Allerede død

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 18 dec. 2014
  • Opdateret: 20 dec. 2014
  • Status: Igang
En novelle om det at vente på at dø. Lige ud lyder det, men det er det såmen også. Hvor meget betyder døden, hvis man efterhånden er vant til det? Hvordan kan man dø og stadig være tilfreds, hvis man egentlig har været død hele livet? Starten på en novelle, som jeg løbende vil lave videre på.

1Likes
0Kommentarer
234Visninger
AA

1. Højdepunkt

Uret tikkede som en vanvittig. Jeg var ikke klog, men jeg vidste at sidde i sin sofa og vente på at uret stoppede, ikke var en god måde at leve på. At sidde lænket til en stol og vende og dreje sig i anger for den viden om at man aldrig kom op af stolen, var ulidelig. Intet mindre end meningsløst ulidelig.

Maden skulle dog hentes. Om jeg gad spise eller ej, var mit menneskelige instinkt besluttet på, at jeg måtte holde det dybt gemte håb ved lige. Hvor det så end var, var det én af grundene til at leve. Hvis ikke den eneste.

Ugens kamp var den kamp det tager, at rejse sig fra sin stol og sætte sig ind i sin bil. Ny så den ud, selvom den har stået ti år i selv samme garage. Det samme chok fik jeg hver gang jeg startede bilen. Samme underlige følelse af at alt var som det plejede. En tryghedsfornemmelse. En tryghedsfornemmelse, jeg ærligtalt helst ville undgå. At køre på de asfalterede veje sammen med de mange mennesker, der alle havde et formål med deres køretur, gjorde mig bange. Hvad var det egentlige formål med deres køretur? Om mit synspunkt var mit faktiske synspunkt, eller en forestilling jeg har gjort mig efter de mange års indbildning, kunne jeg ikke svare på. Men min mening var, at man intet andet havde at leve for, end det der holdt os i live. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...