Et lidt for tidligt juleeventyr

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 19 dec. 2014
  • Opdateret: 28 dec. 2014
  • Status: Færdig
"Da jeg vågnede, var det vinter. Amor havde ramt mig med inspirationens pil, for mit eventyr stod nu så klart for mit blik som de mange julelys i byen foran mig. Jeg havde altid haft en stor indlevelsesevne, men denne gang var det så virkeligt, at det skræmte mig." - Om en forfatter, der i sin paniske søgen efter inspiration til et juleeventyr midt om foråret, opsøges af en lille mand med rød hue og pludselig finder sig selv midt i sit eget eventyr.

1Likes
0Kommentarer
183Visninger
AA

2. Julebyen

Jeg måtte være døset hen, for da jeg vågnede, var det vinter. Amor havde ramt mig med inspirationens pil, for mit eventyr stod nu så klart for mit blik som de mange julelys i byen foran mig. Jeg ikke bare så eventyret for mig, jeg var i det. Selvom jeg kunne høre svag julemusik i baggrunden, kunne jeg ikke længere mærke tasterne mod mine fingre eller føle polstringen fra skrivebordsstolen under mig. Jeg havde altid haft en stor indlevelsesevne, men denne gang var det så virkeligt, at det skræmte mig.

Som vi gik gennem byen, Hopsa og jeg, efterlod vi dybe aftryk i vattæppet af sne, der i denne verden havde fået lov til at blive liggende på en gavmild jord. Jeg blev ledt gennem et netværk af smalle gader i en miniatureverden af en lille mand, der forsøgte at leve op til sit navn, hoppende op og ned i sneen med kun den røde hue stikkende op – han var som skræddersyet til de mange tætliggende huse, hvis røde tage alle gik mig til skuldrene. Jeg skuttede mig, her var så koldt, at man skulle tro, vi var på nordpolen. Men jeg var bange for at spørge, jeg var bange for at bryde magien, fordi et så simpelt spørgsmål ofte kunne føre et alt for simpelt og skuffende svar med sig, og jeg ville for alt i verden ikke væk herfra, ikke endnu. Men egentlig var det jo fjollet, for jeg vidste udmærket godt, at alt dette blot var en følge af en nissehue om sommeren tilsat lidt julemusik og en alt for god evne til at finde på. Jeg kneb øjnene hårdt sammen – bevar magien, ikke tænke, formanede jeg mig selv om. Men i baggrunden kunne jeg høre virkeligheden trænge sig på; det bankede højlydt på døren og julemusikken var også taget til. Da jeg langsomt åbnede øjnene tårnede en kæmpe dør sig op foran mig, indtil det gik op for mig, at det blot var en normal dør i det dukkehusland, jeg stadig befandt mig i. Hopsa lod dørhammeren falde igen, og da døren gik op af sig selv, blev jeg kastet baglæns af en bølge af julemusik, fest og fuldstændig kaos.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...