I simply need your love.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 23 dec. 2014
  • Opdateret: 10 jan. 2015
  • Status: Igang
"I simply need your love" er en historie om den 17-årige pige Liva. Liva har en masse problemer med hendes venner og veninder, for hvem er en ægte ven og hvem er der bare for at få del i hendes popularitet og det gode menneske hun er. En dag tager Liva til en jule fest i byen, der viser sig at være noget af et drama, her møder hun Anderes. Anders er en af de typiske populære drenge, eller der tror Liva i hvert fald til at starte med. Men hvad gør man når man mod sin vilje forelsker sig og alle ens venner og familie er imod forholdet mellem de to.

0Likes
0Kommentarer
159Visninger
AA

2. An Old Friend Loosing It Again.

 

~ 20. december 2014 ~

 

Næsten jul, lørdag og fest om aften. Den her dag virkede helt perfekt til at starte med, jeg burde have vidst, at noget ville gå helt galt. Men man kan jo altid være bagklog, er det ikke det man siger? Selve dagen er egentlig ikke særlig interessant at fortælle om. Jeg vaskede noget tøj og løb en tur, ellers var jeg sammen med Bianca og Sofia. De var to af mine bedste veninder og den dag gjorde vi os klar til festen hjemme hos Sofia, da vi skulle til for-fest i det samme område som hun boede i. Da vi forlod Sofias hus havde jeg udvalgt en stram sort nederdel og en sort strik med pailletter, mit lange blonde hår hang som altid glat ned af ryggen på mig. For-festen var så sandelig en fest og det lykkedes mig at blive pænt fuld, inden vi skulle videre. Med Sofia ved min side satte jeg ind i bilen, klar på at få den fedeste fest og fuldstændigt uvidende om hvilket kaos jeg gik ind til.

Der stod vi så, i baren selvfølgelig. Veninderne og jeg havde lige færdiggjort en række shots, nu var vi klar på danse gulvet, men lige som jeg skulle til at gå med dem, var der en der greb fat i min arm. Nysgerrig vendte jeg mig om for at se hvem der ville i kontakt med mig, men da jeg så brune øjneunder de sorte buskede øjenbryn vendte jeg mig straks om igen. "Hey! Liva?!" Jeg gik igennem menneskerne på vej hen mod døren, jeg havde brug for noget luft hvis jeg nogensinde skulle komme igennem en samtale med ham. Da jeg var kommet udenfor, vendte jeg mig om, og rigtig nok havde han fulgt efter mig, jeg håbede ellers lige, han var blevet indenfor. Med et hævet øjenbryn og et ligegyldigt blik i øjnene spurgte jeg ham hvad han ville mig. Han smilede bare skævt og tog fat i mit håndled. "Kom med." Så slæbte han mig længere udenfor, indtil vi kom til et sted hvor der ikke var andre og vi stod gemt bag træerne. "Kunne du tænke dig at slippe mig nu? Tak. Hvad fanden vil du Sebastian?" Min stemme lød lidt mere sur end jeg havde planlagt, men det gjorde mig egentlig ikke noget. "Bare snakke lidt" Han trådte et skridt tættere på mig og jeg trådte et skridt tilbage. "Du snakker ikke bare. Du har altid et mål, så hvorfor siger du ikke bare hvad du vil?" Jeg var ved at være utålmodig nu, jeg nægtede at få hele min aften ødelagt på grund af ham. Det var bare så typisk ham, at skulle gøre et stort nummer ud af en lille samtale. Engang havde vi været gode venner, men så blev vi uvenner for et år siden og vi havde aldrig rigtig snakket siden.

"Jamen hvis det er sådan du vil have det Liva." Blikket i Sebastians øjne ændrede sig lige pluslig og han trådte tættere på mig, ligesom før trådte jeg tilbage. Jeg gad ikke hans numre, men uden jeg lagde mærke til det tvang han mig op af et træ. Hans hånd på min kind, hans krop helt op af min. Det her var helt forkert. "Ding Sebastian. Din tid i Livas taleterapi er ovre, jeg beklager at hjælpen ikke var bedre." Jeg smuttede under hans arm og med hastige skridt bevægede jeg mig mod festen igen. Desværre havde Gud udstyret Sebastian med sådan nogle forbandede lange ben, og han indhentede mig inden jeg kom særlig langt. Han lagde sin hånd på min skulder og sagde: "Liva hold nu op. For et år siden ville du have elsket det her." Hans arrogante stemme gav mig myrekryb og min mave snurrede sig sammen i ubehag.

- "Ja og for et år siden havde du mere travlt med en hver anden pige end mig. Du gik fra pige til pige og jeg var aldrig god nok. Du trampede på mig og du kunne ikke være mere ligeglad med mit venskab. Du var jo kun venner med mig, fordi du ville ind på livet af Sofia. Og da vi så blev uvenner, tænkte du aldrig på at ringe for at gøre det godt igen. Så nu lytter du godt efter Sebastian, jeg er ked af det du har slået op med din kæreste, men du er den sidste dreng jeg ville have noget sammen med. Så nu forslår jeg at du lader mig gå og så kan vi nyde festen. Hver for sig."

Nu kunne jeg da ikke gøre det mere tydeligt for ham, det mindste han kunne gøre var at respektere det. Jeg løftede mit blik fra jorden og mødte hans øjne. Lige pludselig var jeg ikke så hård længere. Jeg følte mig helt ædru igen og sårbar. Jeg havde aldrig fortalt nogen hvor meget han havde såret mig dengang og nu.. Nu følte jeg bare at mine følelser var helt blottet overfor ham. Jeg burde bare tage og gå, men noget holdt mig tilbage. Et øjeblik var hans blik blidt og det var næsten som om at det var den gamle Sebastian jeg snakkede med, men så kom arrogancen tilbage til ham og jeg gik.

Jeg nåede næsen hele vejen op til døren igen, det var rart at have mennesker omkring mig igen, jeg følte mig mindre blottet. Det var da lige indtil at han kom bagfra og løftede mig op. "Sebastian! SLIP mig!" Han pressede min krop op imod en væg. Jeg havde aldrig følt mig så hjælpeløs. Han kyssede mig på munden, mens han hænder gik på opdagelse på min krop. En tåre trillede ned af min kind og jeg lukkede mine øjne i et kort sekund, men nej han skulle ikke have lov til at gøre det her imod mig! Jeg tog fat i hans hår og brugte alle mine kræfter til at rive hans hoved væk fra. "LAD MIG SÅ VÆRE!" Der var der jeg så min redningsmand, jeg kunne have grædt af lykke og lettelse. En af mine venner, Frederik, kom hen og hev Sebastian væk fra mig. "Hvad tror du, du har gang i?!" Frederik var fuld ingen tvivl om det og jeg er sikker på, at han havde slået Sebastian, hvis ikke jeg havde stoppet ham. Der var kun en grund til at jeg ikke lod ham slå, og det var for at jeg selv kun slynge en lussing i Sebastian. "Du rør mig aldrig ikke! Nu hvor jeg tænker over det, du snakker ikke engang til mig nogensinde igen Sebastian!!"

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...