As long as I remember you

Resume: Det er nu ved at være en måned siden, at Jessie forlod Liam.Alle er stadig i chok over den dårlige nyhed. Nytårs nattens strabadser sidder, som klæbet fast til Jessie's hjerne. Ikke noget hun er totalt glad for. Billederne fra da han kyssede de andre piger, kører som en film for hende. Hun er stadig i chok, som alle andre. Ingen havde troet, at det deres forhold ville ende. Og endda ikke på denne måde. Zayn og Perrie lever stadigvæk på sygehuset ved deres søn, som stadig ligger i kuvøse, efter uheldet. Liam er trist, og savner Jessie. Hans datter får han at se mange gange om ugen, når han nu ikke drikker sig fuld eller arbejder med drengene. Jessie savner skam også Liam, og deres forhold, Men det gik bare ikke!. Mon det nogensinde kommer til det igen? Vil de nogensinde finde sammen igen, blive et par, og have en lykkelig familie? Vil Liam stoppe med at ryge i slagsmål og ud i andre dumme problemer? Omkommer han nogensinde efter forholdet med Jessie endte? *Læs part 1 først!*

36Likes
87Kommentarer
34470Visninger
AA

4. Chapter 1

     

 D. 1. Februar 2015

                                                                                                       Jessie's P.O.V

"Jessie? Er alt okay", trin høres på trappen. Jeg fjerner mine nuværende tårer og kaster puden, som er i mine hænder fra mig. "Ej, Jes! Sidder du nu og tuder igen?", sukker Perrie. Jeg kan mærke, at hun nærmer sig, men intet kan jeg se, for mine forgrædte øjne er begravet i mine hænder. "Vil du med på sygehuset? Hen til Romeo?", sengen bevæger sig, går ud fra, at hun har sat sig ved min side. 

Jeg ignorer hendes sædvanlige spørgsmål. Hun tjekker til mig hverdag, det samme gør Zayn, de andre drenge og El. 

Udover, at jeg passer min datter, så græder jeg bare. For hold nu op! Hvorfor slog jeg op med Liam? Okay, der var en grund til det. Jeg fortryder, at jeg gjorde det forbi, men så alligevel ikke. Jeg elsker ham, og savner ham utrolig meget.. Måske var vi bare ikke skabte for hinanden? Skæbnen ville have os, til at få Bella og måske ikke andet?

Hvem ved? Måske var vi skabte for hinanden, det finder vi nok aldrig ud af. For jeg har ødelagt alt! Alt, siger jeg!

 

Liam er gået over til alkohol og stoffer! Han bruger heller ikke særlig meget tid på Bella, eller hans venner. Faktisk bruger han kun tid på, at drikke, slås og mange andre dumme ting. Det er ihvertfald det rygterne siger. 

Jeg har ikke så meget, som sendt en bedsked til ham, og han lige så ved mig. Det har været en af drengene der har afleveret Bella de få gange hun har været ved ham.

El og Perrie tør ikke se ham, pga, uheldet med Romeo (Zerries søn). Han lægger jo stadig i kuvøse, den lille stakkel. Men heldigvis er han en sund og rask lille fyr, heldigvis ja! 

Eleanor er faktisk blevet gravid! Så hun tør slet ikke, at nærme sig Liam, for hvad nu hvis han gjorde hende ondt og ikke mindst barnet ondt. Så ville Liam være på spanden, virkelig på spanden. 

 

"Hallo søde! Vil du med? Vi kører inden om Mac D på vejen!", Perrie afbryder mig i mine tanker. Jeg ryster kort på hovedet og lader mit ansigt komme op i sollyset igen. "Det er i orden!", Perrie trækker mig ind i et kram. 

"Alt skal nok gå søde! Husk på, at du altid har os ved din side, vi vil altid være der for dig!", Perrie giver min skulder et klem. Hendes ord, får mig blot til at smile, andet kan man ikke gøre. For tænk sig, at have så gode venner, som dem jeg har! De er de bedste!

"Tak Perrie!", mumler jeg efter lidt tid.

Jeg tager en dybindånding og trækker mig fra krammet. "Liam holder stadig af dig søde!", hun aer kort min kind. "Ved jeg! Han burde vel give slip, ikke? Ligesom jeg burde! Men det er alt sammen så svært!", tårene får frit spil igen. Jeg mærker kun Perries trygge arme om mig og hendes bløde kind mod min. 

"Man glemmer aldrig sin første rigtige kærlighed, og han er trods alt faren til dit barn! Han vil altid være noget helt specielt for dig, det kan du ikke undgå! Men få nu noget søvn, kunne hører Bella ikke rigtig ville sove i nat, den lille skiderik!", det sidste griner hun lidt.

"Det går mig på det med Bella, Perrie! Hun har ikke sovet så godt, siden mig og Liam gik fra hinanden", sukker jeg. "Jeg tror, at hun kan føle din tristhed. Jeg tror også, at hun kan føle Liams tristhed! Det påvirker hende, søde!", aldrig har jeg hørt Perrie med så kloge ord, man kan godt mærke, at hun er blevet mor!

 

"Nå! Men Zayn venter..Skal jeg ikke tage Bella musen med?", hun rejser sig op. "Nej, nej! Det behøver du ikke", skynder jeg mig, at svare. "Jo, kom nu! Du trænger, til at få hvilet og forkæle dig selv lidt! Du kunne jo ringe til Liam?", jeg laver store øjne til det sidste hun siger.

Gu vil jeg da ej ringe til Liam! Han kan selv ringe, hvis han vil! Ej, okay..Måske skulle jeg ringe? Hm, nej det må vente. Jeg trænger til, at få hvilet, som Perrie siger. 

                                                                                                                 ****

Jeg rejser mig fra sengen, da jeg skal ha' sagt farvel til Bella. Min lille trold. 

Hun er blevet stører, siden sidst. Hendes øjne stråler, præcis som Liams. Hun er en skøn pige! Med mange træk fra sin far.

"Bella!?", råber jeg med en baby stemme og løber ned af trappen, som fører ned til Perrie og Zayns afdeling.

Jeg er jo flyttet oven på. Der er meget plads, og jeg mærker ikke til, at Perrie og Zayn er her. Men de kan desværre godt hører når Bella græder, desværre. Hun er en lille bandit, ligesom sin far!

Jeg når hurtigt ned til gangen, hvor Zayn, Perrie og Bella er. "Farvel skat", jeg kilder hurtigt Bella og giver hende et kæmpe kys. Hun smiler og giver et grin fra sig. "1000 tak, fordi i vil tage hende med!", jeg giver Zayn og Perrie et farvel kram. Som jeg gør hverdag, når de tager på sygehuset, for at besøge Romeo.

"Laver du så ikke aftensmad til os?",tigger Zayn og får et hæst grin frem. "Jo jo! Hvad vil i have?",små griner jeg. "Bare find på noget, ikke?",svarer Zayn smilende. Jeg nikker, "Vi ses!", de nikker og åbner hoveddøren. "Farvel Bella", får jeg sagt, inden døren smækkes i. 

Nu er det kun mig, hvad skal jeg mon lave? Jeg kunne godt trænge til, at få sovet. Bella var, som Perrie havde sagt, virkelig umulig. Hun vågnede op til flere gange i timen. Måske påvirker, at det virkelig påvirker hende, det med Liam og jeg? 

Jeg må få stoppet, med at græde op til flere gange op dagen, selvom det er en måned siden, at vi gik fra hinanden. Jeg må komme videre og få udannet mig som stylist!

Jeg er blevet meldt ind på en stylist skole, som forgår fra Mandag-Fredag fra kl. 9.00-15.30. Men det bliver først sat igen, når Bella skal i dagpleje om ca. et halvt år. 

Jeg skal også besøge min familie i U.S.A, måske, at det bliver til sommer, når jeg jo ikke skal med 1D på tour. Bella vil også være klar på det tidspunkt. Jeg har pengene til det, selvfølgelig har jeg det! Jeg skal bare lige bestille, og ha' aftalt noget med min mor omkring det. 

                                                                                                                ****

Nu er jeg endelig veludhvilet! 

Jeg trænger til, at få gået en tur med Lucky. Kan lige nå det inden jeg skal lave aftensmad kl. 18.00.

"Lucky, skat! Kom her", kalder jeg og tager støvler på imens. Lucky løber hurtigt hen til mig. 

Ja, Lucky kom med mig hen til Perrie og Zayn. Harry hentede hende et par dage efter, at jeg forlod Liam og huset. Liam ville ikke have Lucky, da hun mindede ham alt for meget om vores forhold. Han kan knap nok bo i huset, siger drengene. Han er virkelig knust og alkohol er åbenbart den eneste vej over på den lyse side for ham, har drengene sagt.

"Skal vi tage i parken, var?",Lucky løber mod døren, som et ja, går jeg ud fra. Jeg får spændt min jakke og sat hundesnoren fast til Luckys halsbånd. Hun logre med sin hale, da jeg åbner for hoveddøren. 

Vinter kulden mærkes hurtigt i mine kinder. Lucky løber bare rundt, den dejlige lille hvalp. Hun er kun lidt over en måned, men alligevel er hun virkelig klog af sin alder. Hun passer så godt på Bella, og holder hende med selskab, når hun ligger på sit legetæppe.

"Hey Jessie!", jeg får et chok, da en hånd bliver placeret på min skulder.

                                                                                                                  ****

El er gravid, hvilket vil sige; endnu en 1D baby! 

Og vent, hvem er det der standser Jessie på gaden? Skriv hvem i tror, at det er i kommentaren!:)

Det var 1. kapitel, hvad syntes i? Godt eller skidt skrevet?

Glæder mig så meget, til at skrive på denne fanfiction!:D

-Nico

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...