at vaske sine hænder

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 18 dec. 2014
  • Opdateret: 18 dec. 2014
  • Status: Færdig
Denne her historie handler om en dreng som vil rette op på tingene og han ønsker også en ting. kom med og følg dig ind i historien.

0Likes
0Kommentarer
299Visninger

1. start

At vaske sine hænder

”Godmorgen, skat hvad vil du have til morgenmad”? Sagde Martins mor med det opmudringen ansigt. ”Jeg er ikke sulten”, sagde Martin med et skævt smil. ”Ej skat hvor har du dårlig appetit”, sagde hans mor. Martin gik ind i sin værelse, han åbnede vinduet, og kunne mærke luften suse gennem ham han kunne mærke, at den var koldt, og dejlig det var morgen, og solen fyldte næste hele himlen.  Der var rigtig mange børn, der legede med sne, og de havde det sjovt men. Martin havde det ikke, så godt fordi han var forelsket i Sofie, som gik i klasse med ham, og det hele gik godt. Indtil Jonas kom, og også blev forelsket i hende. Så han kom oppe, og slås med ham. Martin vil faktisk komme op, og slås med ham igen fordi, han har fået nok af ham og af hans latterlige kommentar. Men være gang han husker på det, husker han sommetider, at han lovede Sofie, at han aldrig ville komme oppe og slås igen. Han tog hurtigt tøj på, og sagde farvel til sin mor. Han skal til gallafesten i dag, og han har en meget dårlig fornemmelse, han ved ikke hvordan det vil gå. Tænk hvis Sofie danser med Jonas til gallafesten? Eller de bliver kærester. Eller hvis de lige pludselig begynder med at kysse.

Det tog Martin en halv time, deres hus log lidt lang væk. Da han var i skole gik han direkte op til klassen. Han ville ikke vær på toilettet eller ned i gården det er der, hvor alle drengene samler sig sammen sidder, hygger eller taler om piger. ”Hej hvordan går det”, sagde Peter. Peter er Martins dansk lærer, Martin ville ikke lyve, men han havde heller ikke sådan rigtig lyst til, at tale om ham og Jonas hvad de hele tiden går og skændes over? Så han svar pænt ”hej”, med et skævt smil. Hele dansk timen sad Martin på sin plads, han havde ikke lyst til, at snakke med de andre med de andre om den analyse de skulle lave. Han syntes at lærerne er begyndt at tale rigtig meget og Martin var heller ikke sådan en nørd der hele tiden har lyst til at lave lektier.

Da klassen skulle have frikvarter, sad han helt alene, han var virkelig sur og ked af det. Martin kan næsten slet ikke holde ud af kigge på Jonas sammen med de andre drenge Jonas kigger hele tiden på Martin, og smiler til de andre han prøver på at gøre Martin misundelig.

”Hvad sker der” sagde pludselig Sofie den pige, han var forelsket i? ”Hvad mener du”? Sagde Martin. ”Du sidder jo helt stille, sagde hun, det havde du også gjort hele dansk timen er du ked af noget”?

 ”Nej nej”, stammede han, han vidste ikke, hvad han ville sige. Hvis han virkelig fortalte hende, hvad han hele tiden tænkte på, var han bange for, at hun ville tro, at han er barnlig eller måske mærkelig.

”Jeg kan altså godt se, at du er ked af noget”? Martin rejste sig op, og råbte ”fjern dig nu for fanden”. Så alle i spisesalen kiggede på ham og Sofie. ”Hvad er der galt råbte Sofie, jeg vil jo bare hjælpe dig.

Han løbte ud af spises salen han ville græde, men han holde det inde til sig selv så han ikke blev til grin foran hele skolen. Han gik ind i klassen, og tog sin taske før klokken ringede og alle kom.

Han løb alt, hvad han kunne pludselig begyndte det, at regne og han blev helt våd han græd også lidt han vidste ikke, hvorfor han skreg sådan på Sofie, han var både sur på hende og ked af det.

Da han åbnede døren, var hans mor i køkkenet. ”Hej skat hvad er det, du laver her, du kan da ikke nå, at komme til tiden frikvarteret er snart slut”. Da Martins mor kiggede godt på ham, kunne hun se, at han var drivvåd Martin ville ikke lyve, men han havde ikke noget andet valg. ”Nej mor vi har fået fri, min lærer er blevet syg”. Så de bad klassen om at tage hjem”. ”Okay det var da, så godt for jer” sagde hun. ”Hvis du lægger din taske i dit værelse, og får noget tørt nyt tøj på, så er maden klar om fem minutter”.

Han gik ind i bade værelset, og tog sit tøj af han skiftede til noget nyt. Han tog også et varm dejlig bad det, kan han lide efter sådan en trit og ubehageligt dag. Han var færdig gik han til sit værelse.

 

 Martin sad på sin seng, og begynder lige så rolig, at græde. Han er ikke så sikker på, at han vil til gallafesten i aften. Han krammer sin bamse hårdt. Han er bare så ked af det, og han har ikke nogen af tale med ham om det. Han føler ikke så meget, at der er nogen der forstår ham. Selv om hans mor spørger meget, om det har han ikke lyst til at tale med sin mor om det. Han føler sig som en lille pige der stadig tuder, over en slikkepind.

Pludselig kom mor ind for, at rydde op i Martins værelse. ”Mor”, brød Martin, ”hvad er det, du laver, og har jeg ikke sagt, at du skal banke på når du, vil komme ind på mit værelse”. ”Jo, det må du undskyld skat, men jeg skal altså rydde op din værelse ligner jo en losseplads”. ”Okay men jeg har lidt lyst til, at gå en tur er det fint mor ja da”.

 

Det er ved af blive mørkt, det var virkelig meget koldt. Der var rigtigt mange mennesker der spurgte ham om, at han ikke ville købe julehjerter. Der var også nogle børn som legede med sneen, nogen lavede en snemand, og andre legede snekamp, men det vigtigste var, at de alle sammen morede sig og havde det sjovt.

 

Han stoppede ved en skov, den var virkelig stor og flot. Men der var også meget mørkt der inde. Han tog et skridt af gangen for det, så lidt uhyggeligt ud, men han ville stadig gå der inde. Skoven var meget stor, og vær gang man kigger ind, er det som om den er uendelig lang. Han fik ofte kuldegysninger. ”Når, hvad laver du, så her mester”? Det lød som Jonas. Martin var stadig ikke sikker, han kiggede bag sig og så Jonas. ”Gå, nu Jonas” sagde Martin” jeg har lovede Sofie, at jeg ikke ville slås med dig”. Hvorfor er du bange sagde Jonas. Jonas tog en kæmpe snebold, og kastede den efter Martin, snebolden ramte Martins ansigt, ”hvad er det du laver”, udbrød Martin han tog også en snebold, og kastede den på Jonas til sidst kom de op, og slås, og der kom blod ud af Martins hånd. Martin ville løbe, med skoven var stor, han kunne ikke finde vejen hjem. Han løb meget indtil han så en lille dør, så han løb ind gennem den og grad hele vejen hjem.

 

Da Martin var kommet hjem, sagde hans mor at han skulle skynde sig fordi, at han er sent på den der manglede kun en halv til til gallafesten.

Gallafesten log i spisesalen i skolen, de havde bare fjernet borene og stolene. Der var pyntetet op, og der var meget flot der var en diskukulge. Der var også pizza, juice, slik, chips og mange andre lækker snacks. Det eneste han var bange for var, at se Jonas igen og gøre sig selv til grin. Han så Sofie stå der hende, ved siden af de andre piger, så han skyndte sig over til hende. ”Hej Sofie må jeg tale med dig ”ja, selvfølgelig” sagde hun. ”Jeg vil bare lige sige, at jeg er ked af det det der skete i spisesalen i dag”. ”Nej nej det ikke nu du skal fortælle mig det, sagde hun vent jeg skal tale med dig og Jonas”. Sagde hun. Det viste sig at Jonas var her, men han var bare på toilettet. Da han kom ud kalde hun på ham, og jeg gik med vi gik ned til skole gården, og sad på en bænk. Det var virkelig dejligt, at sidde med Sofie, og nyde den dejlig følelse med hende, men desværre skal Jonas være med til alt ting.

”Hvad er der galt med jer to sagde hun, hvorfor kan i ikke finde ud af, at opføre jer ordentligt” sagde hun.” Hvorfor skal i hele tiden skændes om mig. ”Det er Martin der hele tiden skal være, så naiv han skal bare være så kedelig, og dum han har aldrig gjort noget, som er helt rigtigt. Så stopper du Jonas sagde Sofie.” I skal ikke snakke sådan til hinanden, helt ærligt vi er til årets gallafest, hvorfor kan i to ikke være god venner. I går ikke her fra, hvis i ikke har sagt det hele, i vil sige der er ikke nogen af jer der skal have noget sidende i hjertet”.

 

 ”Okay jeg er ked af det, sagde Martin undskyld Jonas jeg skal nok være venlig, det var meget forkert af mig af, skændes med dig”. ”Jeg er også ked af det. Men jeg er der inde, drengene ledder sikkert efter mig nu”. ”Jo vi ses” sagde Martin, og Sofie i kor. Da Jonas var gået, sagde Sofie noget til ham han aldrig havde hørte før. Han troede, at han drømte, men det gjorde han så ikke. ”Jeg kan godt lide dig”, sagde Sofie til Martin, ”og jeg er ked af, at jeg ikke havde sagt det før ind nu.” Hun lænede sig langsomt og kyssede Martin.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...