As long as I remember you

Resume: Det er nu ved at være en måned siden, at Jessie forlod Liam.Alle er stadig i chok over den dårlige nyhed. Nytårs nattens strabadser sidder, som klæbet fast til Jessie's hjerne. Ikke noget hun er totalt glad for. Billederne fra da han kyssede de andre piger, kører som en film for hende. Hun er stadig i chok, som alle andre. Ingen havde troet, at det deres forhold ville ende. Og endda ikke på denne måde. Zayn og Perrie lever stadigvæk på sygehuset ved deres søn, som stadig ligger i kuvøse, efter uheldet. Liam er trist, og savner Jessie. Hans datter får han at se mange gange om ugen, når han nu ikke drikker sig fuld eller arbejder med drengene. Jessie savner skam også Liam, og deres forhold, Men det gik bare ikke!. Mon det nogensinde kommer til det igen? Vil de nogensinde finde sammen igen, blive et par, og have en lykkelig familie? Vil Liam stoppe med at ryge i slagsmål og ud i andre dumme problemer? Omkommer han nogensinde efter forholdet med Jessie endte? *Læs part 1 først!*

36Likes
87Kommentarer
34407Visninger
AA

33. Chapter 24

 

10. Juli 2015 (Samme dag, som sidst)

Jessie's P.O.V

Liam og jeg går fra kantinen. Bella sover sødt i mine arme. Her er faktisk utrolig stille på hospitalet. Klokken er 21.30, så måske sover alle. Ellers er vi bare utrolig døve. Og ellers er de bare utrolig stille, sygeplejerskerne og lægerne.

"Vent, Liam!", jeg stopper op. "Hvad er der?", spørger han og går hen til mig. "Jeg kan ikke det her. Jeg ved, hvordan det er, at blive såret. Og jeg nægter at sårer Justin", svarer jeg og sætter mig på en stol, som står ude i siden af gangen. "Du siger jo selv, at i ikke er det rette par. Så hvorfor overhovedet være i tvivl?". Jeg trækker på skulderen. "Du har ret. Jeg må vel bare tage en snak med ham, og sige det på en pæn måde", svarer jeg og rejser mig igen. 

Vi går op til der hvor min familie holder til. På nær min mor, hun er et andet sted. Max kom ned på Kylies og min fars stue for 2 dage siden. Han kan dog kun holde sig vågen kort tid af gangen.

Justin sidder der stadig, men min mormor er der ikke. Hun blev sikkert træt og tog hjem. "Justin, kan vi snakke sammen?", spørger jeg og tager Justin hånd. Han nikker og rejser sig. Vi går ind på det toilet, som vi også snakkede på sidst. 

Jeg læner mig op af muren og sætter mine arme over kors. Han ser spørgende på mig. "Justin, jeg.. Jeg er ikke sikker på os to. Jeg mener.. Ja, se selv på vores forhold. Vi snakker næsten aldrig sammen mere, eller rører nærmeste aldrig hinanden mere", siger jeg og sukker. 

Han ryster på hovedet og ser på i loftet. "Jeg vidste, at det her ville komme. Jeg vidste det! Det er Liam? Er det ikke?", spørger han, hårdt og ser på mig. "Justin, nej! Vi dur bare ikke sammen os to. Det kan du vel også selv se?", svarer jeg.. "Vi kan fikse vores forhold, forhelvede! Vi skal giftes i Mexico om ikke så lang tid!", siger han, vredt. 

Jeg ryster på hovedet. "Undskyld, men det skal ikke være dig og mig. Det gør mig så ondt. Jeg elsker dig jo, jeg elsker vores hjem. Vores kemi. Vores hygge stunder med Bella. Vores dejlige aftner under dynen. Dit smil, bare dig, Justin! Men vores kærelighed er der ikke mere. Mine følelser er forsvundet!", tårerene begynder at komme. Åh gud.  

Han tager et par skridt imod mig. "Bella elsker dig også, du er jordens bedste bonusfar. Du får mig til at grine, og smile. Men ikke mere. Kæreligheden er der bare ikke. Den specielle kemi vi havde.... Er væk!", fortsætter jeg.

Han nikker. "Jeg accepterer dig. Men for gudskyld, Jessie. Tag endelig ikke Bella fra mig, jeg elsker den lille trold!", det sidste griner han. Jeg griner med og lægger mine arme om ham. "Venner?". "Venner", jeg kysser hans kind. Trækker mig fra ham og går ud igen. 

Jeg går smilende hen til Liam. Og jeg ved ikke hvorfor, men jeg styrter ind i hans arme, nærmest overfalder ham. Jeg kysser ham en masse gange. Jeg har vel fået min prins tilbage igen?

Det skal lige siges, at han ikke holder Bella, men at jeg afleverede hende til min far, inden samtalen med Justin, hehe. 

"Jeg elsker dig, Liam Payne", hvisker jeg og kysser ham endnu engang. "Og jeg elsker dig, Jessie Payne Magellan", hvisker han tilbage. 

Hans hoved synker pludselig ned af. Jeg ser ned og han sidder på knæ. "Nej nej nej", mumler jeg overrasket. 

"Jessie Magellan. Endelig er du vel min igen. Jeg elsker dig og vores skønne datter overalt på jorden", min far, Kylie, og omg, også Max! Og Bella, kommer ud og joiner momentet. Endda også Justin. Og Max går selv. Wow! 

"Jeg vil gå gennem ild og vand for dig, og vores familie. Du er min gnist, til at komme igennem dagen. Du er min grund, til at jeg smiler hele tiden. Du er grunden, til at jeg har Bella, vores dejlige datter. Vores lille mirakel. Jeg vil gerne sige undskyld, for at jeg har været en kæmpe idiot, og for at du tilgiver mig. Vi er blot stadig venner.Men det vil jeg ha' ændret. Jessie, vil du gifte dig med mig?", fortsætter han. Han åbner æsken med ringene. Han har købt nye ringe, så det ikke var dem vi havde sidst. Altså sidste gang, han friede til mig. 

"Liam, omg!", tuder jeg. "Sig ja", råber Max. Jeg griner, hvilket alle andre også gør. Jeg kigger over på min far, som tilfreds nikker. Jeg ser tilbage på Liam. "Ja!", siger jeg smilende. Han giver mig ringen på. Og jeg giver ham, hans ring på. Min ring er så utrolig smuk. Den er guld, og enkel. Liam smiler over hele ansigtet og kysser mig. "Addddd", råber Max. 

Kylie kommer over med Bella og ja, hun er desværre vågnet. "Endelig en familie igen", siger jeg glad og kysser Bella. Jeg giver Liam Bella, og går derefter over til Justin. Jeg trækker ham ind i et kram. "Tak", mumler jeg, ved ikke hvad jeg takker for, følte bare lige for det. Han kysser min kind. "Liam, pas nu på hende. Hun er nem, at sårer. Se nu om du kan holde hende i kort snor", griner Justin. 

Jeg griner med, og det gør alle andre også. Jeg går hen til min lille familie igen. "Vent, jeg må have et billede af det her, nu hvor mor ikke er her", udbryder min far. 

"Jeg hvad? Jeg er her da", er der pludselig en stemme der råber. Jeg ser mig chokeret omkring, og får øje på min mor, der kommer kørerende i en rulle stol.

"Moaaaar", græder jeg, af glæde selvfølgelig.

Jeg løber hen til hende, og overfalder, så godt som jeg nu kan. På grund af alle de ledninger hun har, til at sidde i armen. "Hvornår vågnede du?", hviner jeg og kysser hende på panden. "For en halv time siden, det skulle være en overraskelse, da alle her på nær dig og Justin, godt vidste at Liam ville fri til dig. Men jeg er vel kommet lidt forsent", det sidste griner hun. Jeg nikker. Sygeplejersken lader mig tage kørerstolen. 

Jeg kører min mor hen til de andre. Hun bliver selvfølgelig overfaldet af hele familien. BEDSTE DAG, EVER!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...