The New Star

Sally Gomez er Selena Gomez lillesøster, man kan roligt sige at de ikke har det særlig godt sammen. Selena er den person som stræber efter berømmelsen og penge ligsom deres mor, derimod er Sally helt anderledes hun er fuldkommen ligeglad med berømmelse og penge, det eneste hun vil er at være en helt normal pige som kan gøre hvad hun vil. Men hvad sker der når Selena optager hende i mens hun synger og viser det til hendes mor, som viser det til Scooter Braun som hurtigt for lavet en aftale med Justins Bieber. Hvad går aftalen ud på? Sally hader Justin, men bliver det lavet om når de skal synge en duet? Hvad med Selena og Justin er de sammen eller ikke? Find ud af det i The New Star

66Likes
82Kommentarer
6899Visninger
AA

13. Kapitel 12


 

"Hvor fanden er du henne." 

"Jeg har jo sagt at jeg ikke ved det Justin."

"Kan du ikke bare prøve og forklare hvordan det ser ud?"

"Det har jeg jo allerede gjort."

"Prøv igen."

"Her er en masse træer sikkert inde i en skov, og en lillelegeplads, her er i hvert fald virkelig uhyggeligt."

"Bliv hvor du er, jeg tror godt at jeg ved hvor det er nu."

"Bare skynd dig."

 


Jeg standsede bilen med et sæt og gik ud af den, hvordan kunne hun dog også finde på at gå ud i det her mørke? Hvorfor gjorde hun det overhovedet? Hun er helt sikkert bange, man kunne tydeligt høre på hendes stemme i telefonen at hun græd - jeg kunne udmærket godt forstå hende. Hvis jeg var en pige som sikkert har mørkeræd for det har næsten alle tøser så ville jeg nok også være ved at skide i bukserne - som dengang hvor jeg skulle ned til nogle hajer det var så forfærdeligt - hajer er helt sikkert min største frygt.

"Sally." Råbte jeg, men intet svar kom - hvad nu hvis jeg ikke kunne finde hende og hun så skulle være her ude hele natten. Det er jo ikke ligefrem fordi her er særligt varmt. "Sally." Råbte jeg engang til, men igen kom der intet svar, jeg gik lidt videre ind i skoven. Hun sagde jo at hun var i en skov med en legeplads, og det her er det eneste sted jeg kender hvor der er en legeplads inde i skov, så det var jo klart at jeg ville lede her.

Jeg løb lidt videre indtil jeg kom til den lille legeplads, men her var ingen - havde jeg taget fejl? "Sally." Råbte jeg, men som alle de andre gange kom der intet svar, hun kunne da ikke bare være væk, jeg kender jo ingen andre steder end det her, hvad fanden skal jeg gøre?

 


 

Jeg fulgte et lille skær, hvis jeg skulle gætte på hvad det var ville jeg nok sige et lys. Min krop var helt øm og jeg kunne næsten ikke bevæge mig, jeg havde virkelig brug for noget varmt - jeg kunne jo ikke vente på den skide legeplads forevigt. Jeg jeg gik lidt videre, men det føles som om at det lille skær bliver ved med at gå væk jo længere jeg kommer - måske er alt det her bare en drøm? Nej Sally du ved jo udmærket godt at det her ikke bare er end drøm. Jeg hoppede et par gange for at prøve at få lidt varme, desværre virkede det ikke så godt. 

"Justin." Råbte, men intet svar kom - hvorfor blev jeg ikke bare på den skide legeplads? Skulle jeg mon gå tilbage, eller blive ved med at følge det lille skær? Jeg gik lidt videre, for der ville være så langt hvis jeg skulle gå hele vejen tilbage.

"Du må ikke gå fra mig." Sagde jeg til det lille skær - jeg følte mig virkelig åndsvag man plejer ikke at tale til et slags lys. Jeg kunne igen mærke tårerene rende ned af mine kinder, hvorfor kunne jeg ikke bare holde Justins og Selenas stønnen ud så jeg i det mindste kunne være indenfor i varmen. Tårerne fra mine øjne var næsten helt varme, så på en måde var det faktisk meget rart.

"Hjælp mig." Råbte jeg, men ingen svarede - hvad havde jeg også forestillet mig? at Justin måske ville komme, det skulle ikke undre mig hvis han bare lå der hjemme og puttede med Selena fordi han ikke kunne finde mig - bare tanken om det giver mig kvalme og et mindre håb om at  blive fundet.

"Hvad laver du dog her pigebarn?" Kom det fra en mindre uhyggelig stemme. Jeg vendte mig om og så en lidt ældre mand han var nok omkring i 60'erne, han var ikke så høj, men han havde tilgængelig et langt fuldskæg som var lidt gråligt. Hans tøj var ikke ligefrem det pæneste, men det plejer de ældre jo heller ikke at gå op i som os unge mennesker.

"Jeg er faret vild." Sagde jeg snøftende.

"Kom." Sagde han. Jeg stod og trippede lidt med fødderne, men valgte dog at gå med ham for hvad kunne jeg miste? Måske ville han lade mig sove et sted.

"Hvor kommer du så fra?" Spurgte han på en lidt creepy måde, men det tog jeg mig ikke rigtig af.

"Inde fra byen." Sagde jeg med en hvisken da jeg var så kold at jeg næsten ikke kunne noget.

"Okay." Sagde han helt enkelt.

Vi gik lidt i tavshed da han pludselig sagde, "Så er vi her." Jeg kiggede lidt på huset, det var ikke fordi det var grimt eller noget så jeg tog det her som et godt tegn. "Vil du med ind, du kan få lov til at sove her indtil i morgen?" Spurgte han venligt om, jeg nikkede til ham som svar. Vi gik sammen op i hans hus hvor han viste mig et soveværelse som jeg skulle sove i, jeg lagde mig med det samme i sengen hvor der ikke gik mange sekunder før jeg var i drømmeland - endelig blev jeg redet og det var ikke Justin.

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...