The little girl

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 18 dec. 2014
  • Opdateret: 7 jan. 2015
  • Status: Igang
det handler om en pige, der bor på et børnehjem. hun har hverken mor, eller far. men en dag, får hun at vide at jorden går under. hun er bange, men ingen andre er bange. men pludselig, kommer der rystelser i jorden.

2Likes
0Kommentarer
121Visninger
AA

2. børnehjemmet

~~Det var vinter og bladene var væk. Der sad en lille vintergæk som var for hurtigt sprunget ud eller forsendt. Den lille fugl med de små vinger var for længst fløjet væk. Jeg sad i vinduet med en lille kop med isvand i. Jeg kiggede ned, føj sagde jeg der lå en edderkop i. Jeg tog den op. jeg Reder dens liv og mit liv var kaos. Jeg har ingen venner, ingen mor og ingen far. Det var snart jul på børnehjemmet og en lille blomst dukkede op. Den var hverken for stor eller for lille.

”kom nu”, råbte en nede fra vores lille køkken. Jeg tog i døren, det var koldt og varmt på en og samme gang. Har du købt ind, ”høø, det var Saras tur”, ”Hold nu op Kamilla, du er på et børnehjem, ikke en resturen. Lære det nu, du er nu 16 år” Jeg gik surt op igen, jeg hørte at hun stillede kaffekoppen hårdt i bord. Jeg var så træt af det hele, jeg kommer aldrig til at leve med det, aldrig. ”Har du hørt der kommer en ny, fyr” jeg svarede ikke. Sara er altid glad ”Kamila, har du hørt, at det der kommer en ny, fyr ””ja og hvad så” Sara så sur ud og så gik hun ud. Jeg så at der faldt et billede ud ad Saras lomme. Der var en dreng med mørke brunt hår og blå øjne og et flot smil. Jeg gik ind til Sara. ”er det ham”, ”ja, han er pæn ikke”, ” Hvorfor har du et billede af ham? ”, ”jeg tog det fra kassen med hans navn på” jeg lade det på bordet og så gik jeg.

Natten var ung, jeg gik ud og kiggede på stjerner. Det var som om de talte til mig, når jeg var ked af det. Alle var for længst gået til ro og det kunne jeg godt forstå, men det gad jeg bare ikke. Den fugtige luft var lidt kold, men behagelig. Mange var glade for at ham drengen snart kom, men det kan jeg bare ikke følge.

Døren gik op, det gav et sæt i mig. ”hej, jeg skal bo her”,” hvem er du og hvad hedder du?”,” mit navn er Lucas og jeg er lige kommet” jeg kiggede surt på ham. Jeg tog noget tøj fra den brune skuffe og gik ud for at skifte tøj. Da jeg kom ind på mit værelse var han væk. Jeg trorede det var noget jeg havde drømt, men så hørte jeg latter inde fra Saras værelse. Jeg gik ud fra værelset og over til Saras dør. Da jeg åbnede døren, så jeg at Sara viste nogle billeder frem til Lucas. ”Hej Kamila, hyggeligt at møde dig igen” jeg kiggede først på ham og så på Sara. Derefter gik jeg. Da jeg var gået hørte jeg, at der var en der sagde ”er hun din gode ven? Hun er jo så sur”

Jeg fandt et smykke som jeg fik fra min mor. Der sad en lille blålig sten med et lille strejf af sort i det. Jeg tog det op til halsen og det passede lige til min bluse som var blå. ”det er et pænt halssmykke du har” jeg kiggede ind i spejlet ”hvad vil du” sagde jeg surt ”jeg synes bare det er pænt, men jeg har en lille gave fordi du er min værelses kammerat og at du lader mig sove her” hvem siger jeg gør det” Lucas rakte en lille æske med rødt bånd på. Jeg åbnede den og der var en lille ring i med en masse sten på. Den var ret pæn, men det var lidt forkert af ham at give en gave. Jeg mener, han kendte mig jo ikke? ”tak” sagde jeg stille. han rejste og gik. Han troede sikkert at jeg hadet den. Det gør jeg nu også, men det får han ikke vide.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...