The Way he look at me

Kendall er en helt almindelig pige, bortset fra at hun ikke kan fordrage kærlighed. Hendes bedste ven Harry er fuldstændig forelsket i hende, men har aldrig sagt det til hende. Hvad sker der når en fremmed dreng kommer til byen, og som vil gøre alt for at få Kendall's opmærksomhed? Hvad skjuler han? Vælger hun en af drengene? Kommer hun til at forstå kærlighed? I må meget gerne skrive hvad i synes, og måske hvad jeg kunne gøre bedre.

7Likes
2Kommentarer
384Visninger
AA

1. Who is he?

Kendall's synsvinkel 

Kære dagbog, hvorfor er kærlighed så godt, hvorfor elsker alle kærlighed? Hvorfor er det så godt? Hvorfor så meget kærlighed ? Hvorfor? Jeg forstår det bare ikke. Altså kærlighed gør ingen ting godt. Harry sidder og læser, jeg forstår ikke hvorfor han synes godt om kærlighed, men det er hans valg. Harry stopper med at læse og kigger på mig, jeg kan se, at han er så ivrig efter at få mig til at forstå kærlighed, men det kommer aldrig til at ske... Det er ok, når man er 88 år, men aaarh jeg hader bare kærlighed. Det eneste kærlighed gør, er at knuse folks hjerter. Der er hvertfald ikke nogen dreng, der skal spille smart over for mig. 

Harry skal lige til at sige noget, da han bliver afbrudt, af hans mobil. "Hva såå.." Siger han, og trækker lidt væk. Jeg smider min dagbog ned i min taske, og laver tegn til at jeg går. Jeg går ned til centret, der hænger hjerte overalt, som pynt. Jeg får kvalme, en slags kvalme, der for en til at tænke: "jeg brækker mig, jeg brækker mig, jeg brækker mig." Jeg stopper op, da jeg ser en sød lille glaskule, jeg ryster den og sneen køre rundt. Det er så smukt. Jeg vender den om, for at kigge efter et prismærke, da jeg får øje på et lille skilt, der står: "til den du elsker..." Aaarh, den var lige så sød, nu er der hvertfald ingen chance, for at jeg køber den. Jeg går videre. Jeg er så dybt fokuseret i min mobil, at jeg støder ind i en dreng, der sikkert kunne smelte enhver piges hjerte, bare ikke mit. Han går udenom mig, og sender mig et kækt smil. Opstød på vej, opstød på vej... Nej vent, falsk alarm. Han var faktisk ret lækker, af en Karl-smart at være. Det er på tide, at tage hjem. 

Da jeg er hjemme kigger på min far, han sukker. Vi har det begge to, hårdt efter det der skete....Jeg går op på mit værelse, og lægger min dagbog, på mit skrivebord. Jeg tjekker Facebook, "James.." Et eller andet efternavn jeg ikke kan udtale, har spurgt om venneanmodning. Jeg tjekker hans profil ud, OMG. Det var ham der gik ind i mig nede i centret. Hvordan ved han hvad jeg hedder? Jeg lægger mig til at sove, eller jeg prøver.... Det er lidt svært, når man er lidt skræmt. Men jeg har af en eller anden grund en følelse af at han er noget specielt...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...