As long as I remember you

Resume: Det er nu ved at være en måned siden, at Jessie forlod Liam.Alle er stadig i chok over den dårlige nyhed. Nytårs nattens strabadser sidder, som klæbet fast til Jessie's hjerne. Ikke noget hun er totalt glad for. Billederne fra da han kyssede de andre piger, kører som en film for hende. Hun er stadig i chok, som alle andre. Ingen havde troet, at det deres forhold ville ende. Og endda ikke på denne måde. Zayn og Perrie lever stadigvæk på sygehuset ved deres søn, som stadig ligger i kuvøse, efter uheldet. Liam er trist, og savner Jessie. Hans datter får han at se mange gange om ugen, når han nu ikke drikker sig fuld eller arbejder med drengene. Jessie savner skam også Liam, og deres forhold, Men det gik bare ikke!. Mon det nogensinde kommer til det igen? Vil de nogensinde finde sammen igen, blive et par, og have en lykkelig familie? Vil Liam stoppe med at ryge i slagsmål og ud i andre dumme problemer? Omkommer han nogensinde efter forholdet med Jessie endte? *Læs part 1 først!*

36Likes
87Kommentarer
34381Visninger
AA

5. Chapter 1 del 2

                  

                                                                            D. 1. Februar 2015 *samme dag, som sidst*

                                                                                                         Jessie's P.O.V

En hånd mærkes på min skulder. Et chok går i gennem min krop og automatisk vender min krop sig.

Jeg får øjenkontakt med..Jane! Den lede heks, også kaldt min gamle adoptivs mor, som jeg slet ikke har lyst til, at se igen. Men nu står hun her, lige foran mig! Hvad laver hun i London?

"Æhm?", jeg ser spørgende på hende. "Jeg opdagede, at det var dig længere nede ad gangen, så jeg ville lige sige goddag", svare hun smilende. Sådan et falsk smil, psst. Jeg sukker kort, "Når! Hvad laver du her?", jeg ser koldt på hende. "Michael er til noget med sit arbejde her i London, så jeg ville lige gå mig en tur",hun smiler igen meget falsk og går en smule nærmere. Hendes duft af parfume spreder sig hurtig i mine næsebor, hun har altid duftet sådan. 

"Hvad laver du så i London, Jessie?",vælger hun, at spørger. "Jeg bor her!",svarer jeg koldt. "Alene?!", nysgerrige kvinde menneske!

"Nej, med min datter!", svarer jeg ærligt og griner en falsk latter. Hun laver store øjne, "Jamen dog! Tilykke! Har barnet ingen far?",jeg ruller kort med øjnene. "Æhm, jo!".. "Bor i ikke sammen?", igen; hun er alt for nysgerrig, altså! Skal jeg svare; jo vi lever luksus livet? Eller; Nej, vi er gået fra hinanden?. 

"Jessie?", jeg sukker kort. "Nej, vi bor ikke sammen! Og det kan du jo være ligeglad med, ikke?",svare jeg hårdt tilbage. "Det er jeg ked af, søde",hun trækker mig ind i et kram, som jeg hurtigt trækker mig ud af.

Jeg sender hende et koldt blik. "Undskyld Jessie, undskyld, at vi ikke fortalte dig noget om dine biologiske forældre, eller, at du er adopteret", hun sender mig et skævt smil. Jeg ignorer bare hendes dumme emne skifte. Jeg er total ligeglad med hende og Michael, de er fortid!

"Jeg må også videre!", jeg trækker Lucky til mig. "Kommer du ikke over til en kop et eller andet, en af de nærmeste dage?"..Jeg nikker kort, for ja, jeg kan sgu ikke tillade mig, at sige nej. Men alligevel, føj de er nogle klamme bæster.

"Godt så! Her er mit nummer!", hun rækker mig en seddel, som jeg med det samme lægger i min jakkelomme. "Farvel", mumler jeg og begynder, at gå videre. "Vi ses snart!",råber hun efter mig. 

                                                                                                                        ****

"Vi er hjemme!",hoveddøren smækkes i og går ud fra, at Perrie, Zayn og Bella er kommet hjem.

"Her dufter sgu godt søde!",Zayn står pludselig ved min side, i køkkenet. Jeg nikker kort og vender bøfferne.

"Hey? Noget i vejen?",Zayn lægger hurtigt armene om mig. Jeg mærker saltvands smagen komme frem, hvilket vil sige, at jeg står og tuder, igen, igen, igen osv.

"Jeg mødte Jane i dag!,snøfter jeg. "Åh shit! Hvordan har hun fundet dig?", han aer kort min kind. Ja, godt spørgsmål. Hvordan har hun fundet mig. Jeg tror ikke bare lige, at hun gik en tur, jeg tror, at hun vidste hvor jeg er. Lilly har ihvertfald ikke sladret, hun er jo flyttet til London, for at være tættere på mig, og Niall, som er hendes flirt. 

Men hvem har så sladret? Eller måske har de selv fundet ud af det via medierne?

Jeg når ikke, at få svaret Zayn inden Perrie kommer ind med Bella og en mere baby, "Hvordan er Romeo kommet med hjem?",jeg ser chokeret på Perrie og på Zayn. "Han var allerede blevet klar, vores lille basse mand!", hviner Perrie. "Ej hvor godt", hviner jeg og smiler stort.

Bella råber hurtigt op, med en af sine mærkelige lyde. "Hej mors prinsesse!", jeg får hurtigt Bella i mine arme. Jeg vugger hende frem og tilbage, hvilket hun nyder. "Jeg skal nok lave maden færdig! Så kan i to få lov, til at nyde jeres babyer!"..

"Tak Zayn, men det behøver du altså ikke!",svarer jeg. "Jo! Gå nu op og nyd din datter alene! Hun har savnet sin mor i dag!", svarer han mig. "Og du Perrie, du går ind og nyder vores dejlige søn! Få lidt søvn, efter en lang måned med dårlige nerver og en masse hospitals besøg pga. bassemanden!", fortsætter han og kysser kort Perrie på munden. 

Nogle gange kan jeg godt savne, at have en kæreste, Især, fordi at jeg bor med et rigtig forelsket par. Men jeg har heldigvis Bella, som jeg kan kysse og forkæle. Min dejlige lille engel!

"Gå nu op Jessie!", sukker Zayn og giver min skulder et klem. "Tak Zayn!", mumler jeg og går oven på, til min afdeling. Zayn og Perrie har 2 etager for dem selv, og så har de givet mig den sidste etage, som jeg betaler for, at bo på. Jeg laver jo også mad hver anden dag.. Og sørger for, at der er rent i hele huset, også på deres etager, selvfølgelig med deres hjælp!

 

"Har moster Perrie skiftet dig, mulle?",jeg når ind på hendes værelse. "Du har jo ikke en bedskidt ble", siger jeg, efter at jeg har lugtet til hendes ble. 

Hun begynder pludselig, på at græde. "Er du allerede sulten, var skat?", jeg krammer hende ind til mig og vugger hende fra side til side, og  begynder, at nynne; "I loved her first", som Liam altid har sunget for hende, når hun har grædt. 

 

 

Men det virker kun når Liam synger den! "Savner du far?", jeg kysser hende i håret og aer hendes under foden. Det er nemt, at se på hende når hun græder, fordi hun savner Liam. Hun gør det tit, og det hjælper ikke, at skifte hende, give hende mad, lege med hende eller trøste hende. Man skal ringe til Liam.

Jeg plejer, at give hende til Zayn, som ringer til Liam, som altid er beruset og ikke fatter noget. Men det hjælper da!

"Skal vi ringe til farmand", jeg giver hende sutten, som hjælper en lille smule.   

Jeg begynder straks, på at gå ned til Zayn. Bella græder steder, eller hun snøfter mere. Hun er faldet en smule til ro, men ikke så meget igen. Hun savner sin farmand. Men det er også klart, når hun ikke har set ham 2 uger snart. De første 2 uger så hun ham rigtig tit, det var inden han gik over til alkohol, slåskampe og stoffer. 

Men hun savner ham virkelig! Utrolig nok, når hun kun er 3 måneder. Men det gør hun, det er også forstående, savner ham jo også selv.

Jeg prikker Zayn på ryggen, da jeg når ned til ham i køkkenet. Han vender sig straks mod mig. "Hun savner ham!",han sukker kort og finder sin mobil frem."Det er synd for dig, prinsesse", han tager imod Bella og taster Liams nummer ind. "Ja, det er meget synd for hende!", svarer jeg.

"Hallo?", spørger en ædru Liam.

"Hey mate, det er Zayn!", jeg smiler kort til Zayn, som også er i chok over, at Liam er nogenlunde ædru, eller ihvertfald lyder ædru.

"Hvad så!", spørger Liam. "Har en meget trist prinsesse, som vil snakke med dig".

Liam griner kort, "Går ud fra, at det ikke er Jessie du snakker om!", svarer han.. Han ved ikke, at jeg lytter med. 

"Godt gættet! Ej, det er din datter der savner dig!".

"Hej fars prinsesse!",råber Liam, med en baby stemme. "Hun siger "hej farmand", små griner Zayn.

"Savner dig Bella!", råber Liam tilbage. "Hun savner ihvertfald også dig, Liam!", svarer Zayn.

"Nå, men Jessie får hende lige tilbage!", fortsætter Zayn. "Hej hej fars pige!", råber Liam.

Zayn lægger hende ind på legetæppet, så jeg stadig kan lytte med.

 Zayn tager mobilen op til øret igen og sætter den igen på medhør,"Sådan! Når, hvordan går det Liam?", spørger Zayn.

"Udmærket!", svarer han. "Godt! Drikker du stadig meget? Og er du stadig på stoffer?", spørger Zayn alvorligt. 

"Hold nu op Zayn! Tror du selv, at det skide let, at stoppe med at drikke og tage stoffer", svarer Liam hårdt tilbage. 

Okay, helt ædru er han ihvertfald ikke. Han er nok bare god, til at skjule det.

"Nej Liam! Men du må se, at stoppe med det! For ellers mister du altså Bella!",svarer Zayn, i en alvorlig tone. 

"Gu gør jeg røv! Hun er min datter!", svarer Liam tilbage, i et højt tonefald. 

"Vær nu ikke så sikker! Jessie vil ikke have, at du ser hende så længe du er fuld døgnet rundt og roder dig ud i dumme ting, Liam! Stop nu med alt det der, for din egen skyld og vores skyld!", kommentere Zayn. 

"Hvem ved måske vil Jessie komme tilbage, hvis du nu stopper", fortsætter Zayn. Jeg laver stor øjne til ham! "Hell no", mimer jeg. 

"Tja!", mumler Liam. "Er du stadig helt nede over bruddet?", tillader Zayn sig, at spøger.

"Fuck nu af Zayn, din bøsserøv!", afslutter Liam og lægger på.

                                                                                              

                                                                                                                      ****

Det var 2. kapitel!

Hvad tænker i om Liams opførelse? 

Omg, Jane var personen Jessie stødte ind i! Hun skal endda hen til deres hotel.

Glædelig 21. December!

-Nico

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...