responsibility l Harry Styles

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 dec. 2014
  • Opdateret: 8 feb. 2015
  • Status: Igang
Harry Styles og Grace Mendes er bedstevenner, og har været det igennem fire år, nu. Hun tilgiver ham for alle hans utallige fejltagelser, og må også bager over med det store ego der sommetider bruser over, men hun er der og Harry er fast besluttet på at det vil hun altid være. Deres venskab bliver sat på prøve, da en bekendt ung kvinde tår med en baby i armen udenfor Harrys dør, og insisterer på at det er hans barn, og uden videre efterlader ham med det. Selvom skuffelse er stor, træder Grace til og hjælper den håbløse Harry som ikke har noget effaring i at passe et barn eller hvad ordet ansvar betyder. Ikke nok med det er kompliceret, åbner Harrys øjne sig op, og ikke nok med at han forelsker sig i det lille barn, forelsket han sig dybt i den unge Grace.

21Likes
8Kommentarer
600Visninger
AA

2. 1 l Prologue

Regnen silede ned fra skyerne, og fik byen til at ligne en grå klump, oppe fra min lejlighed. Jeg stod i mit nattøj, med varme sokker på fødderne, og en lunt tæppe rundt om min krop. Jeg var stadig syg, og døjede med at komme mig efter den her hårde feber. Jeg havde et job, så sygdom passede ikke ind for tiden.

Mit job, var utrolig vigtigt for mig, og jeg blev nød til at holde det ved lige så jeg kunne betale regningerne for det hjalp Lauren mig ikke med. Hun gik på college, og havde ikke tid til et arbejde. Mig, jeg arbejde på et hospital og skulle gøre indtil sommer, og så skulle jeg finde ud af hvad jeg ville derefter.

 

Det her var et slags fri år, som jeg kunne bruge på at tænke tingene igennem. Jeg kunne hører Lauren, for hun løb altid op af trapperne istedet for at tage elevatoren. Hun var på en eller anden kur, og hvis der var en chance for lidt ekstra motion, så tog hun den også. 

" Skat, jeg er hjemme! " råbte hun, efterfulgt et fjoget grin. Jeg gik ud i køkkenet til hende, og hun havde kaffe med fra min yndlings café, hvor herligt.

Jeg satte mig nede ved bordet, og hun kom ind i køkkenet, uden det våde tøj overtøj. Hendes blå cowboysbukser var våde, hendes lyse hår og hendes mascara lå i et lag under øjnene, " Jeg tænkte du kunne bruge noget kaffe, " 

" tak, " Jeg varmede mine hænder om kaffen, og kiggede på hende. Jeg savnede at gå i skole, og have et lidt mere socialt liv, hospitalet var altid meget kedeligt. 

Lauren satte sig overfor mig, og tog en tår af sin kaffe, og sukkede glad. " Er det ikke surrealistisk at tænke på, at julen er lige rundt om hjørnet? " Hendes stemme var så glad når hun snakkede, og det fik mig til at smile stort. Hun havde pyntet hele vores lejlighed med julepynt, og når hun ikke lavede lektier, var hendes mobil altid tændte for en masse julemusik. Hun var fuldstændig i julehumør, men jeg ikke kunne komme i den. 

" Jo, jeg har ikke købt en eneste julegave, " Jeg lagde min hånd på panden, og tog et sip af kaffen. Hun kiggede helt chokeret på mig, og rystede på hovedet.

" Grace, der er juleaften om to uger, " 

 

Hun havde ret, julen var lige rundt om hjørnet. Min mor ville ikke lukke mig ind derhjemme hvis jeg kom uden en eneste gave. Hun var ligesom Lauren, og levede og åndede for julen.

Hun købte små julesweater til mine lillebrødre, bagte julesmåkager, lavede marcipan, pyntede vores hus så meget op at man ikke rigtig kunne kende, julemusikken var også på replay der og hun klædte endda vores to hunde ud i de grimmeste julekostumer.

Det var for meget, men julestemning kom man hvertfald i. " Jeg kan hjælpe dig når du bliver rask, jeg er færdig med alle mine julegaver, " sagde hun stolt, og jeg nikkede taknemmeligt, det havde jeg virkelig brug for. Jeg var elendig til det med gaver, at jeg endte med at købe sokker og sådan noget til hele min familie. Hvor ville jeg egentlig hade at få sokker. 

 

Min mobil brummede i min lomme, og hvad jeg ikke vidste var at den besked, ville ændre mit liv.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...