Heiress Of Valentina | SHINee

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 dec. 2014
  • Opdateret: 19 feb. 2015
  • Status: Igang
Dare er en ung, forældreløs, halvt polsk transvestit, der lever af at sælge sex og stoffer på en afsides bar i Seuol. Når hun har tjent pengene, bliver hun nødt til at aflevere dem til hendes chef, Kim Jonghyun. Kim er kun et par år ældre end Dare, men han styrer hende alligevel nådeløst. Trods hans diktatur er Kim hemmeligt forelsket i Dare. En dag besøger en ny, mystisk blond kunde baren. Han præsenterer sig som "T. Aemin" og befaler Dare at tilfredsstille ham. Efter at Dare er færdig, og T. Aemin ikke gør mine til at betale hende pengene, stjæler Dare hans pung, hvilket starter en ond cirkel af begivenheder.

5Likes
0Kommentarer
940Visninger
AA

10. / En forfølger

"T. Aemin.. Jeg tror ikke, at det her er en god idé." siger Dare forvirret, men sætter sig alligevel ned på bambusstolen ved siden af ham.

"Er her ikke skønt?" T. Aemin slår ud med armene mod den lille fontæne midt i rummet, der plasker lunt vand op i luften og ned igen. Han nipper af sin te og lukker øjnene et kort øjeblik.

"T. Aemin, jeg kan virkelig ikke lide det her." Dare føler sig ubevem. Det er som om, at puderne, der er fyldt med ris, trækker hende længere og længere ned for hvert minut, der går.

"Så kan du gå tilbage til dit værelse." siger T. Aemin med en forunderlig ro i hans stemme.

"Det vil jeg ikke." Dare stønner og fjerner de irriterende puder fra stolen, inden hun sætter sig igen.

"Godt så. Vil du have te?" T. Aemins stemme lyder fjern. Lidt efter bryder han ud i en fjollet serie hulk. Han vækker ud efter tekanden og tager den, men hans arm er slap og bleg. Han mister grebet om tekanden og taber den mod stengulvet. Den går i tusind stykker og afslører en bunke af sammenpressede, mørkegrønne blade i bunden af det knuste porcelæn. 

"Flot." Hun ved, at hun taler til sig selv, for T. Aemin er væk i sin rus. Dare er glad for, at hun ikke nåede at sige ja til teen. Hun træder forsigtigt hen til ham. Han ligger helt stille. Hun undersøger ham og opdager en lille halvtømt kanyle i hans ryg. Hun fjerner den med væmmelse og bruger en serviet fra bordet til at standse blodet.

"Flot, flot, flot." Dare bliver ved med at gentage det for sig selv, mens hun sørger for, at T. Aemin ligger i en stilling, så han kan kaste op uden at kvæles. Hun forsøger at få liv i ham ved at ryste ham. Det lykkedes for hende efter et par forsøg.

"Tae, Tae, kan du høre mig?" hvisker Dare ind i hans øre.

 

"Ja. Hvem er det?" T. Aemin kæmper for at åbne hans øjne. Dare tager fat i hans hoved for at støtte ham.

"Det er Dare." Hun kilder hans næse med hendes hår, så han nyser. 

"Atchuuui!" Hans øjne går op, og han misser mod lyset.

"Dare hvem?" 

"Dare, bare Dare. Vi er gode venner." Hun holder hendes hånd under hans hage, så hans ansigt ikke falder ned mod brystkassen,

 

"Kys  mig." siger han. Hans øjne ser glasagtige ud. Han ser ikke ud til at være bevidst om, hvad han siger.

"Vent.. nej.." Dare er chokeret.

"Kys mig nu. Stik tungen ind i min mund. Få mig til at kaste det her lort op." Han lukker øjnene. 

Dare gør, hvad hun får besked på, dog lidt tøvende.

 

"Jeg er så ked af det." siger han. Hans vejrtrækning bliver roligere, og han smiler svagt.

Dare sidder på en skammel med hans hoved i sit skød. Han sover nu, det ved hun. Hans brystkasse hæver sig regelmæssigt op og ned.

Han er smuk, som han ligger der. Hans hår er rodet, og hans mundvige er dækket med savl. Han ligner et lille barn. Men han udstråler ro og tryghed.

Det rykker i Dare, da hun hører et højt drøn. Instinktivt lægger hun T. Aemins hoved forsigtigt tilbage på puderne og rejser sig op for at gribe til nærmeste aflange genstand, hun kan bruge mod en potentiel modstander.

Hun krummer sig forover i forsvarsposition. Hendes fødder er solidt plantet på gulvet, og hun aflæser rummet for bevægelser.

Dare hører skridt komme nærmere og nærmere. Hun sænker den lysestage, hun holder mellem hænderne, for at lytte.

"Dare?" En vred stemme skærer gennem luften i den fredfyldte villa. Hun mærker lyden af vandet fra fontænen blive stærkere i hendes hoved, da stemmen gentager hendes navn.

Dare hæver lysestagen igen. Personen, der er ankommet, kender hende. Hun vil ikke tage nogen chancer. Hun sniger sig så lydløst som muligt hen til det korte stykke væg, hvor hun kan opholde sig ubemærket, indtil hun finder ud af, hvem denen person er. Dare har allerede en klar fornemmelse af, hvem det er. Det kan næsten kun være Kim. Hun kan genkende hans skridt. Smidige, solide skridt. 

"Dare. Jeg ved du er her. Jeg sporede dig via. GPS-systemet." siger stemmen hovmodigt. I det samme kan Dare skimte en sort manke hår i en kontant opsat frisure. Hun tæller til ti, mens hun gør sig klar til at springe på Kim.

En. To. Tre. Fire. Dare holder sit åndedræt under kontrol. Fem. Seks. Syv. Hun kaster blikket over på T. Aemin, der ser ud til snart at vågne. Otte. Ni. Hun trækker hætten på sin hættetrøje over sit hoved, så Kim ikke kan se, at det er hende. Ti. Hun hæver lysestagen og springer ud foran Kim i en galant bue.

"Så ses vi igen, saekki. Hvordan har du det med sådan bare at forsvinde?" brummer Kim. Han ser slet ikke overrasket ud. Dare er målløs.

"Du kan lige så godt trække hætten ned. Dit hår bliver uglet." siger han så.

Dare står i lang tid uden at gøre noget. Så lader hun lysestagen dumpe ned på gulvet og trækker hætten ned. Hun opsøger Kims øjenkontakt, men han ser bare på T. Aemin.

"Er det ham? Fra baren?" Han krænger læberne sammen i en smal streg, så snart han har sagt det.

Dare nikker. Hun kan føle hadet for Kim begynde at ulme i hendes indre. Da Kim går hen mod T. Aemin, går hendes følelser amok. Hun har en særlig beskyttertrang over for T. Aemin, indser hun nu. Fornemmelsen af stikkende knive i hendes organer bliver kraftigere for hvert skridt Kim tager hen til T. Aemin.

 

T. Aemin er vågen nu. Han er højst sandsynligt blevet vækket af larmen. Han stirrer på den grønne væg ud foran ham. Hans øjne synes helt mælkehvide. Hans kæber bevæger sig op og ned. Han tygger på noget. Dare behøver ikke at bekymre sig videre om, hvad det er, for Kim kommer hende i forkøbet. Han planter et slag med flad hånd på T. Aemins nakke. Endnu en klump mørkegrønt bladstads vædet i spyt dukker frem i hans spyt sammen med en strøm af blod. Dare føler hadet blive stærkere. 

T. Aemin narrede hende. Det hele var et nummer. Det var bare skuespil. Hun er dog handlingslammet. Hun har lyst til at stoppe Kim i at slå T. Aemin, men hun kan ikke bevæge sig.

Hun står bare og ser på, mens antallet af blå mærker og blødende rifter på T. Aemins hud vokser. Slag på slag. Knytnæve, håndkant, flad hånd. Knytnæve, håndkant, flad hånd. Mønsteret af slag spiller for Dares nethinde som en spillefilm i tv. Snart kan hun dem udenad. Hun lukker sine øjne og dækker ørerne til. Så begynder hun at mumle det højt.

Knytnævehåndkantfladhåndknytnævehåndkandtfladhåndknytnævehåndkandtfladhåndknytnævehåndkantfladhå..

Dare har mumlet det længe, inden stilheden sænker sig. Hun tager hænderne væk fra ørerne for at tjekke. Ja. Kim er holdt op med at slå. T. Aemin giver ikke en lyd fra sig. Han er sikkert bevidstløs. Hun håber øjnene. 

Kim er gået lidt væk fra T. Aemin. Hans ansigt er svedigt og rødt af anstrengelse. Eller vrede. Han står med ryggen til T. Aemin og masserer sin højre hånd, som han har brugt til at slå med. Der er blodstænk på hånden. Hendes blik vandrer videre til T. Aemin.

T. Aemin ligger i en blodpøl. Hans hud er farvet af blod og mærker fra slagene, og hans arme hænger slapt ned.

Dare kigger med afsky væk fra T.Aemin. Hun rejser sig på rystende ben og går hen mod Kim.

"Hvorfor?" spørger hun. Hendes stemme er blottet for følelser. Hun føler ikke noget, kun en strøm af spørgsmål.

"Det var jeg nødt til." Kim ser ikke på hende. Han presser hovedet hårdt ind mod muren, han står op ad.

"Hvorfor kunne du ikke bare lade ham være i fred?" Dares stemme klumper ufrivilligt. Det stikker i hendes tårekanaler.

"Han er et hashafhængigt jabjong. Han vil aldrig kunne behandle dig, som du fortjener. Du fortjener bedre end ham." Dare kan høre, at Kim er ked af det. 

"Hvorfor så slå ham? Hvorfor ikke bare lade ham passe sig selv?" 

Billedet af T. Aemin i den blodstænkte bambusstol får hende til at bryde ud i gråd.

"Han skal lære, hvad man må, og hvad man ikke må." Kim spytter på gulvet. Han skjuler sit ansigt bag sine arme.

"Hvad med dig? Du er da et lige så slemt menneske?" Dare føler tomheden blive større og større.

"Tilgiv mig." Hans stemme lyder forvrænget. Dare kan se, at han græder nu. Hans tårer tenger lodrette streger i luften, før de rammer flisegulvet med små plik.

"Hvordan skulle jeg kunne gøre det nu? Jeg tror ikke, at jeg er i stand til det." Dare putter kant på ordene nu. Kim skal ikke tro, at hun er en lille unge længere.

"Det skal du." Hans stemme bliver fast. "Ellers tæver jeg din ven så hårdt, at han ikke kommer til at gå resten af hans ynkelige liv."

Hans tårer er ophørt nu. Han mener det ikke for sjov. Kim holder, hvad han lover. Dare skal være smart nu.

"Hvis du tæver min ven her, bliver jeg desværre nødt til at ringe til politiet." Hun understreger sine ord ved at kryde armene over brystet.

Kim griner. "Jeg er ikke bange for dem. Jeg kan bryde ud så let som ingenting." Han begynder at nærme sig T. Aemin igen. Foragten lyser ud af øjnene på ham.

"Det kan du måske. Men du skal bare gøre det et par gange til, før du bliver henrettet." Dare lader sætningen synke ind hos ham. 

"De kan ikke fange mig." svarer Kim trodsigt, men hun kan høre, at han er påvirket af hendes svar. 

"De kan ikke fange mig. De kan ikke fange mig. Haha, de kan ikke fange mig." Han gentager det igen og igen, mens han nærmer sig T. Aemin.

"De kan ikke fange mig, de kan ikke fange mig, de kan ikke fange mig." siger Kim. Han lyder næsten manisk. 

Så begynder han at slå på T. Aemin igen. "De kan ikke fange mig." Knytnæve. "Hihi, de kan ikke fange mig." Håndkant. "De kan ikke fange mig, nej de kan ej." Flad hånd. Kim slår, mens han fniser og gentager sit svar. 

Da beslutter Dare sig for noget. Hun må væk fra dem. Hun må finde en tankstation, og hun må forklare situationen til politiet. 

Kim er helt optaget af at slå på T. Aemin, og T. Aemin er bevidstløs for længst. De kan ikke fange mig.

Dare løber ubemærket ud og finder T. Aemins cykel. I det samme, hun kører ud, ved hun straks, hvor hun skal køre hen.

 

"Hallo. Navnet er Dare. Ja, bare Dare. Jeg vil gerne anmelde en mand med sindsforstyrrelser, som er i gang med at overfalde min ven. Ja, han kom bare brasende ind. Vil I sende en akutbil?" Dare snubler nærmest over ordene. Hun holder så stramt om telefonrøret, at hendes knoer bliver hvide. 

Kioskdamen sender hende et kristisk blik, men det lægger hun ikke mærke til. Hun venter med hjertet oppe i halsen på, at nogen tager røret.

Hun kan kende stemmen i røret. Det er Ppale. 

"Hallo? Dare? Er det dig? Gud, vi er på vej. Bliv, hvor du er, vi henter dig. Jeg beklager meget, at det er sket. Bare rolig, vi skal nok fange ham. Vil du have en ambulance sendt ud til din ven? Hvor befinder de sig?"

Dare bliver beroliget af Ppales stemme. 

"Ja. Hurtigt." Og så fortæller hun adressen på T. Aemins grønne villa. Hun har aldrig følt sig mere tilfreds, da en politibil svinger ind og kaster blinkende, blåt lys ind af kioskens glasdøre.

"Tak for lån." Hun efterlader telefonrøret i kioskdamens hænder og går udenfor. Nu skal det hele nok blive godt igen. Måske.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...