Heiress Of Valentina | SHINee

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 dec. 2014
  • Opdateret: 19 feb. 2015
  • Status: Igang
Dare er en ung, forældreløs, halvt polsk transvestit, der lever af at sælge sex og stoffer på en afsides bar i Seuol. Når hun har tjent pengene, bliver hun nødt til at aflevere dem til hendes chef, Kim Jonghyun. Kim er kun et par år ældre end Dare, men han styrer hende alligevel nådeløst. Trods hans diktatur er Kim hemmeligt forelsket i Dare. En dag besøger en ny, mystisk blond kunde baren. Han præsenterer sig som "T. Aemin" og befaler Dare at tilfredsstille ham. Efter at Dare er færdig, og T. Aemin ikke gør mine til at betale hende pengene, stjæler Dare hans pung, hvilket starter en ond cirkel af begivenheder.

5Likes
0Kommentarer
948Visninger
AA

11. / En anholdning

"Du skal bare forholde dig helt roligt. Jeg skal nok få styr på ham. Du skal bare putte håndjernene på ham, forstået?" Da Ppale så Dares forstenede ansigt, omlagde han sine planer.

"Okay. Du holder ham, og jeg sørger for håndjernene?" prøvede han usikkert. Dare svarede ikke. Det, der var sket de sidste timer spillede uafbrudt i hendes hoved.

"Du vinder, så. Jeg tager mig af ham. Du kommer forhåbentlig ikke til at se mere til ham. Han har brudt ud én gang, men nu bliver han sat i en mere sikker celle. Cellen ligger øverst i en høj tårnanordning. Det er en slags sikkerhedsforanstalning, forstår du." Ppale besluttede sig for at ignorere Dare.

Dare nikkede stumt. Lidt efter tog hun sig sammen til at tale med ham.

"Godt. Han.. han er meget slem." Hun sank. Alt, hvad jeg sagde om ham nu, ville han tage op til regnskab senere.

"Det ved jeg." Ppale standsede bilen op og steg ud. 

"Vil du ikke række mig håndjernene?" spurgte han. Dare rakte hen på bagsædet efter dem og gav ham dem. Hendes hånd strejfede hans, da hun gjorde det. Hun rødmede, og Ppale smilede. 

"Tak." Ppale blinkede og lukkede døren. Dare så på hans ryg, indtil han forsvandt ind af døren til huset.

 

Lidt efter kom Ppale slæbende ud med Kim, kunne Dare skimte bag den svagt tonede rude. Kim hvæsede og gjorde modstand, men enhver ville kunne se, at hans energi var ved at rinde ud. Ppale førte ham ind på bagsædet, hvor han straks sov ind med hovedet mod ruden.

Ppale viftede venligt af Dare. 

"Ja, gå ud. Du er fri." sagde Ppale. Der var ikke sporet af løgn i hans stemme. Dare tog et par indåndinger, mens hun tænkte. Mente han det seriøst? Hun var jo en kriminel?

"Kom nu, jeg har ikke hele dagen. Gå ind til Tae, og sørg for ham, indtil ambulancen kommer med hjælp. Han har det bedre, men der er stadig meget at gøre. Pas godt på min bror. Held og lykke." Han hævede hånden til panden i en kort hilsen og lod Dare stige ud af bilen.

Dare var stadig fortumlet, da Ppales bil drejede ud og kørte væk. Hun havde følt sig tryg i politibilen. Nu var intet sikkert mere. Men hun kunne gå ind til T. Aemin. Hun skulle.

 

 

"T. Aemin? Er du vågen?" Dare var træt, men hun gjorde sit bedste for at lyde frisk.

"Ja, Ppale har været her. Jeg har det lidt bedre, men jeg har ingen følelse i benene." Han gned sig på låret for at illustrere det.

"Ambulancen kommer snart. Du skal ikke bekymre dig. De skal nok hjælpe os." Hun fjernede puderne med blodet og skiftede dem ud med sine egne. 

"Mmm." T. Aemin sukkede. Dare ryddede skårene fra den knuste tekande op og skjulte de planter, der havde fået blodstænk.

I det fjerne syntes hun at kunne høre en sirene nærme sig.

"De kommer nu." Hun gjorde sit bedste for at rede T. Aemins hår igennem med hendes fingre.

 

Der lød løbende skridt. Døren blev åbnet. Forpustede stemmer bryder stilheden.

"Geugeos-eun yogiiss-eo?"

"Ulineun ihulo silsuleul haji ahn-ass?"

"I gil-eul gaja."

Dare holdt vejret. De kom denne vej. 

"Ai! Herovre. Kom." Den unge mand, hvis stemme havde domineret, kom til syne. Han var muskuløs og havde kort, rødt hår. 

Lidt efter kom to personer til frem. En kvinde med så sort hår, at det næsten var blå, og en mand med firkantede briller og mellemlangt, naturligt hår.

"Goddag. Hvad kan vi hjælpe med?" sagde ham med brillerne klodset. 

Dare pegede med et stramt udtryk på T. Aemin. Synet af ham fik de tre ambulancefolk uvilkårligt til at tage et par skridt tilbage, som havde de aldrig set noget mere frastødende. Kvindens hostede beklemt.

"Vi er kede af det, men vi kan ikke hjælpe her. Hør, er du hans kæreste?" 

Det gav et sæt i Dare, da det gik op for hende, at det var hende, kvinden talte til. 

"Ham? Ja, han er min kæreste." Dare nikkede hurtigt. Kort efter fornemmede hun T. Aemins blik i nakken.

"Her, du kan få lidt descinficerende og en køledunk. Æh.. den skal holdes kold, skal du se. Så.. jeg tror bare, at jeg går." Kvinden vente blikket mod gulvet og gjorde mine til at gå ud, men manden fra før, der virkede til at være ham, der holdt sammen på den lille gruppe, stoppede hende.

"Jessica, kan du så komme tilbage. De fortjener en ordenlig forklaring." kommanderede han. Kvinden, der hed Jessica, gik tøvende tilbage.

Ham med brillerne trykkede med en smal finger brillerne længere op på sin næse og begyndte at stamme noget.

"Højere, Goejja." kommenterede den rødhårede igen. Han var så småt ved at gå Dare på nerverne.

"Ja altså.." begyndte Goejja. "Vi.. kan oprigtigt ikke gøre noget. Fordi.. vi har aldrig oplevet noget lignende."

Dare sendte dem alle tre et granskende blik. Goejja's blik flakkede rundt på planterne. Den rødhårede nidstirrede skamfuldt sine snørebånd. Jessica kiggede længselsfuldt ned af gangen, de var kommet fra. Dare fnyste. Hun lagde mærke til førstehjælpskassen mellem Jessicas hænder. 

"Jessica, siden I ikke kan hjælpe, vil I så i det mindste give os kassen?"

Jessica rettede blikket mod Dare. Hun syntes chokeret over Dares pludselige ordre. Så rettede hun på sit hår.

"Ja. Ja, det må I gerne. Det er lidt imod vores principper, men siden det er fredag.." Jessica søgte de to andres blikke. Den rødhårede nikkede stille. Jessica rakte kassen ud i strakt arm, som ville hun undgå at røre ved Dare.

"Tak." Dare følte vægten af kassen. Hun følte sig tilfreds. Nu kunne hun give T. Aemin noget smertestillende og rense hans hår.

"Nå, men jeg tror bare, vi smutter igen."

Nu var der ikke længere nogen, der kunne stoppe Jessica fra at stikke af. Nu var der kun Goejja og den rødhårede tilbage.

"Undskyld. Det var ikke meningen. Jessica er bare mærkelig." kvækkede den rødhårede. Goejja forsøgte at bukke for at gøre situationen mindre kikset, men det gjorde det kun værre, da han tabte sine briller. Den rødhårede gav Goejja et irettesættende klask på rykken. Goejja samlede sine briller op og nikkede voldsomt.

"Det er okay. Fint. Storartet. Smut I bare." Dare vendte ryggen til dem og begyndte at pakke kassen ud som tegn til, at de skulle gå.

 

Først da hun havde sikret sig, at de var kørt, talte hun til T. Aemin igen. Han så stadig bleg ud, men også mere oplivet.

Han hostede og nikkede anerkendende til mig.

"Nå, så er jeg blevet opgraderet?" Han lagde hovedet på skrå og betragtede Dare, mens hun fandt jod i en pose.

Dare smilede kort.

"Det kommer måske til at svie lidt." Hun viftede med en håndfuld jod.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...