responsibility l Harry Styles

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 dec. 2014
  • Opdateret: 8 feb. 2015
  • Status: Igang
Harry Styles og Grace Mendes er bedstevenner, og har været det igennem fire år, nu. Hun tilgiver ham for alle hans utallige fejltagelser, og må også bager over med det store ego der sommetider bruser over, men hun er der og Harry er fast besluttet på at det vil hun altid være. Deres venskab bliver sat på prøve, da en bekendt ung kvinde tår med en baby i armen udenfor Harrys dør, og insisterer på at det er hans barn, og uden videre efterlader ham med det. Selvom skuffelse er stor, træder Grace til og hjælper den håbløse Harry som ikke har noget effaring i at passe et barn eller hvad ordet ansvar betyder. Ikke nok med det er kompliceret, åbner Harrys øjne sig op, og ikke nok med at han forelsker sig i det lille barn, forelsket han sig dybt i den unge Grace.

21Likes
8Kommentarer
598Visninger
AA

3. 2 l " She looks like a Nora "

Jeg åbnede døren til det der var Harrys lejlighed, nervøs for hvad der dog var sket. Lejligheden lignede det samme, så det var ikke et af de der ''Jeg er fucking fuld, og lader min vrede gå ud over mine min møbler'', øjeblikke som Harry har haft igennem de sidste par år. " Hallo! " råbte jeg, og skyndte at tage mit over tøj af, og jeg vidste han ville gøre grin med mit utrolig afslappende tøj, som bestod af nogle grå joggingbukser, og en alt for stod sort trøje og min sorte sokker. Jeg gik ind i hans køkken, og der stod han og mod ryggen mod bordet og med armene over kors. 

Jeg gik over og gav ham et kram, da han lignede en der havde brug for det, han så helt færdig ud. Så færdig, at jeg næsten ikke turde at spørge hvad der dog foregik. Alt omkring os virkede helt fint, så hvad det kunne være havde jeg ikke noget idé om. 

" Hvad sker der? " spurgte jeg og trak mig fra ham. Han kommenterede ikke engang mit tøj, den var ny. Jeg vente bare utålmodigt, og istedet for at sige noget, begyndte han at gå ned af hans gang. " Du bliver nød til at se det her, " sagde han med en hæs og tør stemme. Ikke nok med at han ikke lignede sig selv, han lød ikke engang som sig selv længere. Vi gik ind på et værelse, som jeg kendte som gæsteværelset, og jeg listede forsigtigt efter ham. Han stoppede op ved en seng, og i sengen lå der en baby. 

" Hv.. Hvorfor ligger der en baby? " Spurgte jeg og begyndte at blive helt bange. Hvad betød det at der lå en baby her, og var det grunden til at han var helt ude af den. " Harry.. " mumlede jeg, da han forholdt så helt stum. 

 

Han trak vejret roligt, " De.. Det her er min datter, " 

Jeg kiggede på babyen i mange minutter, og følte mig utrolig svimmel. Jeg manglede en stor forklaring på det her, og om han bare lavede sjov med mig eller hvad der foregik. Den baby.. den, kunne ikke tilhører Harry. 

Jeg var ikke klar over hvor lang tid jeg bare havde stået og stirrede på den sovende skabning, men jeg var ude i stand til at sige noget. Det tror jeg også Harry var. Den begyndte at græde, rigtig rigtig høj. Harry kiggede målløst på det, og lod den bare ligge. Jeg skyndte mig et tage den op, og trøste den, selvom jeg heller ikke selv var god til børn. Frustreret trak han en hånd igennem mit hår, og vi blev enige om at vi blev nød til at snakke om det her. Derfor fik jeg lagt babyen ned i sengen, da den sov og fulgte med Harry ud i køkkenet igen. 

" Hvad er det der sker? Har du pludselig en datter? " Jeg tog en hånd på hans skulder, og prøvede at få ham til at stoppe med at gå frem og tilbage som en idiot. Han foldede sine hænder om bag sin nak, og et rystede på hovedet - han kunne ikke engang selv fatte noget af det.

" En pige dukkede op med den - en jeg har været sammen med. " Hans stemme hakkede idet, og mon ikke vi begge to var ligeså forvirret. " Hun sagde ikke meget, andet end hun rakte mig den, og sagde det var mit barn og at ingen af os skulle prøve at kontakte hende nogensinde, " Han rystede med hovedet. 

" Man kan vel sige at karma for har alvor ramt dig. Du ved godt at der er noget der hedder kondomer, ikke? " Jeg prøvede at virke irriteret, men sandheden var at jeg bare var forvirret og min hjerne prøvede at forstå det men kunne jeg bare ikke. Det her var noget, der var taget ud fra en film. Tænk, at hun havde efterladet det til Harry. Den meste egoistiske, dameglade og festglade dreng jeg kender. Hvordan skal han nogensinde kunne tage sig af et barn? 

" Oh my god, Harry. Du ved godt at du har skabt et fucking liv, ved at være så dum og fuld. Du kan altså ikke bare fucke rundt til højre og venstre, så sker der her. " Jeg gemte frustreret mit hovede mine hænder og rystede med hovedet. " Hvad vil du gøre ved bandet, din fans, fremtid? Du har et barn nu, du skal tage dig af! " 

" Grace, hold din kæft, okay? Det her er lige så stort et chok for mig, som det er for dig. Jeg ved ikke en skid om at have børn, og har da heller aldrig overvejet tanken om det. " 

" Har du snakket med din mor? " afbrød jeg ham, da jeg ikke vidste hvordan jeg kunne hjælpe med det her. Jeg ville selvfølgelig prøve, men jeg havde ikke stor effaring med børn. Det her var så fuckt, og jeg havde ondt af ham. Hvorfor havde kvinden ikke havde abort, hvis han alligevel ikke gad at have et barn. Harry rystede på hovedet, med hænderne i sit hår. 

" Hvad fuck.. " Hun græd, barnet græd. Min første reaktion var at gå derind, og løfte hende op. Jeg klappede hende på ryggen, og 'sshh'ede på hende så hun ikke skulle græde. Jeg gik ud i køkkenet til Harry, med hende i min favn. Jeg ved ikke hvad der var, men noget med at have hende i min arme, gjorde at det var et håb. Selvom alt i Harrys øjne sagde det modsatte, skulle det nok gå, lige meget hvad. 

" Nå.. hvad hedder hun så? " spurgte jeg ham, og han rynkede med brynet, som var det mest dumme at spørge om lige nu. Han trak mig skulderen, " det aner jeg ikke. Skal vi give hende et navn? " 

" Det synes jeg da.. " Jeg bed mig i læben, og kiggede ind i hendes grønne øjne. De lignede Harrys, og det gjorde hendes næse også. En dna test var hvertflad ikke nødvendig for ham. " Hvad foreslår du? " spurgte han, og gik helt over til mig. Babyen greb fat i hans finger, og han så helt chokeret ud. 

 

" Hun ligner en Nora, " 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...