Et lidt for tidligt juleeventyr

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 19 dec. 2014
  • Opdateret: 28 dec. 2014
  • Status: Færdig
"Da jeg vågnede, var det vinter. Amor havde ramt mig med inspirationens pil, for mit eventyr stod nu så klart for mit blik som de mange julelys i byen foran mig. Jeg havde altid haft en stor indlevelsesevne, men denne gang var det så virkeligt, at det skræmte mig." - Om en forfatter, der i sin paniske søgen efter inspiration til et juleeventyr midt om foråret, opsøges af en lille mand med rød hue og pludselig finder sig selv midt i sit eget eventyr.

1Likes
0Kommentarer
184Visninger
AA

5. Forfatterevner

Hopsa rakte mig de to bøger og opfyldt af en blanding af angst men også lykke, satte jeg mig ved bordet. Jeg ud af så mange, var blevet valgt til netop denne betydningsfulde opgave. Jeg skulle redde julen. Dog nåede jeg kun lige at dyppe pennen i blæk og bytte om på påske og jul, før døren gik op. Vommen fyldte hele døråbningen og skægget gik ned til fødderne på den store mand, der trådte ind. I to skridt var han henne ved mig og krammede mig så voldsomt, at mine fødder ikke længere nåede jorden. ”Vi er dig evigt taknemmelige, for det du gør. Du kommer til at redde os alle og ikke mindst julen, og vi skal nok sørge for, at du bliver godt betalt!” Julemandens stemme rungede højt ind i mit øre, og jeg var netop ved at sige, at denne oplevelse i sig selv var mere værd end tusinde diamanter, da jeg blev overvældet af en helt særlig følelse, der gav mig lyst til at lægge hovedet på hans brede skuldre og hviske alle mine ønsker til jul. Det nåede jeg aldrig, for julemanden begyndte at hulke højt. De store tårer løb ned ad hans runde kinder og da de ramte gulvet blev de til små bjælder, der klingede så fint. ”Jeg har besøgt alle børn og opfyldt deres ønsker, for så at tage dem tilbage igen” snøftede han og satte mig ned på jorden igen. Hopsa blinkede til mig, ”han skal nok blive god igen, men du må hellere se at komme videre, så vi kan få nisserne i seng – de skulle jo gerne nå at blive friske til jul! Når du er færdig skal alt nok blive som før,” forsikrede Hopsa mig, og jeg skrev videre. Hvert eneste ord, hver eneste lille prik, gik jeg igennem. Jeg skrev til min hånd gjorde ondt og bogstaverne flimrede for mine øjne. Gennem ruden hvirvlede fnuggende rundt til den svage julemusik i baggrunden.

Jeg stirrede som hypnotiseret på deres ustrukturerede dans udenfor til mine øjne blev tørre, og jeg måtte blinke. Det var, som om jeg havde været et helt andet sted, men blomsterbladene hvirvlede videre og julemusikken spillede, mens mine hænder lå trætte på tastaturet. Foran mig viste skærmen 5 sider beklædt med ord, som jeg ikke havde nogen erindring om at have skrevet. Men da jeg læste dem, kunne jeg huske dem, hvert eneste ord, og de førte mig ind i en fantastisk verden af nisser og bjældeklang, så det næsten føltes som om, jeg selv havde været der.

Således gik det til, at jeg fik skrevet mig et meget tidligt juleeventyr, hvor blomsterblade blev til sne, postbude til nisser og grød til mjød. Jeg gav historien den passende titel et lidt for tidligt juleeventyr og det blev en kæmpe succes, for ingen havde nogensinde før læst et så livagtigt eventyr. Dog håber jeg ikke, du har læst det før jul, for så har vores fiktive skrivenisse måske lavet fejl igen… Men nu må jeg se at komme videre, for jeg kan høre, det ringer stædigt på døren…

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...