Et lidt for tidligt juleeventyr

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 19 dec. 2014
  • Opdateret: 28 dec. 2014
  • Status: Færdig
"Da jeg vågnede, var det vinter. Amor havde ramt mig med inspirationens pil, for mit eventyr stod nu så klart for mit blik som de mange julelys i byen foran mig. Jeg havde altid haft en stor indlevelsesevne, men denne gang var det så virkeligt, at det skræmte mig." - Om en forfatter, der i sin paniske søgen efter inspiration til et juleeventyr midt om foråret, opsøges af en lille mand med rød hue og pludselig finder sig selv midt i sit eget eventyr.

1Likes
0Kommentarer
186Visninger
AA

1. Besøget

Dagen blev tilbragt som alle andre; bag skrivebordet med duften af kaffe og for lidt udluftning hængende i næseborene til lyden af julemusik blandet med hænder der langsomt kørte over tasterne. Skærmen lod bogstaver poppe op, blive til ord, til sætninger, til historie – eller det forestillede jeg mig i hvert fald, for i dag ville sætningerne ikke rigtig hænge sammen. Et juleeventyr lød opgaven på, hvilket var en af de mange følger ved at være fast forfatter hos en udgiver, der lidt for godt kunne lide julen. Jeg var i fuldkommen mangel på inspiration, og end ikke baggrundstonerne fra julemusikken, som jeg havde følt mig nødsaget til at sætte på, hjalp det mindste. Dog havde jeg sangen til at bakke mig op i, at jeg da ikke var helt skør, som de fleste forbipasserende ud fra deres overraskede ansigter at bedømme måtte mene. Jeg bebrejdede dem ikke, sådan som jeg sad her bag ruden med nissehue på – og endda i midten af maj! Men den påtvungne julestemning, jeg havde forsøgt at male rummet med, blev hurtigt overvundet af solens stråler, der sneg sig ind som en uønsket gæst og badede alt i bløde, gyldne sommerfarver, evigt skiftende og flakkende takket være de små blomsterblade, der hvirvlede ude foran vinduet, men dog var mere venlige og nøjedes med at banke lydløst på, indtil de gav op og faldt bedrøvede til jorden.

Med et ændredes den søde julemusiks langsomme takt af bjælder og harmoni sig til en hidsig, stortromme ude fra entreen. Jeg åbnede tøvende døren, pinligt bevidst om tyngden på mit hoved, forhåbentligt var det bare postbuddet. ”Aaah det er jo som at komme hjem” peb et lille menneske i døråbningen mellem jul og sommer. Jeg var netop ved, i min paniske higen efter julen, at invitere det lille væsen inden for, da det gik op for mig, at jeg nok alligevel havde ladet mig rive lidt for meget med af julestemningen, for enhver kunne jo se, at væsenet blot var en sindsforstyrret dværg. Dog en overraskende høflig en af slagsens, for hurtigt tog han den røde spidshue af og præsenterede sig som Hopsa. Dernæst fulgte en lang svada, der omtrent ligesom i mit juleeventyr ikke gav den store mening med sætninger som: ”forskruet julemusik”, ”vi må standse julen” og ”du er ikke den eneste med skriveproblem”, indtil dværgen pegede op mod himlen og spurgte: ”har du slet ikke undret dig over dagens mærkelige vejrfænomen?” Først nu lagde jeg mærke til blomsterbladene, der prydede himlen. Forbløffet greb jeg ud i luften og lukkede fingrene om et hvidt blomsterblad. Jeg måbede, for da jeg åbnede hånden var det forsvundet i forårets hede, smeltet som et koldt, misforstået snefnug blandt mange, der dalede ned fra himlen for at få dødskysset af den brændende jord. ”Vi må af sted med det samme” sagde dværgen et sted langt borte og trak mig med overraskende stor styrke ud mod vejen, hvor en rød folkevogn holdt parkeret. Jeg greb mig selv i at føle et vanvittigt øjeblik af ærgrelse, for jeg kunne nu godt lide rensdyr. Ja, jeg tænkte ikke længere rationelt og pludselig fandt jeg mig selv i en bil, jeg ikke anede hvor kørte hen, med en fremmed – og endda dværg, nisse, eller hvad det nu var, som chauffør. Jeg mindede mig selv om ikke at fejre jul så tidligt næste gang, for det havde åbenbart følger, der rakte langt ud over min egen dørtærskel.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...