Vinterens virkelighed

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 18 dec. 2014
  • Opdateret: 18 dec. 2014
  • Status: Igang
Zenia er en pige på 17 år, som går på kostskole i England. Hun er populær og har mange venner. Hendes liv er perfekt. Eller det troede hun i hvert fald, inden hun mødte Harry. Han formår at få hende til at åbne øjenene op for det virkelige liv i den virkelige verden. Men hvad sker der når hun opdager hans dybeste hemmeligheder og får et helt andet indtryk af ham.

1Likes
0Kommentarer
55Visninger

1. ~ Juletid ~

*Zenias synsvinkel*

 

"Bing-e-ling-e-ling bing-e-ling-e-ling"

Jeg åbnede øjnene og sukkede. "Tsk tsk, giv mig fem minutter mere" sagde jeg. Det kunne vækkeuret selvfølgelig ikke forstå, så jeg var nød til at stå op nu.

Jeg kikkede på min iPhone. Idag var det den 18 december og jeg var ikke en skid i julestemning. Det sneede jo ingengang. Vi havde jo heller ikke hængt julepynt op. Med "vi" mener jeg min familie som bestod af mig, min mor og far. Jep jeg var enebarn og jeg elskede det.

Jeg gik i bad, tog tøj på og lagde makeup på. "Zenia, du kan klare det. Kun tre skoledage tilbage, så er der ferie" sagde jeg til mig selv. Jeg satte mit hår i en høj hestehale og pakkede min taske. 

"ZENIA, KOM NU ELLERS KOMMER DU FORSENT I SKOLE!" råbte min mor. Hvad sker der lige for at forældre skriger og råber, når man udmærket kan høre dem, når de bare taler normalt? "ZENIA, DET ER NU!" råbte hun igen. "Ja ja mor, er på vej" svarede jeg og slyngede tasken over skulderen. Min ynglings taske. Prada. Ned af trappen, gennem køkkenet og ud i baggangen. 

Jeg tog min dejlige varme grønne jakke og mine beige farvede ynglings støvler på. Jeg gik hen til min mor og gav hende et hurtigt mys. "God dag mommi" sagde jeg og smilede. "I lige måde skat" sagde hun og kyssede mig.

Jeg åbnede døren og begav mig ud i stormen. Ikke ud i den blide kulde og i det nyfaldne lag sne, som jeg ønskede jeg trådte ud i. Nej, det var grusomt vejr, og det havde det været den sidste måned. Heldigvis var vi ikke en fattig familie, så jeg havde min egen bil. En stor hvid firhjulstrækker, men ikke den klodsede model. 

Jeg låste den op, satte mig ind og kørte afsted til endnu en ny dag. Altid det samme. Stå op, gå i skole, være sammen med vennerne, lave lektier og sove. Det var lidt trættende i længden. Et perfekt, men til tider kedeligt, liv. Jeg havde lært at elske det. "Tænk på de stakkels børn i Afrika" sagde min mor, når jeg brokkede mig over de samme gamle ting. Jeg var vel heldig.

Jeg ankom på skolen og blev mødt af de samme forventningsfulde ansigter, som jeg plejede. Jeg skulle være hård og streng, for at beholde titlen som skolens dronning. Kun få heldige piger var med i min "gruppe". Jeg hadede at afvise små piger med lykkelig drømme om at komme med i "gruppen", som bestod af Miranda, Flicka, Jessica, Katty og mig. De kendte mig ud og ind, og vidste hvor svært det var for mig. Vi var bedste veninder og gjorde alt sammen. De var alle smukke, specielle og unikke på hver deres måde. De kunne holde på hemmeligheder og kunne opretholde den hårde facade, vi havde i skolen. De var støttende og hjælpsomme. Vi ofrede alt for hinanden.

Dagen i dag havde været forholdsvis let at komme igennem og blev hurtig overstået. Efter skole da vi sad på caféen nede i byen, kunne vi bløde op og snakke normalt til hinanden igen og ikke som sådan nogen bitches, som oppe i skolen. "Nogen der vil med ud og købe de sidste julegaver i morgen?" spurgte Miranda.  "Jeg er på" sagde jeg. Jeg var meget bagefter med julegaver, og jeg hadede at shoppe alene, så det var den oplagte mulighed. Vi ente med at aftale at vi alle tog afsted på shoppetur imorgen. Nu stod den på filmaften og pigehygge hjemme hos mig.

Det var så det første kapitel af historien :) Kom gerne med ris/ros om hvad jeg kan gøre bedre osv. - Astrid

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...