Et lys er gået ud

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 19 dec. 2014
  • Opdateret: 19 dec. 2014
  • Status: Færdig
Julen er ikke den samme for novellens hovedperson i år. Dette er en kort novelle om en persons savn, og om, hvor svært det er at komme videre efter tabet af en, man har kær - især i juletiden.

0Likes
0Kommentarer
96Visninger
AA

1. Et lys er gået ud

Hendes smil vil ikke forsvinde fra min hukommelse. Det må have sat sig fast med superlim, for lige meget hvor meget jeg forsøger, kan jeg ikke få det væk. Jeg husker stadig den altomsluttende lugt af brunkager, som hun kun lige havde sat i ovnen. Jeg husker stadig, da hun tog en håndfuld mel, og kastede i min retning. Men jeg har hurtige reflekser, så hun ramte mig ikke. Hun forsøgte endnu engang, men melet ville ikke adlyde, og forsvandt i stedet mod gulvet som snefnug. Jeg husker, at vi begge to brød ud i grin, der aldrig syntes at ville stoppe. Men det var dengang.

”Kommer du ikke herind?” Fars stemme er lav, men jeg kan lige akkurat høre, hvad han siger. Jeg nikker, men det går op for mig, at han jo ikke kan se mig igennem væggen. Jeg går ind i stuen. De sidder der alle sammen. Hendes smil overskygger dog alle de andres. Jeg sætter mig ned på gulvet ved siden af hende, og giver hende et kram. Hun bider ikke mærke i det pludselige kram, men giver mig et klem retur. Det er jo trods alt jul. Hjerternes tid. Jeg kan næsten høre hendes hjerte banke bag den røde julekjole. Det er en god lyd. Vi sidder alle sammen rundt om juletræet. Vi sidder tæt, selvom juletræet er stort. Alle er glade. Storfamilien er samlet til endnu en god omgang juleaftenshygge. Jeg er ligeglad med gaverne, for jeg har dem. Min familie. Hende. De levende lys på juletræet flakker i vinden fra vores syngen. Vi synger altid juleaften. Jeg beundrer juletræet med sin pynt, da det går op for mig, at et lys er gået ud. Det er hendes. Jeg lukker øjnene i et forsøg på at stoppe tårerne, men de vil ikke kontrolleres. Det hele foregår kun i mit hoved. Storfamilien. Juletræet. Hyggen. Undskyld, jeg løj for dig. Men jeg kan ikke. Jeg kan ikke holde det her liv ud. Hun er her ikke. Aldrig mere. Men hendes smil vil ikke forsvinde fra min hukommelse.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...