Her | GirlxGirl

Kærlighed & jul kan skabe mirakler, eller katastrofer.

3Likes
0Kommentarer
292Visninger
AA

2. One shot

Gud. Er der overhovedet nogen Gud, deroppe? Jeg tvivler, men mine forældre er klart de meste kristne mennesker, jeg nogensinde har mødt. Jeg sprang ud som lesbisk, juleaften. Jeg havde en skøn kæreste, som jeg stadigvæk er sammen med, og jeg vidste at det var hende som jeg skulle være sammen med, til vi igen skulle skilles, gennem døden. Hele min familie var samlet for første, og sidste, gang i 4 år, så det var jo et perfekt tidspunkt at springe ud på - troede jeg. Mine forældre vendte mig ryggen, da jeg fortalte dem at jeg var til piger. Siden da har julen været min værste fjende.

 

Julen bringer mig altid i dårligt humør, hvorimod de fleste elsker den. Min kæreste elsker julen, men hun holder den ikke sammen med mig. Hun tager hjem til sine forældre og sin bror. Hun kan stadigvæk finde på, at spørge om jeg vil med, og på en måde får jeg det dårligt når jeg siger nej. Det er ikke hendes skyld, at julen er blevet et mareridt for mig. Mine forældre burde være de eneste mennesker, som altid havde min ryg. Åbenbart er de, de eneste som kunne finde på, at vende mig ryggen.

 

Det er hårdt at se børn med deres familier, fordi jeg ved jeg aldrig får det, med min familie igen. Jeg har virkelig prøvet at få opbygget et forhold til dem igen, men de kan aldrig kigge på mig på samme måde, blot fordi jeg er homoseksuel.
Det er præcis hvad der skræmmer mig. Tænk at være sådan et menneske som vil fraråde ens barn, for at være den person, som man i virkeligheden er. Jeg ville aldrig kunne kigge mig selv i øjnene igen, hvis jeg nogensinde havde gjort det, mod mit eget kød og blod.

 

Når man sætter et menneske i verden, burde man også være ansvarlig nok til, at respektere de beslutninger og holdninger, som personen har. Jeg har ondt af mine forældre. De kunne havde fået en fantastisk svigerdatter og svigerfamilie. De kunne havde fået nogle fantastiske børnebørn. Men på grund af denne såkaldte Gud, beslutter de at smide mig ud af deres liv.

Nogle gange kan jeg tage mig selv i, at tænke - hvad nu hvis? Hvad nu hvis mine forældre ikke var kristne? Havde jeg dem så stadigvæk i mit liv?

 

Jeg fortryder ikke, at jeg sprang ud til mine forældre. De accepterede det ikke, men det gjorde mine venner. Og nogle gange er venner lige så vigtige, som familie. Nogle gange kan venner, være familie. Jeg har en fantastisk kæreste, som jeg elsker overalt på jorden. Og hun er lige så vigtig som mine forældre ville være.

 

Mine forældre har gjort det umuligt for mig, at nyde julen. Julen plejede at være min yndlings tid på året. Som barn glædede jeg mig altid til gaverne, maden og pynte juletræet. Min mor og jeg lavede altid konfetti sammen. Hvert år plejede jeg at lave en lille julegris. Min mor lavede en sød lille nougat nissehue, mens jeg lavede selve grisen. Så kunne de stå i køleskabet mens vi gik i kirke, så var de altid dejlig kolde til senere. Vi spiste altid konfetti efter kirketuren.

Der har været gode ting ved julen, ingen tvivl om det, men det var før de vidste hvem jeg var. Jeg har ikke været i kirke eller lavet konfetti siden.  

 

Så nej, jeg tror ikke på Gud eller julen, men jeg tror på kærlighed. Jeg ved jeg trak det rigtige valg, fordi nu ved jeg hvad jeg aldrig, skal udsætte mine børn for. Mine børn skal elske julen og de skal vide, at det er okay at være den man er.

Julen kan være en magisk tid, men den kan også være smertefuld.


Julen gør mig tung om hjertet, den minder mig om, at jeg har mistet de personer, som jeg elskede allerhøjest. Der kommer altid til, at være et hul i mit hjerte, et hul som skulle udfyldes af dem. Jeg tror aldrig på at det kan udfyldes, men jeg ved at min kæreste er min fremtid, og mine forældre var min fortid.
Fortiden gør ondt, men fremtiden er varm og tryg.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...