As long as I remember you

Resume: Det er nu ved at være en måned siden, at Jessie forlod Liam.Alle er stadig i chok over den dårlige nyhed. Nytårs nattens strabadser sidder, som klæbet fast til Jessie's hjerne. Ikke noget hun er totalt glad for. Billederne fra da han kyssede de andre piger, kører som en film for hende. Hun er stadig i chok, som alle andre. Ingen havde troet, at det deres forhold ville ende. Og endda ikke på denne måde. Zayn og Perrie lever stadigvæk på sygehuset ved deres søn, som stadig ligger i kuvøse, efter uheldet. Liam er trist, og savner Jessie. Hans datter får han at se mange gange om ugen, når han nu ikke drikker sig fuld eller arbejder med drengene. Jessie savner skam også Liam, og deres forhold, Men det gik bare ikke!. Mon det nogensinde kommer til det igen? Vil de nogensinde finde sammen igen, blive et par, og have en lykkelig familie? Vil Liam stoppe med at ryge i slagsmål og ud i andre dumme problemer? Omkommer han nogensinde efter forholdet med Jessie endte? *Læs part 1 først!*

36Likes
87Kommentarer
34407Visninger
AA

35. Chapter 26

 

16. Juli 2015 (en dag senere)

Jessie's P.O.V

Sidder lige nu i et fly på vej til londaaan! Det har været en lang flyvetur, især fordi jeg jo har Bella med. Perrie og Romeo er også fløjet med hjem, hun skal nemlig videre på tour med Little Mix i morgen. Så Romeo skal på sommerferie hos hans farmor og farfar, aka Zayns forældre. 

Bella giver sig selvfølgelig til at græde midt i da vi lander. "Bels, shh.. Mor er hos dig", jeg putter hende ind til mig. Det gør så ondt, at se hende græde. Bare måden hun græder på, gør ondt i hjertet. Hun holder sig for ørene, og pjevser. "Se alle skyerne", jeg peger ud af vinduet, og hun ser følger min finger, og får øje på skyerne. Hun smiler en smule, men græder stadig. 

Jeg finder hendes sut frem og giver hende den. Hun putter sit hoved ved min skulder. Lyden af hende der sutter på hendes sut, er så cute! Årh, mit hjerte smelter. Perrie har også Romeo med, som stille sover i hendes arme. "Han er virkelig vokset, og blevet så lækker", siger jeg, og betragter Romeo sove med åben mund og snorke en lille smule. Perrie giver en lille latter fra sig. "Ja, han er nu dejlig", svarer hun, og aer hans kind. 

Bella musen er også faldet til ro. "Jeg tror ihvertfald der er en der savner dig", siger Perrie, hun hentyder selvfølgelig til Lucky, min dejlige vuffer. Har ikke set hende siden jeg tog til USA. "Ja, Lucky bliver sikkert elle vild, når hun ser os", svarer jeg. Lucky er hjemme hos Liams forældre, som jo henter os i lufthavnen, så de har hende med. 

Flyet lander, og vi er nu på engelsk jord! Wieeh!

Jeg rejser mig og tager pusletasken og min håndtaske, det samme gør Perrie. Vi skynder os ud af flyet og videre ind at finde vores bagage. Vi har begge kun 1 kuffert med hver. Jeg havde jo ikke rigtig noget med til Seattle, og det havde Perrie heller ikke. Så vi skal slæbe på 1 klapvogn hver, som er i sådan en kæmpe enorm taske, og så skal vi også slæbe på en kuffert, inklusiv en baby, en pusletaske og håndbagage. Derfor tager vi en vogn hver. 

Vi går længere ned af en gang, hvor jeg får øje på Liams familie, på nær hans far. "Bels, se!", jeg peger hen på dem. Hun ser forvirret derhen, og smiler. Vi går hen til dem. Ruth og Nicole kommer løbende hen til os. Ruth tager Bells. "Mosters lille pige!", hviner hun.

Nicole tager vognen for mig. Karen kommer nærmest løbende hen til os, det skal så lige siges, at de ikke har set Bella og jeg siden vi tog til USA. Vi skulle jo ha' været der, men min familie blev jo syge. De har snakket med os over skype hver uge.

"Hej Karen. Godt at se dig igen", jeg giver Karen et kram. "Hej Jessie", svarer hun. "Og må jeg så lige se mit smukke barnebarn". Ruth giver hende Bella. "Hun ligner godt nok hendes forældre! Og hvor er hun dog vokset!", sukker hun. "Daaaada!", siger Bella. "Ja, du kan sige far", siger jeg og smiler.

"Hvor er Geoff?", spørger jeg, Nicole om. "Han er udenfor, sammen med Lucky. Hun måtte ikke komme med ind", svarer hun. Jeg nikker. "Skal vi gå?", spørger Perrie. Vi alle nikker, og går ud til Geoff. 

Ruth kører Perries vågen, jeg kører min egen. Perrie har Romeo og Karen har Bella. Nicole har taget både min og Perries pusle taske. 

Vi kommer ud af lufthavnen. Faktisk mødte vi ingen fans, der var dog også sikkerhedsvagter med os rundt omkring. Men underligt nok, var der er ingen tegn på nogle fans. Så dejligt. Bella og Romeo er ikke ligefrem glade for fansene, faktisk er de bange for dem. Men det er jo også klart, når de skriger så meget. Det er så kun nogle af fansene der gør det. De skriger tit, hvis de kommer i store flokke. 

"Der er Geoff!", råber Perrie, og peger. Rigtigt nok, så står Geoff henne ved bilen, med Lucky i snor. Vi skynder os hen til dem. Først overfalder Lucky Karen, Ruth, Nicole og Perrie. Hun gør en smule da hun kommer hen til mig. "Lucky", hviner jeg, og først nu overfalder hun mig. 

Jeg sætter mig på hug og lader hende snuse til mig. "Hej, baby!", siger jeg, og aer hende om bag øret. Som hun dog er vokset, hun er slet ikke en hvalp mere. Men stadig en lille krudtugle. Jeg elsker virkelig den hund!

Jeg rejser mig og går hen til Geoff. "Hej", jeg giver Geoff et kram." Dejligt, at se dig!", svarer han. "I lige måde, Geoff. Jeg skulle hilse fra din søn", siger jeg, med et smil. "Hvor i verden befinder de sig nu?", spørger han. 

"De flyver til Vancouver i dag, hvor de laver et live interview i aften og skal give en koncert i morgen", svarer jeg.

- Vi sætter os ind i bilen. Nicole, Ruth, Perrie og Romeo kører i Nicoles bil, og jeg kører med Geoff, Karen og Bella i Karen og Geoffs bil. Vi kører hen til Liams og jeg's hus, hvor der er en flyttebil og en lille varevogn. Ja, jeg havde mange ting med til USA. Men der er plads nok i huset, for det er jo enormt. 

"Vi gjorde rent i huset i går, så det er fuldkommen klar til, at få dine møbler tilbage", siger Karen. "Det behøvede i ikke", sukker jeg. "Jo da, vi hjælper hvor vi kan", siger Geoff. 

Dengang Liam og jeg gik fra hinanden, gjorde vi sådan, at vi op delte alle møblerne. Så håber på at der er plads til mine, hvis han nu ikke har købt de møbler han maglede. Hvilket jeg går ud fra han har. Det er ligemeget, hvis vi skal sælge nogle af tingene, eller smide dem ud. Jeg tror, at vi skal have en ny sofa og sådan, men det kan jeg altid købe i morgen. 

Geoff parkere bilen, og vi alle stiger ud. Jeg tager Bella ud af autostolen. Straks kommer Nicole, Ruth, Perrie og Romeo også. 

Huset ligner sig selv. Jeg føler mig hjemme. Jeg er kommet hjem igen!

De 4 flyttemænd, som er her, går straks i gang med at bærer møblerne ind i huset. Jeg tager en lampe og en lille flyttekasse, og går derefter ind i huset. 

Liam har købt en masse ting til huset. Selvom der stadig er mange af mine og hans møbler her, fra dengang vi boede sammen. De andre kommer også ind i huset. Karen har Bella, og Geoff har Lucky. 

"Jeg kan faktisk godt lide huset, som det er!", siger jeg. "Han har også indrettet det meget efter jeres begge stilarter!", svarer Ruth. Jeg nikker og studere stuen. Jeg elsker virkelig det her hus!

- Efter godt 7 timers indretning og stress, er vi endelig kommet på plads. Det er blevet så fedt huset, og det er helt færdigt indrettet. Det er jo renoveret, fra dengang vi flyttede herind, så det ser helt nyt ud. Liam har købt en ny sofa, så vi behøver ikke at købe en ny.  

"Jeg må hellere smutte nu, jeg har jo en tourne der kalder", siger Perrie. Jeg nikker. "Tak for hjælpen, søde!", jeg giver hende et kram. Romeo og Bella sover, det har også været en hård dag, for både voksne og børn. 

Perrie går op og henter Romeo, og Ruth kører hende derefter hjem. Zayn og Perrie bor jo kun 5 minutter fra os, da vi bor i samme kvarter alle sammen. Niall bor i et hus 3 minutter fra os, og Harry bor lige ved siden af Niall i et hus. Eleanor og Louis er jo gået fra hinanden, derfor bor Eleanor længere væk. Men Louis bor stadig i deres hus, som lægger 2 minutter fra vores. 

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...