smadrede køkkenvask og lader blikket vandre hen over de mange poser med stoffer. Stoffer, som hendes liv for kort tid siden afhang af. Kim var her ikke til at forhindre hende i at tage det, hun havde lyst til, fra forsyningerne. Hun tog et par poser  hash ud. Hun blev salig ved tanken om det. Det var længe siden, hun sidst havde fået lov til at flygte fra virkeligheden. 

Dare tager en skuldertaske frem og fylder den med poserne. Hun pakker også sin mobil ned. Den kan blive nyttig, hvis hun bliver fanget igen. Kim er meget bedre end hende til at slippe ud af politiets kløer. Hun kan heller ikke blive hér. Politiet vil højst sandsynligt vende tilbage for at spærre stedet af. Hun beslutter sig for at forlade stedet, når hun har fundet sin sovepose. Så vil hun gå. Hun vil finde sig en fjern baggård og aldrig vende tilbage igen. Hun er færdig med at være en luder. Nu vil hun være hjemløs. Bare hjemløs.

 

 

Efter at have strejfet rundt mellem flere kvarterer finder Dare endelig en baggård, der er egnet til hende. Der er halvtag, så hun ikke bliver våd, hvis der regner. Der er tilpas mørkt, så eventuelle forbipasserende ikke kan se, at hun er der, og der er langt til nærmeste beboede hus. Det er perfekt til hende. 

Hun slår soveposen ud på et sted, hvor der ikke er så mørkt, så hun lige kan se, hvad hun laver. Hun sætter sig ned med ryggen til muren og åbner posen. Hun famler efter det medfølgende rør til indtagelse. Da hun finder det, sætter hun det op til næsen og snuser stille ind. Hun lukker øjnene, indtil pulveret har fordelt sig i hendes krop. Hun blev afbrudt, da hun hørte skridt nærme sig hende. Dare spilede øjnene op. Midt i prikkerne, cirklerne og farverne i hendes synsfelt stod en blond dreng. T. Aemin. Så blev det sort for hende.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...