As long as I remember you

Resume: Det er nu ved at være en måned siden, at Jessie forlod Liam.Alle er stadig i chok over den dårlige nyhed. Nytårs nattens strabadser sidder, som klæbet fast til Jessie's hjerne. Ikke noget hun er totalt glad for. Billederne fra da han kyssede de andre piger, kører som en film for hende. Hun er stadig i chok, som alle andre. Ingen havde troet, at det deres forhold ville ende. Og endda ikke på denne måde. Zayn og Perrie lever stadigvæk på sygehuset ved deres søn, som stadig ligger i kuvøse, efter uheldet. Liam er trist, og savner Jessie. Hans datter får han at se mange gange om ugen, når han nu ikke drikker sig fuld eller arbejder med drengene. Jessie savner skam også Liam, og deres forhold, Men det gik bare ikke!. Mon det nogensinde kommer til det igen? Vil de nogensinde finde sammen igen, blive et par, og have en lykkelig familie? Vil Liam stoppe med at ryge i slagsmål og ud i andre dumme problemer? Omkommer han nogensinde efter forholdet med Jessie endte? *Læs part 1 først!*

36Likes
87Kommentarer
34416Visninger
AA

27. Chapter 20

 

 

 

1. Juli 2015. ( Samme dag som sidst)

Harry's P.O.V

Jessie flyver op af sengene lige da hun er færdig med at læse det forfærdelige brev. Som hun læste højt.

"Jeg må afsted, jeg må afsted. Jeg må afsted lige nu", råber hun grædende og er nærmest ved at falde sammen. Men hun holder sig oppe. Heldigvis. Jeg har virkelig ondt af hende!

Hun løber ud hen til døren, men inden hun når at løbe ud, løber jeg hen og tager fat i hendes håndled. "Jessie, jeg tager med! Og det gør Liam også! Gå ned og pak dine og Bellas ting, så pakker jeg mine imens og får hentet Liam. Så vi mødes i receptionen om 20 minutter, okay?", siger jeg. 

Jessie nikker og løber ud af døren og ned til hendes værelse. "Louis?", råber jeg inden jeg går.

"Jaer?", råber Louis tilbage.

"Passer du ikke lige Bella imens vi pakker?", spørger jeg. "Selvfølgelig", svarer Louis.

"Super! Vi henter hende om lidt! Vil du ikke lige give hende sommer overtøjet på og hendes sko, så hun er klar?".

"Harry det skal jeg nok. Gå nu bare ned at pakke!".

Jeg løber først ind til Liam. Banker på. Venter i de 5 skeunder, som det tager for Liam at åbne døren. "Du har læst brevet, ikke?", spørger jeg. Liam's øjne er helt røde.

"Jo, og jeg går ud fra at du vil bede mig om at tage med til USA?".

Jeg nikker. "Godt, for jeg har allerede pakket", svarer han.

"Okay. Vi ses nede i receptionen om et kvarter! Henter du så ikke lige Bella inde ved Louis?", spørger jeg.

Liam nikker.

Jeg smiler skævt og styrter mod mit hotelværelse.  Og Får åbnet døren.

Min kuffert er egentlig pakket, da jeg normalt ikke plejer at lægge mit tøj i skabe, når jeg bor på hotel. Så jeg pakker det tøj, som nu lægger og flyder rundt omkring, og min macbook, og toilet taske, inklusiv nogle andre små ting. Derefter skynder jeg mig at tage overtøj og sko på, selvom det næsten ikke behøves, da det er varmt uden for. Det er også bare en tynd jakke jeg tager på, et par solbriller, en cowboy alla noget, og et par sneakers, som normalt ikke plejer at lige mig. Jeg fortrækker støvler med et spids snude. 

Men sneakers er for det første: Nemmere at tage på, det er nogle ihvertfald. For det andet: Jeg skal skynde mig, selvom jeg har 7-8 minutter, men alligevel! Hellere komme for tidligt end for sent!

Jeg forlader mit hotelværelse, selvfølgelig med min 2 kufferter, min skulder taske (Ej, okay det løs femset, det er altså sådan en smart maskulin skuldertaske, hahah) og min nøgle, som skal afleveres i receptionen.

 

Jeg går mod Jessie's værelse. Hendes dør står på klem, så jeg går bare ind. 

"Er du klar?", spørger jeg. "Jeg mangler kun hendes legetøj", svarer hun og rydder alt Bellas legetøj op og putter det ned i en mini barbie kuffert, som jeg går ud fra er Bellas!

"Sådan", mumler hun og svinger hendes skulder taske over skulderen. Hun står med 2 kufferter og en mini kuffert, plus en gigantisk taske til klapvognen. "Nu skal jeg tage klapvognen", siger jeg og tager den. 

Jeg sætter den oven på en af mine egne kuffeter. "Tak Harry", snøfter hun og smiler, så godt hun nu kan. 

"Skal vi gå?", spørger jeg. Hun nikker og kører hendes kufferter ud af værelset. Jeg følger efter og låser døren til hendes værelse. 

"Liam har hentet Bella, og Louis har sørget for at få hende i noget varmere tøj og nogle sko", siger jeg og går mod elevatoren. "Super. Jeg er så glad for at i vil med, selvom i altså i behøves. I har jo koncerter", siger Jessie og trykker på elevator knappen. 

"Det skal du ikke tænke på, Jes. Vi aflyser koncerterne, og spiller dem til sidst på "On the road again Touren".",svarer jeg og giver hendes skulder et klem. "Men tænk nu på alle de skuffede fans....". 

"Det går nok. Nu skal vi først ha' gjort din familie raske..". Hun smiler og kysser min kind. 

Elevatoren bipper og vi træder ind. 

Vi kommer hurtigt ned i receptionen, hvor Liam,Bels, Niall, Louis, Zayn, Perrie, El og Lilly står.

Lilly kommer tudende hen til os. "Det gør mig så ondt, skat", snøfter hun og omfavner Jessie.

Jessie begynder selv at græde igen. Eller det gjorde hun også i forvejen, bare ikke nær så meget som nu!

"Vi må hellere komme afsted, og få købt en billet til næste fly, som går til Miami, hvor dine forældre jo er", siger jeg. 

Jessie trækker sig fra Lilly og nikker. "Vi ses alle sammen", siger hun og vinker.

Eleanor og Perrie styrter hen for at få et knus. 

Det samme gør Niall, Louis og Zayn. Og derefter giver de mig, Bella og Liam et kram. 

Vi aflevere hurtigt nøglerne til hotellet, og fortæller at vi måske er heldige at komme tilbage, inden drengene rejser et andet sted hen.

Vi forlader hotellet og tager en taxa hen til den nærmeste lufthavn. 

"Skal i ud og rejse?", spørger den mandlige taxa chauffør. Som virker rigtig flink. Havde faktisk også en god snak med ham i går, da jeg kørte rundt, for at opdage lidt af byen. Han er en overdrevet god guide, faktisk. Og så er han en vildt flink, ældre herre. Man føler man har kendt ham i 100 år, når man snakker så godt med ham.

"Ja, vi skal til Florida, rettere sagt til Miami", svare jeg. "Okay. Hvad skal i så der? Jeg går ud fra at i er englændere med den accent, så i må helt klart være turister! Eller dig med hatten, du er ihvertfald Englænder, jeg kørte jo også rundt med dig igår". 

"Ja, det var en god tur, tak for rundvisningen af byen!", svarer jeg og smiler kort.

Liam og jeg griner kort, Jessie græder bare videre:(

"Vi er dog ikke turister, vi skal bare besøge Jessie's familie, som bor i Miami", svarer Liam og undgår at nævne noget om ulykken, det skal helst ikke ud i verden. Selvom det dog har været i nyhederne, men ingen behøver at vide, at det er Jessie's familie er der sket noget med. 

"Okay. Men dig og den unge frøken har engelsk accent, så gik ud fra at i var turister, ?", svarer chaufføren, med et grin. "Jeg er opvokset i England og flyttede til USA for et halvt år siden, cirka", svarer Jessie. 

"Vi er vel alle turister", svarer jeg og smiler.

"Okay. Nu har jeg tænkt over dette i lidt tid. Men er i 2 unge herre, ikke fra boy bandet One Direction?". 

"Jo, det er vi", svarer Liam.

"Min datter er stor fan", svarer han. "Fedt, vi kan lige skrive en autograf til hende", svarer jeg. 

Jeg finder min notes bog, og river 2 stykker papir ud i den og finder derefter 2 kuglepenne. Jeg et papir og en kuglepen til Liam. "Hvad hedder din datter?", spørger Liam. 

"Hun hedder Jenny" svarer han. 

"Okay.. Til Jenny..",mumler jeg og skriver: Til Jenny, fra *min autograf*

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...