Fra had til kærlighed

Jeg vågner næste dag og gnider søvnen der har sat sig fast ved mine øjne i løbet af natten ud. Jeg står op, tager tøj på og går så ned og spiser morgenmad. Argh jeg kan ikke klare tanken af at jeg skal på arbejde på Starbucks caféen i dag, det er virkelig ikke et job for mig. Men man skal jo have penge på en eller anden måde ikke? Jo. Godt så er vi enige. Jeg vælger et par sorte shorts og en blomstrede croptop ikke de helt korte da jeg jo som sagt skal på arbejde. Jeg sætter mit hår op i en krøllet hestehale og går så nedenunder. Jeg snupper et æble i køkkenet, og går ud og tager mine hvide convers på. Jeg går ind i stuen og sætter mig i sofaen og ser fjernsyn mens jeg spiser mit æble. Der jeg er færdig med mit æble smider jeg det ud, børster tænder. Og går så ud til min bil i garagen, men den er der ikke. Jeg panikker helt vildt men så husker jeg at jeg parkerede ude foran garagen i går. Der jeg kommer ud til bilen hopper jeg hurtigt ind og køre så til Starbucks cafeen.

3Likes
2Kommentarer
259Visninger
AA

7. kapitel 7

Jeg slå øjnene op, da jeg lige har haft en meget dårlig drøm. Jeg kommer ud af Justins grab om min mave og rejser mig op, for at gå ud til badeværelset. Jeg ser mig i spejlet jeg har grædt, jeg tager min make-up og tager make-uppen fra i går af og lægger noget nyt på. Derefter finder jeg noget tøj og tager det på.

 Jeg går ud til Justin, som stadig ligger i sengen og sover. Jeg tager dynen over mig og putter mig ind til Justin ”hej baby..” hvisker Justin med sin sexy morgenstemme i mit øre. jeg kan mærker hans varme ånde på min nakke ”hva så sovetryne?” siger jeg der jeg har lagt mig på min side om mod ham ”har du sovet godt?” spørger han. Jeg føler pludselig trang til at kaste op, men det forsvinder hurtigt så jeg ignorere det ”ja hva med dig skat?” spørger jeg og kysser ham på munden et par gange ”godt… jeg elsker dig” siger han og kysser mig på mun- hvad han kyssede mig på næsen i stedet ”Hey! Justin ikke drille mig midt om morgenen!” siger og lader som om jeg er fornærmet/sur ”selvfølgelig skal jeg det baby og du kan ikke bare fake sur” siger Justin og tager mine hænder oppe over mit hoved ”Justin, giv mig mine hænder tilbage!” siger jeg irriteret han begynder at kilde mig i siden hvor han ved jeg er meget kilden ”er det bedre?” spørger han flabet ”nej!” hviner jeg af grin og prøver at få ham til at slippe min hænder. Men nu er det sådan at Justin er sådan lidt meget stærkere end mig, så hvordan tror du det går? Nåårh ja ikke godt, som i der sker ikke noget. Mens jeg kæmper med at få Justin væltet af mig, husker jeg at Justin er vildt kilden på hans hals så jeg prøver så godt jeg kan at få mine hænder ud af Justins grab om dem ”Justin slip nu! Jeg er trææt!” siger jeg og laver en falsk træt stemme, Justin kysser mig og ligger sig så ved siden af mig.

 

 

 

*************************************************

 

 

Jeg slår hurtigt øjnene op da jeg høre et højt BOM, jeg rækker min hånd ud efter Justin, men han er der ikke ”Justin?!” kalder jeg og et højt BOM komme igen, det lyder som om det kommer nede fra gangen.

Jeg finder hurtigt min Adidas bukser og tager dem på, jeg bliver bare i min nat bluse da den bare er sort og det ikke ligner en natbluse. Så lister jeg ud fra soveværelset og hen til trappen ”Onkel hvad har du gang i!!??” råber jeg ved synet af Justin der ligger på gulvet med blodet der drypper fra hans næse og et blåt/lilla øje. Han høre mig ikke, så han fyre endnu en knytnæve i hovedet på Justin. Jeg begynder at løbe og det eneste jeg tænker please lad ham ikke skade Justin.

Jeg kaster mig ned til Justin ”Justin er du ok?” spørger jeg chokeret, han nikker og kigger bare ned, jeg ser på onkel Ricardo ”han har noget han gerne vil fortælle dig, min kære Niece” siger min onkel Ricardo. Mit blik bliver igen rettet mod Justin ”ja…” mumler Justin stadig med hovedet nede, han kan ikke engang kigge mig i øjnene, det må være slemt.

Justin tørre hans næse med det papir jeg lige har givet ham ”høre det var ikke.. jeg ville ikke… jeg vil bare ikke såre dig..” siger han uden at kigge bare den mindste lille smule på mig ”Justin hvad er det??” spørger jeg da jeg mærker min onkels hånd på min skulder ”Justin den store idiot.. har været dig utro! Utroligt han ikke lærte noget efter din kusine forlod ham to gange af den sammen grund” siger han. Jeg får tårer i øjnene, jeg kan ikke engang se på ham lige nu! Det er så klamt. Idiot, hvordan kunne jeg overhovedet tro på et eneste ord han nogensinde har sagt til mig. Jeg løber ud på badeværelset og låser døren ”undskyld Maya, please lad mig forklare?” høre jeg Justins stemme på den andeside af døren ”Justin kan du ikke bare lade være med at gøre det om og om igen! Hvornår fatter du at du får det samme resultat!” råber jeg koldt og surt. Pludselig begynder jeg at føle mig svimmel, jeg tager mig til hovedet, jeg mister balancen eller følsen på mit højre ben som om det slet ikke er der, jeg kigger ned på det det, det der. Jeg falder ned og slår mit hoved ned i noget hårdt måske var det bare gulvet ”Hjælp…” siger jeg så højt jeg kan, som så viser sig ikke at være særligt højt. Mine øjenlåg bliver tungere og tungere, men jeg prøver alligevel at nå låsen som sidder lidt over håndtaget. Men så falder jeg og alt bliver sort.

 

 

Jeg hører Justin og min onkels stemmer, de skændes. Jeg åbner mine øjne. Det er helt sort, måske er de ikke engang åbne ”Onkel? Jeg kan ikke se noget” siger jeg. Jeg høre skridt komme hen mod mig ”det ok, du er snart færdig” høre jeg hans stemme sige. Færdig med hvad? Hvor længe har jeg været væk, slog jeg ikke kun hovedet?

Jeg ser lys på mine fødder, jeg må være inde i en eller anden maskine. Min onkel krammer mig, og da han flytter sig ser jeg Justin. Et smil placeres hurtigt på mine læber, han må have været bekymret  ”Justin” siger jeg med et smil.

Justin og jeg sidder bare og kigger på hinanden. Der en læge træder ind af døren ”hej jeg hedder Henrik” siger han og giver hånd til os alle tre ”jeg er bange for at Maya har fået en hjernerystelse” siger han Justin og jeg kigger på hinanden ”hvad skal det betyde?” spørger jeg forvirret ”det betyder at du ikke kan huske de sidste 4 timer før du slog dit hoved” forklare lægen ”men kan hun heller ikke huske det jeg fortalte hende lige før hun slog hovedet?” spørger Justin, han ser bekymret ud. Hvad mon han har fortalt mig? Når det for jeg nok at vide, snart.

 

Jeg sidder bare på hospitalssengen, som jeg har fået af vide jeg skulle af lægen. De skal tage nogle prøver så de ved der ikke er sket andet med mig, end den hjernerystelse de siger jeg har. Det mærkeligt for jeg kan ikke mærke jeg har den, men lige da lægen sagde det føltes det faktisk som om at det var et hul i min hukommelse. Som om der er noget jeg burde huske, endda noget jeg skulle være sur over men hvad? kan jeg ikke huske. Lægen kommer ind af døren, han sætter sig på stolen ved siden af min seng ”miss Gomez hvor er din kæreste og onkel det er vigtigt de er her når jeg fortæller dem dette” siger han der min onkel kommer ind af døren ”onkel det er vigtigt du er her for lægen siger han skal sige noget vigtigt, hvor er Justin?” spørger jeg til sidst ”han skulle vist noget i studiet” svare han med en sur stemme. Lægen hoster falsk, for at få os til at lytte så det gør vi. Lægen kigger på os med alvorlige øjne før han begynder at snakke ”godt så.. vi bliver nødt til at tage nogle flere prøver vi er ikke helt sikre men alle de sidste prøver vi har taget peger på at du har fået kræft… men vi er ikke sikre endnu” siger lægen. Jeg kigger bare chokeret ud i luften ”hv-hvad” stammer jeg der det går op for mig hvad jeg lige har fået fortalt, jeg har kræft.

 

Min onkel rejser sig og stormer ud af værelset. Jeg sidder bare i chok, hvorfor mig? Hvad skal jeg nu gøre? Jeg er hjælpeløs, jeg er bare en pige uden forældre, uden nogen der holder af hende. Hvorfor skulle jeg ville kæmpe for at jeg kan leve videre? Lægen afbryder mine tanker ”bare rolig, vi gør alt for at du bliver rask” siger han beroligende.

(To timer senere)

 

BlING BLING

 

Jeg ser hen på min mobil, der ligger ved siden af min hånd, det fra Justin.

 

Til Maya Fra Justy

Jeg skal tale med dig… aldrig glem at jeg elsker dig

 

Jeg kigger bare på den. Hvad mon han vil tale om? Jeg har altså vigtigere ting at fokusere på. Lige nu vil jeg bare fokusere på at blive rask, og ikke på alt det kærligheds hajs.

RING RING

Min mobil afbryder mine tanker, det er Niall.

 

 (M=Maya N=Niall)

 

M*hej Niall, hva så?*

N*Hey Maya, ikke så meget ville bare høre om du kan hænge ud her en af dagene?*

M*øh det ved jeg ikke lige.. du kan da bare komme op på det lokale hospital en dag? Hvis du altså har lyst.

N*hvad laver du på hospitalet?!*

M*det vil jeg ikke fortælle i telefonen*

N*okay så kommer jeg hen til dig*

M*Niall øh jeg-*

N* hør selv om vi bare er venner nu.. så bekymre jeg mig altså stadig om dig, vil du ikke nok lade mig komme?*

M*hmm.. Ok fint hvornår kommer du så*

N*Jeg kommer nu bare sig adressen*

 

Jeg giver ham adressen og fortæller lægerne at Niall kommer. Du skulle have set deres ansigter da jeg fortalte dem at Niall Horan, fra One direction kommer her hen for at besøge mig.

 

Det banker på døren, og mit hoved vener sig automatisk mod den ”Hey” lyder en stemme, Niall. Jeg griber mig selv i at smile idet jeg ser hans ansigt ”hej Niall” svare jeg smilende tilbage ”såå øh hvordan har du det?” spørger han og klør sig i nakken. Jeg gør tegn til at han skal sætte sig på stolen ved siden af mig, det gør han ”øh lægerne siger at øh jeg øh har fået kræft…” siger jeg trist. Niall ser chokeret og bekymret ud 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...