24 Dage

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 17 dec. 2014
  • Opdateret: 18 dec. 2014
  • Status: Igang
Velkommen til min julekalender. I dag er der præcis 24 dage til juleaften. Og hurra for det. Jeg er egentlig ikke hjemløs, men jeg betegner næsten mig selv som det alligevel. Jeg er kun 'hjemme' for at spise og sove, men jeg føler ikke 'hjemme' som hjem. Nok om det. Du spørger sikkert dig selv om hvad dog denne julekalender handler om. Men hvorfor skulle jeg dog fortælle dig det? Så gider du jo ikke at læse den, det bliver alt for forudsigeligt. Jeg hader forudsigelighed.

0Likes
0Kommentarer
119Visninger
AA

2. 1. December - Skøjter

Du åbner den første låge i julekalenderen. Der er et billede af et par skøjter. Du er lidt skuffet - Du var blevet lovet en historie! Men tag det bare roligt, den kommer nu. 

Jeg sidder på en bænk ved siden af en skøjtebane i skumringen. Du sidder ved siden af mig. 

Vi betragter alle dem der løber på skøjter. Der er et venindepar der kommer ind på skøjtebanen, og de skøjter hånd i hånd et par runder. Jeg holder øje med dem, uden at de lægger mærke til det. Pludselig kommer en dreng hen og prikker den kønneste af dem på skulderen. De ser ud som om de kender hindanden. De hilser - ja, de krammer oven i købet. Jeg lader som om jeg er ved at brække mig. Vi kan begge se hvor det bærer hen af. Den kønne pige siger noget i øret på den anden. Hun griner, og det gør den anden veninde også. Men vi kan begge se hvor falsk det grin lige er. Nå, men det kan den kønne veninde ikke, eller også lader hun bare som om hun ikke kan. Hun svanser over til drengen, som nervøst tager hende i hånden. De skøjter videre sammen, og lader den stakkels veninde sidde. Vi kan tydeligt se at hendes øjne bliver røde, og begynder at løbe. Det kan den kønne veninde ikke, hun skøjter rundt hånd i hånd nu med drengen og lader til at have det skønt. Og hun lader også fuldstændig til at have glemt sin veninde. Sådan bliver det ved i næsten en halv time. Vi sidder og begynder og småfryse, og du overvejer om historien er slut. Men det er den ikke. 

På et tidspunkt sker der nemlig noget - ventet eller uventet. Det er blevet helt mørkt nu, men det er stjerneklart. Du kan ikke lade være med at tænke på hvor romantisk det er. Og netop som du har tænkt tanken til ende, stopper den kønne veninde og drengen op. De ser lidt nervøst på hindanden, mest drengen. Den kønne veninde stråler faktisk af selvtillid. Nå, men de mødes i et kys. Vi kigger over på den anden veninde. Hun står lidt og måber. Så bryder hun sammen, og begynder at græde. Uden lyd selvfølgelig, alt andet ville være pinligt. Hun sidder og græder i et minuts tid inden hun får samling på sig selv. Hun skiftertil sko og går over mod sin cykel. Først da lægger den kønne veninde mærke til hende. Hun siger til drengen at hun lige skal noget, men er tilbage om 1 minut, og så skøjter hun over til banden af skøjtebanen. Vi går tættere på, for at høre hvad de siger. 

"Hey, Signe, vent lige!" Råber den kønne veninde. 

"Hvad?" Råber den anden veninde, som åbenbart hedder Signe. 

"Kom lige over." 

Signe vender det hvide ud af øjnene, men kommer over.

"Hvad nu Diane? Jeg synes det så ud som om du havde travlt." Siger Signe hvæsende. 

"Nårh nej, men..." Mumler den kønne veninde, som hedder Diane. Hun ser lidt flov ud. 

"Men hvad? Jeg har siddet her i en halv time! Og du har ignoreret mig totalt! Og nu må jeg ikke tage hjem? Seriøst?" Signe er helt oppe og koge, det kan man tydeligt se. 

"Ja, men hvad vil du have jeg skal gøre? Få Oliver til at finde en dreng til dig?" Diane kommer igen. "Du ved godt hvor meget det her betyder for mig. Og du ved også godt at jeg er forelsket i ham." 

"Nårh ja, det havde jeg helt glemt. Jeg troede stadig du var forelsket i Jonas. Eller var det Emil? Det kan jeg sgu ikke huske, men det er nok også fordi du skifter dreng så tit! Du har ikke været forelsket i Oliver i mere end 3 dage og i er allerede kærester! Du er sguda ikke engang forelsket, du kan bare godt lide opmærksomheden!" 

"Man kan tydeligt høre at du bare er jaloux." Diane ser slet ikke selvsikker ud længere. Hun har fået tårer i øjnene, men tørrer dem hidsigt væk. Jeg begynder at kede mig, jeg ved godt hvad det her vil ende med. Jeg har set det så mange gange før; Enten vil de blive gode venner med det samme eller også vil de gå og være sure i et par dage. Men jeg tør væde med at de er best friends forever igen på mandag. 

Jeg går over og sætter mig på bænken igen. Du skynder dig selvfølgelig efter. Vi ser dem stå og skændes i et stykke tid, men som forventet krammer de hindanden til sit. Jeg vender øjne. Mit blik fanger pludselig noget rødt over mig. Jeg kigger op og du gør det samme. 

Der hænger en enkelt rød julekugle i et rødt bånd oven over os. 

Da du kigger ned igen ser du dit køkkengulv. Historien er slut for idag. Du tænker på hvad det var du så. Men du ved det allerede. Det var lidt af min 1. December du lige så. Gad vide hvad der sker i morgen. 

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...