Et lidt for tidligt juleeventyr

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 19 dec. 2014
  • Opdateret: 28 dec. 2014
  • Status: Færdig
"Da jeg vågnede, var det vinter. Amor havde ramt mig med inspirationens pil, for mit eventyr stod nu så klart for mit blik som de mange julelys i byen foran mig. Jeg havde altid haft en stor indlevelsesevne, men denne gang var det så virkeligt, at det skræmte mig." - Om en forfatter, der i sin paniske søgen efter inspiration til et juleeventyr midt om foråret, opsøges af en lille mand med rød hue og pludselig finder sig selv midt i sit eget eventyr.

1Likes
0Kommentarer
187Visninger
AA

3. En rød fornøjelse

Hopsa vinkede mig frem og jeg trak vejret dybt ind, før jeg trådte ind i den overdådige sal, der var som en sø oversvømmet af røde huer, strømmende endeløst frem og tilbage mellem hinanden. Hopsa var allerede druknet i mængden af rødt, men jeg kunne genkende huen på den hoppende gang. Han smuttede let gennem mængden, mens jeg, der ragede højt op over de mange nisser, havde lidt af en udfordring i ikke at komme til at skade dem i farten. Mens jeg småløb efter den hoppende hue, passerede jeg et utal af udefinerbare maskiner, der alle brummede og knurrede og bidrog til en øredøvende larm blandet med støjen fra de mange røde huer, der maste sig hektisk forbi mig med højlydt brokken over mit store kadaver. En af nisserne tillod sig endda at smutte mellem benene på mig og kom ud på den anden side med en bøjet hue, hvilket blot førte til endnu mere råben. Oppe fra førstesalens balkon hang gigantiske julehjerter i alverdens farver og flagrede, som blev de skubbet af lydbølgerne af julemusik fra de kæmpe højtalere i loftet. Store tandhjul, der drejede mellem hinanden fik maskinerne deroppe til at pruste og stønne i en sky af os. Det var én stor pulserende, travl fabrik med alt for mange medarbejdere. Dog vidste jeg, at noget var helt galt, for nisserne var ikke forventningsfulde og muntre, som man ser det på film, de var gnavne og stressede.

Vi nåede omsider enden af salen, som sluttede i en vindeltrappe, der snoede sig op mod førstesalen. Trappen var udsmykket med et lag af friske grannåle, som knagede under fødderne for hvert trin vi tog. Hopsa ledte mig hen til en dør, der var bredere end den var høj. ”Julemanden er den eneste, der ikke sover i de varmere måneder, og et eller andet skal han jo fordrive tiden med” forklarede Hopsa og nikkede hen mod en af de brummende maskiner, der med lynets hast sprøjtede gigantiske småkager ud i en stor balje. ”Jeg undskylder da også for mine medkollegaers dårlige humør, de har misset flere måneders skønhedssøvn”, tilføjede Hopsa og bankede heftigt på døren, til der hørtes et utydeligt svar derindefra.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...