En gang til..

Lige da de spurgte efter hende kom hun ind af døren drivvåd af regnen med løbende makeup og håret klistret til hovedet. Hun tog tøjet af og satte sig ind i stuen, blottede skulderen og gemte sit ansigt i sin anden hånd. Jeg satte mig ved siden af hende. Den ene mand tog en sprøjte frem og gik langsomt hen mod os. Han rensede Mias arm for bakterier og stak sprøjten ind i armen og hun faldt sammen i mine arme.

1Likes
0Kommentarer
93Visninger

1. En gang til...

   Jeg kunne ikke rigtig gøre noget ved det. Min verden var ved at falde sammen, selv om jeg kunne kigge ud af vinduet og alligevel se en verden der stod fast. Jeg kunne ikke lide synet af den verden udenfor. Den var ikke som den skulle være. Den var forkert på mange måder men også rigtig. Den var for ren, for ny, men den var også flot på en måde. Jeg slog tankerne ud af hoved og rejste mig fra sengen. Jeg gik hen til det store vindue for enden af soveværelset. Luften udenfor var tyk af tåge, det var tideligt på morgen. Jeg åbnede vinduet og lod den kolde, friske morgenluft komme ind. Jeg tog en dyb indånding. Luften smagte af nattens uroligheder.

   

   Morgenfrisk var jeg ikke lige frem. Jeg bevægede mig langsomt gennem den tomme, mørke stue. Jeg fumlede med kontakten og fik lyset tændt. Stuen lignede sig selv, der var kun få ting der ikke var som de plejede. Stolen hvor far normalt lå og sov, var væk. Mors fine vase med røde roser var væltet Der lå vand på det fine hvide spisebord. To af roserne var faldet ned på mors fine gulvtæppe. Det var det eneste vi havde tilbage fra gamle dage. Jeg bevægede mig mod køkkenet som jeg skulle igennem for at komme ud på det nybyggede badeværelse. Det hele var urealistisk nyt og helt stilrent. Det virkede ikke som noget vi ville have købt før i tiden. Det var jo heller ikke os selv der havde valg at vi skulle bog dér, det var ”magten”. De bestemte alt.

   

    Jeg nåede ud på badeværelset og tænde for bruseren. Jeg lod vandet løbe til jeg havde taget min hvide T-shirt og boksershortsene af. Jeg stillede mig ind under den varme bruser og lod vandet løbe ned over min næsten vågne krop. Det var en dejlig følelse næsten som om jeg skyllede nattens uroligheder af mig. Jeg studerede mig selv. Jeg var veltrænet men havde ikke tydelige muskler, kun når jeg spændte dem kom der en six-pack frem på maven. Min højde var vel normal, mit hår var blond og mine øjne var blå. Håret der sad på toppen af mit hoved var længere end de flestes. Det kunne nå min næsetip, men jeg var glad for det og det var pigerne også. Normalt sad det oppe med voks men lige nu var det vådt og faldet ned i hovedet på mig.

   

   Fra min plads under bruseren kunne jeg ud af det lille firkantede vindue se på den normale og kedelige storby vi boede i. Det var en typisk storby med store hvide betonklodsser af højhuse der alle lignede hinanden. Det var faktisk bare en typisk storby som alle andre. Alle byerne i den nye verden lignede hinanden. De var alle kedelige, grå og fyldt op med pæne folk, der havde høje stillinger. Jeg kunne ikke se gaden fra vinduet, men jeg viste, at der var fyldt med travle folk på gaden, folk som ikke tænkte over hvordan verden så ud.

   

   Jeg gik ud af badet, tog skoleuniformen på og gik ud i køkkenet for at få min morgen mad. Jeg tastede min sædvanlige menu ind i mad systemet. Efter to minutter stod der en kop varm kaffe, en skål med havregryn og et stykke rugbrød med ost. Jeg læste morgens nyheder på vores avis-pad. Der var intet nyt og spændende som normalt.

   

   Jeg gik mod skolen. Mine tanker faldt på det jeg hørte i går aftes efter jeg var gået i seng var mor og far kommet op og skændes over et eller andet med Mia og hendes karaktere som var faldet. Jeg slog tankerne ud af hovedet og kiggede på verden omkring mig. Luften var tyk af morgenens toge. Der var mennesker på vej på arbejde alle steder, alle havde et mål med det nye liv. Der var ingen der ikke viste hvad de skulle nå de var færdige med skolen. Alle kende meningen med deres liv. Der var ikke rigtig noget natur, ingen træer, ingen små dyer eller fugle i luften, det hele var så tomt og kedeligt i forhold til den gamle verden. Der var ingen der bemærkede at det hele var så tomt, de havde for travlt til overhovedet at nyde det der skulle forstille en sol. Jeg husker den sidste sommer inden det sket, solen varmede, der duftede af grillmad, saltvand og ny slået græs. Her var det hele anderledes, solen varmede ikke på nogen måde, grillmad kom ud af maskiner, det duftede ikke på nogen måde af ny slået græs for alt det græs der var i byen, hvilket der ikke var ret meget af, var kunstgærs. Der var intet hav i nærheden, så duften af saltvand fandtes ikke. Den her verden var ikke det bedste sted selv om det var det der var meningen så kunne jeg komme i tanke om et andet sted jeg hellere ville være: i den gamle verden.

   

   Jeg kom ned på skolen. Her var alt som det plejede. Der var fyldt med hvide lange gange med lokaler på begge sider. Der stod folk ved deres skabe og fandt deres skolebøger frem. Mikkel kom hen til mig.

”Hej min ven” sagde han.

”Hej ” svarede jeg.

”Hvad skal du så bruge din skole dag på i dag? ”

”Jeg skal have, samfundstekologi, dansk, engelsk, matematik og teknologi, hvad med dig? ”

”Jeg skal som normalt om onsdagen have teknologi, engelsk, tysk og fransk, ellers har jeg mine Flex timer i dag, dem har jeg 4 af så det er en af de sene dag til klokken 17.30”

”Det er lidt øv og så har du vel cirka 2 timers lektier oveni? ”

”Jeps”

”Så det er ikke i aften vi skal træne” nåede jeg lige at sige før klokken ringede til første time som var samfundstegnologi. Jeg løb ned af gangen til jeg nåede lokale 555 der hvor jeg havde klasse lokale. Der hvor jeg hver dag sad i 6-9 timer og lyttede på lærerne, der hvor jeg skulle holde fokus i 2 timer i streg. Jeg nåede ind i lokalet lige inden hr. Hansen som var vores lære i samfundsteknologi, matematik og teknologi. Inde i klassen var der varmt og der lugtede af folk der ikke havde været i bad. Solen stod lige ind gennem vinduerne. Der var ikke langtid til eksamen så undervisningen var utrolig vigtig. Det var bare ikke alle der kunne holde fokus i 2 timer. Jeg var en af dem der kunne følge med den første halvanden time, efter det var min hjerne proppet med viden og kunne næsten ikke klare mere.

   

   Efter 4 timer i klasselokalet var der 2 timers frokost pause. Jeg gik over mod kantinen, på vejen der over mødte jeg Louisa-Maria, hun var skolens pæne pige. Det var hende alle drengen ville være sammen med. Hun var den med de bedste karaktere. Hun var køn. Hendes lange mørke hår hang ned over hendes slanke krop, det nåede næsten ned til hendes helt perfekte smalle talje. Alle piger var jaloux på hendes krop. Hun havde de perfekte brune øjne som en hver kunne fare vild i.

”Hej Andreas” sagde hun til mig da vi gik forbi hinanden

”Hej ” savrede jeg. Vi hun var min bedste veninde. Vi havde kende hinanden siden børnehaven i den gamle verden.

    Da jeg endelig var hjemme igen var klokken 16. 30 jeg låste op og gik ind. Da jeg kom ind i stuen stod der to mænd fra magten og snakkede med Mia, hun så bange ud. Den ene vendte sig mod mig. Han var høj og mørhåret. Han kiggede på mig som om jeg ikke hørte til her. Jeg ignorerede hans blik og tog mine sko af.

” Er du okay Mia? ” spurgte jeg hende

” Nej, mine karakterer ligge under grænsen, jeg kommer til at skulle være 14 år to gange, hvis ikke de kommer over grænsen inden for de to næste uger” svarede hun

” ja det gør du, men der går ikke to uger du få din sprøjte i morgen fordi dit gennemsnit er alt for lavet. Du kan ikke nå at få det op inden for de næste to uger det er for sent” sagde den anden mand. Han var en smule overvægtig, havde skæg. Han var iført et jakke sæt med knapper som så ud som om de kunne briste hvert sekund. Efter lidt tid hvor vi bare sad og kiggede på hinanden gik de to mænd og efterlod os alene med et brev til mor og far.

   

   Mia begynde at græde. Jeg gik hen til hende. Hun faldt sammen i mine arme, hendes lange lyse hår fald ned over hendes kønne ansigt. Hun hulkede og hendes skuldre rystede. Jeg tog hendes ansigt op i mine hænder så jeg kunne se hende. Hendes blå øjne havde mistet sit livsglimt, hendes makeup var løbet ned af hendes fregnede kinder. Hendes kinder havde mistet den røde glød som de plejede at have når hun kom hjem fra skole. Hun så død ud, det skæmte mig. Jeg tog hende op til mig og løftede hende ind i min seng, lige som dengang hun var lille hvor hun plejede at sove i min seng om natten fordi hun havde drømt onde drømme. Hun lå i fosterstillign og græd. Hun så helt lille ud som hun lå der. Jeg satte mig på sengen ved siden af hende. Jeg lagde min hånd hendes lår og nussede hende. Hun kiggede på mig.

”Jeg vil ikke igennem teenager prøven igen” viskede hun, med en hæs stemme, hvor efter hun blev kvalt i gråd igen.

”Du skal nok klare den, det gjorde du jo godt sidst” sagde jeg lige så stille, jeg prøvede at lyde sikker men min stemme knækkede. Bare tanken om at hun ikke længer ville kunne huske den gamle verden. Hun vil ikke kunne huske noget fra før den nye verden nå hun først har fået sin sprøjte.

    

   ”hvad er det her for noget? Hvorfor har du fået det? Mia hvad tænker du på? ” kunne jeg høre mor råbe fra køkkenet. Mia brød sammen i gråd igen efter jeg lige havde fået hende til at falde til ro. Mor rev døren op, hun var helt rød i hovedet. Mia gemte sig bag mig. Jeg sad på sengen og kiggede forskrækket på mor. Hun gik med vrede skridt hen til Mia og tog fat i hendes arm. Mia skreg og mor råbte. Lejligheden blev fyld med vrede stemmer. Til sidst måtte jeg gå fordi jeg ikke længer kunne holde ud at høre på dem.

   

   Da jeg sener på aftenen kom hjem havde mor lagt en seddel

Hej Andreas

Jeg har taget Mia med ud til mormor, vi er hjemme om et par uger.

Du kan sagtens klare dig selv, og Far kommer nok tilbage på et tidspunkt. Du kan komme ud til mormor hvis du har brug for os.

Vi vil savne dig.

Held og lykke med eksamen.

Knus fra mor og Mia

   Jeg var sulten efter den lange tur gennem byen. Jeg tastede det mad ind jeg gerne ville spise og satte mig hen for at se noget tv. Der var ikke noget at se udover et eller andet reality-program om at overleve på en øde ø. Jeg sad og stenede lidt og tænkte over hvad mændene fra magte ville gøre når de ikke kunne finde Mia. De ville sikkert rode hele lejligheden igennem, kigge på skolen, og alle steder i byen med de ville ikke finde hende for hun var der ikke, hun var hos mormor ude på landet hvor magten aldrig ville lede.

    Senere på aftenen ringede mor, hun sagde at hun syntes jeg skulle komme ud og besøge dem i morgen. Mia savnede mig og hun ville kun snakke med mig, hun snakkede ikke med mor eller mormor. Jeg bestemte mig for at tage ud og besøge dem i morgen fordi jeg savnede også Mia og havde ikke snakket med hende i et døgn, vi snakkede ellers sammen dagligt.

  

   Næste morgen lå jeg længe i sengen og tænkte på hvordan det ville være hvis jeg skulle være 16 et år mere? Jeg ville ikke kunne huske den gamle verden eller det jeg har lavet med Mia eller mor det seneste år, det ville være forfærdeligt. Jeg kunne slet ikke klare tanken om at Mia skulle til at starte helt forfra, i en ny klasse for hun kunne ikke følge med i den gamle mere. Hun skulle til at have helt nye veninder og en helt ny lære. Da jeg endelig stod op var der kun 1 time til at mændene fra Magten kom og skulle finde Mia.

   Jeg blev hjemme til de kom. Da det endelig kom spurgte de efter Mia. Lige da de spurgte efter hende kom hun ind af døren drivvåd af regnen med løbende makeup og håret klistret til hovedet. Hun tog tøjet af og satte sig ind i stuen, blottede skulderen og gemte sit ansigt i sin anden hånd. Jeg satte mig ved siden af hende. Den ene mand tog en sprøjte frem og gik langsomt hen mod os. Han rensede Mias arm for bakterier og stak sprøjten ind i armen og hun faldt sammen i mine arme.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...