As long as I remember you

Resume: Det er nu ved at være en måned siden, at Jessie forlod Liam.Alle er stadig i chok over den dårlige nyhed. Nytårs nattens strabadser sidder, som klæbet fast til Jessie's hjerne. Ikke noget hun er totalt glad for. Billederne fra da han kyssede de andre piger, kører som en film for hende. Hun er stadig i chok, som alle andre. Ingen havde troet, at det deres forhold ville ende. Og endda ikke på denne måde. Zayn og Perrie lever stadigvæk på sygehuset ved deres søn, som stadig ligger i kuvøse, efter uheldet. Liam er trist, og savner Jessie. Hans datter får han at se mange gange om ugen, når han nu ikke drikker sig fuld eller arbejder med drengene. Jessie savner skam også Liam, og deres forhold, Men det gik bare ikke!. Mon det nogensinde kommer til det igen? Vil de nogensinde finde sammen igen, blive et par, og have en lykkelig familie? Vil Liam stoppe med at ryge i slagsmål og ud i andre dumme problemer? Omkommer han nogensinde efter forholdet med Jessie endte? *Læs part 1 først!*

36Likes
87Kommentarer
34402Visninger
AA

12. Chapter 6

 

D. 13. Februar 2015

Jessie's P.O.V

Så er det i dag! Præcis om 7 en halv time sidder jeg i flyet på vej mod Florida, vildt ikke? Jeg kan selv ikke forstå det! Det har været min drøm, at komme til USA, ned til min familie i ca. et år, og nu har jeg fået muligheden, ovenikøbet skal jeg bo der nede! Wiieeh..

Klokken er 10.30.. Bella og jeg skal være i lufthavnen klokken 16.oo, da vi skal være derude i god tid!

Drengenes familier er kørt hjem, det gjorde de i går aftes. Men Lilly, hendes familie, drengene, Liams forældre,El og Perrie tager med i lufthavnen og siger farvel! Vi, altså Bella og jeg kører med Liam derud. 

"Jessie? Der er morgen mad- din yndlings morgenmad!", råber Zayn. Jeg griner for mig selv, rejser mig op.. Bella er nedenunder med Liam, da han sov her i nat og Bella sov nede ved ham. 

Jeg har kun nattøj på; Natbukser og en stor T-shirt. Mit hår er sat i en rodet knold. 

Jeg lunter ned af trappen. For enden af trappen (i højre side) står alle vores kufferter. Der er kun 3 kufferter, da mange af vores ting bliver sejlet derhen, sammen med møblerne. 

Alle sidder omkring morgenbordet og med alle mener jeg: Harry, Niall, Louis, Liam, Zayn, Perrie, Eleanor og Lilly. "Godmorgen",siger jeg, med min frække morgenstemme;) "Godmorgen", svarer alle på skift. Lilly's forældre sover på et hotel, og Liam's forældre sover hjemme i Liam's hus, som så også var mit engang

"Hvor er de små?", spørger jeg og sætter mig ned imellem Niall og Zayn. "De lægger inde på legetæppet", svarer Perrie og peger mod stuen, hvor 2 små, dejlige bebser lægger og følger hinandens små bevægelser og lyde. Jeg smiler over synet og betragter dem kort. Det er sidste gang, at jeg kommer til, at se Bella lege med Romeo, imens de er helt små.

"Må jeg bede om pandekagerne, Tommo?". Louis nikker og giver mig pandekage fadet. Det er dejlig lunt og dufter af pandekager, sjovt nok! Jeg tager en pandekage over på min tallerken og hælder lidt sirup over den. "Er du sikker på, at alt er pakket", spørger Lilly mig om. Jeg nikker, "Men jeg må hellere lige tjekke bagefter". Lilly nikker sig enig. 

"Årh Perrie! Dine pandekager er bare de bedste.. Dem kommer jeg ihvertfald til, at savne",udbryder jeg og smiler stort. De andre griner kort med. "Så må du hellere blive", kommentere Niall og smiler kækt. "Tja.. Det må jeg vel", svare jeg ironisk. "Men nej, jeg må hellere tage afsted", tilføjer jeg og smiler skævt. Niall nikker, "Ja, det må du..Men kun i en uge, okay?".  

"Vi kommer sådan til, at savne dig Jes", mumler El, som allerede sidder tuder. Jeg rejser mig fra min stol, og går hen til El, for at lægge mine arme om hende. Jeg kysser hendes kind, "Jeg kommer også til, at savne jer guys!", jeg ser hurtigt op på dem alle. Mine øjne møder først Liams brune øjne. Jeg ser på ham i lidt tid. Han vender hans øjne ned mod gulvet. Jeg vender igen mine øjne mod El, som stadig græder. Jeg fælder også selv en tåre. 

"Jeg kommer hjem, til barnedåben!". Hun nikker og smiler. "Kom hjem til sommer, ikke? Bebse kommer jo til August",mumler hun, men jeg kan sagtens hører det. "Jo da! Eller det regner jeg med.. Ellers så kommer i jo bare til USA",hvisker jeg tilbage, så kun El hører det. Hun nikker. Jeg trækker mine arme til mig og sætter mig hen på min plads igen. 

Niall sætter sin hånd på mit lår, altså ikke fordi han vil noget, han har jo Lilly, og det er jeg glad for! Men han gør det på venne måden. Jeg vender mit ansigt til højre, så jeg møder Nialls øjne. Hans dejlige blå øjne! "Pas godt på Lilly!",mumler jeg og lægger min hånd på hans. Han nikker, "Skal jeg nok!", mimer han og trækker sin hånd til sig igen. 

            

                                                                                                                  ****

NU ER VI I LUFTHAVNEN. Vræl, vræl, vræl.. Men jeg skal afsted, og jeg vil afsted. Der er 20 miutter, til at jeg skal forlade de andre. Endnu mere vræl.

"Jeg må hellere sige farvel nu!", siger jeg og alle nikker. De ser bestemt ikke glade ud, men mere triste og de fleste græder. Faktisk græder alle en smule, selv Zayn græder, hehe;)

Jeg starter over ved Lilly's forældre. Selda lægger sine arme om mig og klemmer mig ind til hende. "Farvel min pige! Pas på dig selv, og pas på din dejlige datter! Husk, at komme hjem og besøge os!", snøfter hun. Jeg nikker, "Vi ses ekstra mor!". Selda griner kort, "Vi ses min ekstra datter!".  

Selda og Matt har altid været der for mig, altid! De er mine ekstra forældre, og det vil de altid være!

"Så er det din tur Matt!", jeg går ind i Matt's arme. "Farvel Jessie! Ha' det godt, og hils din familie". "Vi ses Matt. Det skal jeg gøre..", jeg trækker mig fra krammet. Matt kysser mig i håret og lader mig gå. Jeg kommer derefter over i Geoff's arme. "Farvel min pige! Pas på dig selv!". "Farvel Geoff.. Hils Nicole og Ruth!", han nikker og jeg tækker mig fra krammet.

Derefter går jeg over til Karen, som virkelig græder. Jeg fjerner mine egne tårer. Hun lægger hendes arme om mig og aer mig i håret. "Hav det godt søde! Og pas på dig selv! Husk, at du altid er velkommen hjemme hos os!", jeg nikker. "Farvel Karen", hun giver min skulder et klem og fjerner sine arme. Jeg sender hende et sidste smil og går derefter over til Niall. 

Han placere sine hænder på min hofte. "Farvel søde! Kom tilbage snart, okay? Og ring engang når du kommer derover", han prikker mig på næsen, hvilket får mig til, at grine. "Vi ses Niall! Igen; Pas nu på Lilly..!", han nikker. Jeg kysser hans kind og smiler. Han fjerner hans hænder, så jeg kan gå videre til Harry. 

"Åh søs! Hvorfor forlader du mig?", spørger han med et smil. Jeg griner kort og løber ind i hans arme. Han svinger mig rundt. Hvilket jeg griner over, tehe. "Farvel storebror! Pas på Liam! Og husk, at ringe til mig!". Han nikker. "Pas på dig selv!", mumler han i krammet, men jeg kan tydeligt huske det. "Farvel.. Vi ses jo snart!", mumler jeg tilbage og trækker mig fra krammet.  

Nu er det Zayns tur. "Kom her søde!", han spreder hans arme ud og jeg løber ind i dem. "Tak for, at jeg måtte bo ved jer Zayn!".. "Hvad har man ikke venner til!", han kører hans hænder op ad mine arme. "Pas på Romeo og Perrie! Og Lucky!"..

Jeps, Zayn og Perrie har lovet, at passe Lucky. Men jeg skal have hende når vi er på ferie i England! De har også Simba, men ja.. De ville gerne passe Lucky.. "Skal jeg gøre!", mumler han og kysser mig i håret. "Farvel Zayn!", jeg kysser hans kind og trækker mig fra krammet. "Vi ses søde! Pas på dig selv!", jeg nikker og gå videre hen til Tommo. 

Han smækker hans arme om mig. "Farvel Tommo!", mumler jeg. "På gensyn Jessie!", mumler han tilbage. "Pas på El, og dit kommende barn! Og ikke mindst Buddy! Og Louis?". Han nikker, "Ja?", mumler han. "Pas på Liam! Sørg, for at han ikke lukker sig inde eller andre dumme ting..".. "Det lover jeg dig! Han vil aldrig gøre dumme ting igen!". "Tak boobear".. Han griner kort.

"Nå, men vi ses Tommo", han nikker og kysser min kind. Da jeg vil trække mig fra krammet holder han stadig min hånd. "Tommo", sukker jeg og griner kort. "Bliv her!", siger han. Jeg ryster på hovedet og trækker min hånd til mig.

Jeg går mod El, som tuder. Og seriøst, hun tuder virkelig. "Åh El", jeg lægger mine arme om hende. Hun lægger sit hoved på min skulder. Jeg snøfter et par gange, imens jeg aer hendes kind. "Vi ses jo snart!", hvisker jeg og hun nikker. "Jeg vil savne dig", hvisker hun tilbage. Jeg snøfter, "Jeg vil skam også savne dig! Men hold ud! Jeg kommer jo nok snart på besøg!"... Hun nikker igen.

"Ring til mig snart!", mumler jeg og hun nikker. "Farvel søde!", fortsætter jeg og trækker mig fra krammet. "Farvel søde", snøfter hun. Jeg smiler skævt til Louis, som hurtigt er henne ved El og trøste hende. 

   

                                                                                                                     

Liam's P.O.V

Nu er det langt om længe min tur, til at sige farvel. Hun går med små skridt i mod mig.

Men endelig er hun i mine arme. Jeg kysser hendes kind. "Jeg elsker dig", hvisker jeg mod hendes hals. "Jeg elsker skam også dig.. Pas på dig selv Liam", svarer hun og kysser min hals. Jeg sætter to fingre under hendes hage, for at løfte hendes hoved op. Jeg fjerner hendes tårer, som allerede er skyld i, at min trøje er lidt våd.

"Ringer du når i er ankommet", spørger jeg og smiler. "Ja.. Hvis du kommer og besøger os en dag". Jeg smiler og derefter nikker jeg. "Farvel Liam!", mumler hun og går et halvt skridt bagud. Jeg sukker, og hun lægger hendes hoved på min brystkasse for en stund. Gid at dette kunne vare for evigt og altid. Jeg kysser hende et par gange på halsen. "Nå..Men jeg skal nå et fly!", mumler hun og kysser min kind. "Farvel..Prinsesse", det sidste mumler jeg, jeg kysser hendes hånd og giver slip på den. 

Derefter går jeg over, for at sige farvel til min lille prinsesse, som min mor holder. Alle andre har sagt farvel til hende, imens Jessie og jeg sagde farvel. 

"Hej fars prinsesse", jeg tager imod Bella, som smiler. "Kan du passe på mor? Og sørger for, at hun ikke finder en kæreste! Hun er nemlig din fars skat", hvisker jeg i hendes ører. Hun pludre kort. Jeg giver hende et stort kys, faktisk 2 store kys. "Far vil savne dig! Og mor!".. Jeg kilder hende kort, som får hende til at grine hende dejlige baby grin. "Farvel fars pige..Husk på, at jeg elsker dig", jeg kysser hende farvel og rækker hende til Jessie. 

"Farvel allesammen! Husk, at ringe, ikke?", alle nikker. Hun vinker kort og begynder, at gå væk. Kufferterne er afleveret. Jeg betragter hende gå væk. Oh fuck, jeg glemte noget. 

Jeg styrter mod hende. "Liam!?", råber alle forskrækket, men jeg løber bare videre. "Jessie?", råber jeg og hun vender sig chokeret rundt. 

"Liam? Hvad nu?", spørger hun hårdt. "Jeg glemte lige noget", jeg går helt tæt på hende. Hun ser på mig med store øjne, det er let, at se på hende, at hun er chokeret. "Vend dig om", hun vender sig modvilligt om. Jeg lægger hendes hår på den ene skulder. Jeg finder en æske frem, og finder en sølvhalskæde frem, spænder den op og giver hende den på. "Wow!", mumler hun og vender sig om, med Bella i armene.

"Åben den".. Hun åbner den og fælder hurtigt en tårer. Jeg har sat et billede ind af hende, Bella, Lucky og jeg, som er formet i et hjerte, da vedhænget også er formet som et hjerte "Wow Liam.. Tusinde tak!", hun kysser min kind, men inden hun gør det vender jeg kinden væk, så hun rammer mine læber. Hun trækker sig fra kysset og griner kort.

Men igen, presser hun hendes læber mod mine. Jeg kysser med. Hun trækker sig fra kysset og smiler skævt. "Farvel", hun kysser min kind. "Farvel fars prinsesser", jeg kysser hurtigt Bella. "Nå men.. Hav det godt!", hun nikker. Og begynder, at gå. 

Jeg betragter og studere hende indtil jeg ikke kan se hendes brune lokker mere og min dejlige datter.

Jeg løber mod de andre igen, som har kunne se alt hvad der er sket. "Det var sgu godt mate", Harry klapper mig på skulderen. "Så er hun sgu taget afsted", sukkede jeg, men alle kan sagtens hører det. 

 

Så tog Jessie til USA, hun bliver vel snart en rigtig amerikaner? Eller vent, gør hun? 

Hvad med alle dem der hjemme i England? Og hvad med Bella? 

Hendes nye familie, hvordan mon de er? Måske er de ikke som hun troede? Skriv et svar!:)

-Nico

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...