As long as I remember you

Resume: Det er nu ved at være en måned siden, at Jessie forlod Liam.Alle er stadig i chok over den dårlige nyhed. Nytårs nattens strabadser sidder, som klæbet fast til Jessie's hjerne. Ikke noget hun er totalt glad for. Billederne fra da han kyssede de andre piger, kører som en film for hende. Hun er stadig i chok, som alle andre. Ingen havde troet, at det deres forhold ville ende. Og endda ikke på denne måde. Zayn og Perrie lever stadigvæk på sygehuset ved deres søn, som stadig ligger i kuvøse, efter uheldet. Liam er trist, og savner Jessie. Hans datter får han at se mange gange om ugen, når han nu ikke drikker sig fuld eller arbejder med drengene. Jessie savner skam også Liam, og deres forhold, Men det gik bare ikke!. Mon det nogensinde kommer til det igen? Vil de nogensinde finde sammen igen, blive et par, og have en lykkelig familie? Vil Liam stoppe med at ryge i slagsmål og ud i andre dumme problemer? Omkommer han nogensinde efter forholdet med Jessie endte? *Læs part 1 først!*

36Likes
87Kommentarer
34410Visninger
AA

22. Chapter 15

 

8. Juni 2015 (Samme dag som sidst)

Justin's P.O.V

Jeg ser hende komme ud af døren til hotellet. Hun er flot, fuldkommen yndig i hendes kjole, som går ind ved hofterne. Hun ligner et stjerneskud. Intet ord vil kunne beskrive hende bedre end PERFEKT!

Jeg retter på min habit jakke og går mod hende. Hun ser sig omkring og får pludselig øje på mig. Hun smiler og vinker kort. Jeg smiler igen og sætter farten op. 

Jeg lægger mine arme om hende og kysser hendes kind. "Du er smuk i kjolen, min egen!", mumler jeg mod hendes kind og kysser den engang til. Jeg mærker at hendes mundvige løfter sig og danner et smil. "Tak", mumler hun og trækker sig fra krammet. 

Jeg smiler skævt og knipser med hånden. En limousine kommer til syne. Jessie laver store øjne. "Justin, forfanden da også", sukker hun smilende og giver mig et kys. "Det er for meget, en taxi ville ha' været fint, men en limousine..Det er alt for meget, hvor har du dog fået alle de penge fra?", fortsætter hun. "Hop nu bare ind, skat!", svarer jeg smilende.

Chaufføren åbner bildøren og Jessie sætter sig ind, efterfulgt gør jeg. "Champagne, snacks, musik, drinks..Det er jo alt for meget, Justin..Har du brugt hele din opsparing på dette?", spørger hun, en smule irriteret, men stadig med et kæmpe smil på læben. Jeg smiler igen skævt, "Mine forældre var rige, jeg fik alt hvad jeg pegede på. Og bum, så var de væk..Jeg så dem aldrig mere, ingen ved hvad der skete med dem! Om de er døde eller levende.. Det endte med at jeg fik alle deres penge, tilsammen fik jeg 2 milliarder kroner!", svarer jeg. 

Jessie åbner munden, men lukker den hurtigt igen. "Det..Det gør mig ondt", siger hun stille og lægger sine arme om mig. "Det er okay..Nu har jeg dig og min dejlige bonus datter, intet kan slå mig ud!", svarer jeg. Hun griner kort og lægger hendes dejlige, blide læber på mine. Jeg kysser med og lader mine tunge følge vejen til hendes. Kysset bliver mere til snav og mere hektisk. 

Hun trækker sig fra kysset, "Jeg elsker dig!", hvisker hun og giver mig kort et kys. "Jeg elsker dig mere!", svarer jeg og aer hendes kind. Hun smiler kort. 

"Nårh, nu skal vi have champagne!", udbryder jeg. Jeg tager champagnen op af bøtten med is. Åbner den. Og hælder boblerne ned i 2 glas. Jeg rækker Jessie det ene glas og tager selv det andet. "Skål!", siger Jessie og slår forsigtigt hendes glas mod midt. "Skål og lad dette blive en uforglemmelig aften, ikke mindst nat!", det sidste siger jeg lidt lavere og med et glimt i øjet. 

Jessie griner kort og tager min hånd. Jeg tager et jordbær, "Åben munden", mumler jeg. Hun åbner hendes mund. Jeg putter jordbærret ind i hendes mund. Hun spiser det, imens hun kort griner. "Det var et godt jordbær, måske det bedste jeg nogensinde har smagt!", siger hun, med et grin spilledende på hendes læber. 

Limousinen stopper. Chaufføren åbner døren. Jeg træder ud og trækker min hånd ud, så Jessie kan tage den. "Jeg henter jeg igen kl. 21.00, Mr. Justin", siger chaufføren. Jeg takker og nikker. 

"Denne her restaurant er Wiens bedste", siger jeg og jeg tager Jessie's hånd og fører hende mod indgangen til restauranten. Igen siger hun: "Det er alt for meget Justin!". 

En tjener kommer imod os. "Mr. Justin?", spørger han. Jeg nikker og vi følger med ham. Han fører os hen til et bord dækket op til 2. Han kører stolen ud til Jessie, som pænt sætter sig ned. "Tak,", siger hun smilende. Jeg sætter mig på min stol, imens kommer tjeneren med 2 menukort. Han går og lader os vælge en ret. 

"Hvorfor kalder de dig ikke dit efternavn, istedet for Mr. Justin?", spørger Jessie. "Det er åbenbart noget denne restaurant ikke gør", svarer jeg med et smil. Hun nikker og tager hendes menukort op i hænderne. "Husk at du skal vælge 3 retter, både forret, hovedret og dessert", siger jeg og blinker med det ene øje. Hun nikker sukkende. Og jeg ved hvad hun vil sige..Men hun siger ingen ting. Og vælger modvilligt 3 retter. 

Tjeneren kommer mod os. "Hvad kunne de tænke jer at drikke?", spørger han. Jessie skal lige til at åbne munden, men jeg afbryder hende og siger: "Husets bedste champagne". "Så gerne, og forret?". Vi fortæller hvad vi vil have. Vi vil begge have 2 stykker sushi. 

                                                                                        ****
Jeg tager den sidste bid af kagen. "Er du helt mæt?", spørger jeg Jessie om. Hun smiler, "Ja, og mere til",svarer hun. Hun lægger sin hånd på bordet. Hurtigt tager jeg hendes hånd i min. Jeg kysser den kort. "Har du været i Østrig før?", spørger hun. Jeg nikker, "Jeg har været de fleste steder i verden, mine forældre elskede at rejse og vi gjorde det flere gange om ordet". 

"Du savner det meget, ikke?..", siger Jessie lavt, og gør tegn til at det er et spørgsmål, som skal besvares. "Jo, det gør jeg bestemt..Men jeg kan leve med det!", svarer jeg. "Hvor gammel var du?", spørger hun. "Jeg var lige fyldt 17", svarer jeg og kører min tommelfinger rundt på hendes hånd. "Det gør mig så ondt!", vælger hun at svarer. 

"Skal vi smutte?", spørger hun. Jeg nikker. "Skal jeg kalde efter en tjener så vi kan få en regning?", spørger hun. Jeg ryster på hovedet. "Alt er klaret", svarer jeg og smiler. Jeg rejser mig op og går hen for at trække hendes stol ud. Hun rejser sig og jeg skubber hendes stol ind.

Vi går ud af restauranten og møder en flot solned gang. Klokken er kun 20.30, så limousinen kommer først om en halv time. "Skal vi gå en tur i restaurantens have?", spørger jeg. "Har de også sådan en?", spørger hun overrasket. "De har det hele", svarer jeg og tager hendes hånd. 

Vi går ned ad stien, som er starten på haven, også kaldt en park. Der er udsigt til en kæmpe sø, hvor solen spejler sig i. 

Vi sætter os på en bænk foran søen. Parken er virkelig stor, og smuk!

Jeg lægger min arm omkring Jessie's skulder. "Fryser du?", spørger jeg. "En lille smule", svarer hun . Jeg tager min habit jakke af og lægger den over hendes skuldre. Hun kysser mig et par gange på halsen og placere hendes hoved på min skuldre. "Hov..Jeg tabte noget", udbryder jeg og rejser mig op. Jeg sætter mig på hug.

                                                           

                                                                                             

                                                      Hvad mon han tabte? Få svar på det i næste kapitel!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...