24 Dage

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 17 dec. 2014
  • Opdateret: 18 dec. 2014
  • Status: Igang
Velkommen til min julekalender. I dag er der præcis 24 dage til juleaften. Og hurra for det. Jeg er egentlig ikke hjemløs, men jeg betegner næsten mig selv som det alligevel. Jeg er kun 'hjemme' for at spise og sove, men jeg føler ikke 'hjemme' som hjem. Nok om det. Du spørger sikkert dig selv om hvad dog denne julekalender handler om. Men hvorfor skulle jeg dog fortælle dig det? Så gider du jo ikke at læse den, det bliver alt for forudsigeligt. Jeg hader forudsigelighed.

0Likes
0Kommentarer
114Visninger
AA

6. 5. December - Nisseleg

Og så blev det den 5. December. Åh ja, det gjorde. Ventetiden bliver kortere og kortere, for hver dag der går. Selvfølgelig. 

Du overvejer hvad der mon kan være i julekalenderen i dag, også i morgen, ja faktisk alle de 19 låger du mangler. Kan jeg blive ved med at komme med historier af samme skuffe? Skal det blive en dårlig jul for dig, fordi du ser alt dette? Jeg kan ikke svare dig, men åbn du bare lågen, og kig. Du vil i hvert tilfælde lære noget. Man lærer meget, af min julekalender. 

Bag den femte låge i denne julekalender finder du... Nej kan det passe? Et billede af en sild? Er det en julefrokost vi skal se? Nixen, vent du bare og se... 

Du finder dig selv i en skole, ved siden af mig. Jeps, du gættede rigtigt - det her er min skole, som jeg... Hader. Men det er ikke mig, denne historie skal handle om. Det er Rebecca fra min klasse, der får æren. 

Rebecca står et stykke nede af gangen, ved sit skab. Jeg betragter hende på afstand åbne sit skab med koden som alle kender, uden hun ved det. Selv jeg kan den i hovedet: 1-9-6-0. Det år hendes yndlingsbog, 'Dræb ikke en sangfugl' blev udgivet. 

Hun lyser op i et stort smil, da hun åbner lågen. Hun har fået en pakke af sin nisse! Jeg tænker i mit stille sind at det må være første gang det er sket. Du tænker ikke noget. Du ved ikke hvem hun er endnu. 

Vi betragter hende læse kortet der er vedlagt. Hun griner for sig selv, ja hun snakker også med sig selv. 

"Jeg håber ikke din jul vil gå i fisk. Hvad er det for noget at skrive?" Hun lægger kortet væk, og tager pakken. "Essj, den er helt våd. Altså. Har nissen tabt den i en vandpyt? Pyt skidt, bare det der er indeni er..." Hun snakker videre, og jeg kigger mig om. Ganske rigtigt, som jeg havde forventet står der, tæt ved Rebecca, en gruppe drenge og snakker sammen. Eller det lader de i hvert fald som om. Men jeg kan sagtens se at de i virkeligheden holder øje med stakkels Rebecca. 

Rebecca aner imidlertid intet uråd, hun er i gang med at åbne pakken. Hun snakker videre med sig selv. 

"Ejjj, den bliver klammere indeni, hvad mon det er for... IIIIISHHHH!" Skriger hun da indholdet af pakken falder ud i skødet på hende.

2 store, fede, sild faldt ud i skødet på Rebecca. Gruppen af drengene har svært ved at holde masken, men flækker af grin. 

"Det må være en... Drillenisse du har fået Becs." Fniser en af drengene. Rebecca nikker med tårer i øjnene. Du har lyst til at gå hen og trøste hende, men du ved at du ikke kan. Jeg har skam også lyst til at gøre det, men sagen er den, at det tør jeg ikke. Det er der heller ingen andre der gør. Sådan er det altid, vi vil åh så gerne, men vi må hellere lade Rebecca klare sig selv alligevel. Vi har jo heller ikke lyst til at blive udsat for sådan noget, og det ved vi, at vi bliver, hvis vi hjælper hende. Men vi vil jo gerne, ikke? 

Klokken ringer, og alle strømmer ind til time, undtagen Rebecca. Hun sidder med sild i skødet, og en fedtet seddel i hånden. Du når lige at læse den over skulderen på hende, når vi går forbi, på vej ind i klasseværelset. 

Glædelig Jul, din sild. Altså fisken. 

fede so! 

- Nissen 

Du har virkelig ondt af Rebecca, og du hader mig for at lade hende sidde alene tilbage med fiskeslim ned af lårene. Men det gør jeg, og jeg går næsten uden bekymring ind til Religion. Vi hører om den Hellige Sammeritaner. Jeg får lidt dårlig samvittighed. 

Du er ved at forberede dig til at stå i dit køkken, men historien er ikke slut endnu, hæng ved! 

Vi har en regel i klassen om at man tager sine sko af inden man går ind. Ikke at der er mange der følger den, men whatever, det er ikke det vi skal tale om, det er Rebecca. For Rebecca følger så sandelig reglerne til punkt og prikke, det skal jeg lige love for. Så da klokken ringer ud klokken 15:05, går hun som sædvanligt ud for at tage sko på. 

Hvorfor. Sig mig lige hvorfor jeg havde regnet den ud? 

Der lyder en forfærdelig knasen af knust glas, da hun stikker foden ned i den højre Converse. Nærmere en knasen af en rød julekugle. 

Og vips, du er hjemme. Godt det ikke var dig, der fik sild og en julekugle i skoen af din nisse hva'? 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...