Heiress Of Valentina | SHINee

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 dec. 2014
  • Opdateret: 19 feb. 2015
  • Status: Igang
Dare er en ung, forældreløs, halvt polsk transvestit, der lever af at sælge sex og stoffer på en afsides bar i Seuol. Når hun har tjent pengene, bliver hun nødt til at aflevere dem til hendes chef, Kim Jonghyun. Kim er kun et par år ældre end Dare, men han styrer hende alligevel nådeløst. Trods hans diktatur er Kim hemmeligt forelsket i Dare. En dag besøger en ny, mystisk blond kunde baren. Han præsenterer sig som "T. Aemin" og befaler Dare at tilfredsstille ham. Efter at Dare er færdig, og T. Aemin ikke gør mine til at betale hende pengene, stjæler Dare hans pung, hvilket starter en ond cirkel af begivenheder.

5Likes
0Kommentarer
946Visninger
AA

4. / Aflytning

T. Aemin står skjult bag døren. Han klemmer sig så meget sammen, som han kan. Da Dare stiller pengene på bordet, begynder Kim at diskutere med hende. Han kan ikke så godt se, hvad de laver, men han kan høre det. 

Penge, der bliver taget ud af en lomme og lagt på træbordet. Et suk. 

Dare har den lyse stemme. Helt kvindelig er den ikke, men den er lysere end Kims.

Kim.

"Du fik pengene?"

Stilhed. Dare tænker sig om. Det er et overflødigt spørgsmål. Kim kan jo selv se det. Men måske er det bare hans måde at sikre sig, at hun ikke snyder ham.

"Ja."

Dares stemme er pludselig grødet, som havde hun fået noget galt i halsen. 

"Hvad syntes du om ham?" Spørger Kim følelsesløst.

"Han var vel okay. Lidt uerfaren. Vidste ikke helt, om han kunne klare det, for at være ærlig. Men det er vel fint nok med lidt afveksling fra de gamle kunder." Dares stemme er ikke grødet længere. Nu er den bare hård.

T. Aemin flytter forsigtigt på sit ene ben, da det begynder at prikke i det. Han stemmer begge hænder mod låret. Ikke nu. Ikke, når han skal afsløre dem. Han kommer til at puffe til døren med albuen. Han bider sig i læben, kryber sammen og venter på konsekvensen. De vil opdage ham, og de vil smide ham ud. 

Sekunderne dunker skæbnesvangert i hans hoveds blodårer. Men intet sker. T. Aemin hører, hvordan Kim rejser sig op af sin stol for at kigge rundt i rummet, men sætter sig ned igen efter noget tid.

"Hørte du også det?" Kims følelsesløse attitude er nu erstattet med noget, der lyder som en forvirret bedstefar.

"Nej, hr." svarer Dare kort. T. Aemin bander over sig selv i sit stille sind. Han må være mere påpasselig. Han ved ikke, om Dare rent faktisk hørte det, men valgte at ignorere det, eller om hun som Kim ikke hørte noget. Han har en fornemmelse af det sidste. Han aner ikke, hvorfor. Den ligger bare som en mystisk summen i maven. 

"Forbandet." Kim igen. Han hører, hvordan Dare går hen til Kim. 

"Tag det roligt, Kim. Det var sikkert bare noget, du bildte dig ind." siger Dare med en stemme, der næsten lyder moderlig, men også kun næsten. Kim brummer utilfreds, men kommer så i tanker om pengene, der stadig ligger fremme på bordet. 

"Pengene, Dare." Den uvenlige stemme dominerer igen. Den mand må lide af humørsvingninger. Han har lidt ondt af Dare. 

 

"Selvfølgelig. Nu skal jeg." svarer Dare. Skridt. Lyden af penge, der bliver talt op og sorteret af erfarne hænder.

Lidt efter holder lyden op. Dare er færdig med at sortere pengene. Hun har sikkert gjort det mange gange før.

"Her." I samme øjeblik, han hører Kim tage imod pengene, ved T. Aemin, at han ikke kan blive bag døren meget længere. Han må stikke af, fortælle det til det lokale politi. 

Han presser sig langsomt op at stå og masserer sine ben, der syrer på grund af den ubehagelige stilling, han har siddet i. Han tager nogle lydløse indåndinger. Nu gælder det om at komme væk. At løbe ud på en sådan måde, at Kim ikke får hans ansigt at se. Og Dare, hun må ikke vide, at det er ham. Ikke, hvis han vil have en fremtid med hende. 

Han kan høre Dare gå ud, og beslutter at forlade rummet, når Dare er ude af syne. Så må han være ligeglad med, om Kim får ham at se. Han skal bare løbe. 

Så det gør han. Han trækker sig ud af mørket bag døren og løber. Han er lige ved at snuble over dørtærsklen. Han ser efter Dare, mens han løber forbi rummene bagved i den lille bar, men kan ikke se hende. 

Han styrter gennem baren og løber mellem maghonibordene. Standser først op, da han når døren. Forpustet åbner han døren og stopper så op uden for døren. Han lukker den med et resolut tag og ser så kort på døren, inden han sætter kursen mod enden af den skumle sidevej. Stedet er faktisk frygtindgydende. Man kan ikke se himlen for et tygt lag af stærke og utæmmede slyngplanter, der snor sig mellem tagene hele vejen ned. Der er ingen asfalt, kun størknet lerjord, der er lydt med skarpe sten. 

Han begynder at løbe igen. Han vil ud herfra. Ud til offentligheden. Ud til lyset. Han har ikke længere styr på, hvor meget han har løbet. Men han kender vejen til den nærmeste politistation. 

Da han kommer derind, haster han videre. Hen til den venlige dame i skranken. 

"Man må ikke løbe her, min ven." Damen ser op fra sine papirer og kaster et irettesættende blik på ham. Han trækker på skuldrene. 

"Undskyld. Men jeg har en vigtig sag." Han kaster et hurtigt blik på sit hår i spejlet på væggen ved siden af damen. 

"Sig mig, har du en aftale?" Damen retter fraværende på sine små, runde briller. 

"Nej, det har jeg ikke. Men min bror arbejder her. Og jeg har en hastesag. Meget vigtigt." stammer han.

"Nå, har du en bror, som er politimand? Hvor sagde du det ikke til at starte med?" Damen ler en kluklatter, som ikke lyder særlig ægte.

"Hvad hedder han?" Hun er alvorlig igen. Hun vækker sit monstrum af en computer til live og åbner noget, der ligner et stort regneark med navne.

"Ppaleun Daoum." siger han. Han føler sig stolt over, at han kan huske det. 

Damen scroller ned på sit ark. Så nikker hun bekræftende.

"Ja, her står han jo. Vil du møde ham?"

 

 

Lidt efter tager T. Aemin elevatoren op til fjerde sal, hvor han får øje på sin bror, der sidder ved sin bærbare computer og holder øje med noget på skærmen, mens han drikker kaffe af en rød kop. Da han får øje på T. Aemin, smiler han stort. "Tae, hyeonje! Hvad bringer dig her?" 

T. Aemin smiler stift og hilser sin bror tilbage.

"Hej, Ppale. Jeg kommer for at berette om en ulovlig bar, jeg er kommet frem til. Jeg vil gerne have, at I undersøger den."

Gensynsglæden på Ppaleuns ansigt falmer langsomt væk.

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...