Prinsen og Sneglen

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 dec. 2014
  • Opdateret: 16 dec. 2014
  • Status: Færdig
Vi skulle i skolen skrive et eventyr om en snegl. Jeg håber, at I nyder den!

2Likes
0Kommentarer
172Visninger
AA

1. Prinsen og Sneglen

Der var engang en prins, der følte sig alene i den store verden. Selvom han levede på et stort, flot slot, manglede han et eller andet. Han spekulerede alle ugens syv dage og nætter på, hvad han manglede. Svaret kom som en åbenbaring, sidst på den syvende nat. Han manglede en prinsesse!

Derfor drog han ud i den store, vide verden på sin hest for at finde sin prinsesse. Han tog en bylt med mad på en kæp over skulderen, og traskede gennem krat og torne.
Solen var ved at gå ned den første dag, da han så et flot slot i det fjerne. ”Der må min prinsesse være!” Udbrød han til sin hest. Hesten galoperede hen til slottets dør, og prinsen steg af. Han bankede tre gange på døren indtil en gammel kone åbnede døren. ”Hvad vil du?” Vrissede hun.
”Jeg vil finde min prinsesse, kære frue!”
Hun gik, men vendte nogen tid efter tilbage med en smuk prinsesse. Hendes gyldne lokker og blå, funklende øjne var ikke til at modstå. Alligevel var der et eller andet ved hende, som han ikke brød sig om. ”Du er ikke min prinsesse,” sagde han og drog videre ud i verdenen.
Da det begyndte at blive mørkt, fandt han et træ, som han sov under til næste morgen. Da han endelig vågnede skyndte han sig, at drage videre. Hele dagen tog det - en dag gennem krat og torne, før han kunne se det andet slot i det fjerne. Pragtfuldt så det ud. ”Nej, dér må min prinsesse være!” Udbrød han mere overbevist end sidst.
Hesten galoperede ned til døren, og prinsen bankede tre gange på. Denne gang åbnede en mand med en kaffe i hånden og uglet skæg, og så spørgende på prinsen. ”Hvad vil du?”
”Jeg vil skam finde min prinsesse!”
Manden gik, men vendte tilbage kort tid efter. Med sig havde han en skøn prinsesse, som så så fin ud i en lang, gul kjole. Hun havde rødt, skinnende hår, som var sat flot op i en hestehale. Alligevel følte prinsen ikke, at hun var den rette.
”Du er ikke min prinsesse,” sagde han og drog videre ud i verdenen.
Håbet var småt, da prinsen vendte bort fra det smukke slot. Han fandt et nyt træ natten over, og da han vågnede var han frisk som en ørn og klar på at finde sin prinsesse!
Hele dagen tog det, men han kunne stadig ikke se noget slot. Solen var ved at gå ned. Han nåede en mørk gyde. Han havde aldrig set mage til grusomhed. Intet var der at se i det fjerne, indtil han så småt nåede enden af vejen. Et eller andet var oplyst af en form for lygtepæl. Kunne det være? Tænkte prinsen for sig selv. Det kunne det så sandelig godt. En stor snegl kiggede på ham. Han holdt øjenkontakt med den store snegl. Prinsen havde aldrig set sådan en skønhed før! ”Du skal være min prinsesse!” udbrød han. Af bare begejstring kyssede prinsen sneglen, og sneglede forvandlede sig til en smuk prinsesse med blondt hår og fine blå øjne. 
Næste dag var de nåede tilbage til slottet, og havde bedt alle på slottet om at hjælpe til med at få brylluppet færdigt til næste dag.
Festen varede i tre dage og tre nætter. Og de levede lykkeligt til deres dages ende.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...