BAG SKOLENS TOILETDØR

En pige ved navn Ariana, kommer ud for en meget dramatisk oplevelse. Derved følger en masse konsekvenser og hun føler en stor trang til at hjælpe. Dette er en impressionistisk novelle.

7Likes
0Kommentarer
664Visninger

5. 5

Nøglen blev sat ind i nøglehulet til hoveddøren i opgangen. Der var lige blevet malet vægge fra en slidt orange farve, til en blød beige. Malingen stank i hele opgangen, men det var bedre end den gamle muggene stank der var før hen, syntes Ariana.

Den brune træ dør lavet af birketræ blev låst op, og ind i lejlighed trådte de. Nanna virkede ikke spor nervøs, men alligevel havde hun rædslen malet i øjnene.

Ariana rømmede sig og spurgte: “Vil du have en kop the eller kaffe, Nanna?”

“Jo, ja - det vil jeg da gerne.”

De gik ud til det ny-renoverede køkken, som også stank af maling. To krus blev sat på bordet. Skufferne blev trukket ud og Ariana tog to teskeer, for så at lukke skuffen igen. Med et slag blev skuffen smækket i, så man kunne høre bestikkent rasle. Elkedelen begyndte at koge, og fyldte stilheden i rummet ud. Nanna stod og betragtede hele hendes hjem, som om hun aldrig før havde set en andens hjem før. Tebrevene blev åbnet og sat ned i de tomme krus. Idet, at det kogende vand blev hældt ud over tebrevene, bredte det sig en skøn duft af skovbær i rummet, istedet for den skarpe maling. 

“Kunne du tænke dig noget sukker eller mælk i din the?” Nanna takkede pænt nej tak og de gik ind i stuen. 

Der var mange ting, men det så ikke rodet ud. Det var som om alt alt ting havde en plads. Billeder, skulpturer, bøger, ure, gardiner, små - og store planter og puder i massehvis. Intet flød, men alligevel var der ingen rene overflader. Der var så mange farver og nuancer.

De satte sig ved et hvidt ikeabord ved vinduet. Nanna elskede og at sidde ved vinduet og drømme sig langt væk.

“Han kan ikke lide mig.” Sagde Nanna, uden at kigge i Arianas øjne. Hun kiggede bare ud ad vinduet med et slapt blik istedet. 

Det gik først op for Ariana nu, at Nanna var helt grå i hoved, med blå mærker, som ellers i et nytteløst forsøg, var blevet dækket til med foundation. “Han har aldrig kunne lide mig.” Sagde Nanna med en svag og uskyldig stemme. 

“Jeg lytter.” Sagde Ariana, lidt bekymret.

“Jeg ved ikke hvor at jeg helt skal starte, men…men det er nok fordi jeg aldrig har fortalt det til nogen før.”

Ariana lod Nanna snakke, fordi hun selv vidste hvor svært det kunne være at udtrykke sine følelser. 

“For nogle år siden fik min mor sig en kæreste, som nu er min papfar. Han virkede rigtig sød, men lugtede altid af røg. Min rigtige far døde da jeg var fire år gamle, så jeg havde altid savnet en far-rolle. Derfor blev jeg rigtig glad da min mor fandt en. Min mor fik et helt andet overskud i hverdagene og smilede meget mere. Hun begyndte at synge om morgnen og der duftede altid af kaffe, imens radioen spillede de nyeste hits. Men sådan som tiden gik udhvilkede min papfars forhold til mig meget. Han begyndt at fange mit blik, når min mor ikke kiggede og tog mig på røven i ny og næ. Først ignorerede jeg det, men kunne hurtigt se hvad det ville føre til. Og så en dag i sommers.. da min mor skulle arbejde sent, var jeg alene hjemme med min papfar. Han, han..“ 

Hun stammede og kunne næsten ikke finde ordene frem. 

“Han startede med at tænde nogle stearinlys, som han ellers kun gjorde når min mor var hjemme. Så lukkede han alle vinduerne og jeg kunne høre døren låse i. Jeg var så nervøs, at jeg kunne høre og mærke min egen puls i mine øre. Kort tid efter dukkede han op i stuen. Han sat sig tæt op ad mig, imens x-faktor rullede på tv-skærmen. Jeg kunne høre hans åndedrag, som nu nærmest varmede min kind. Men pludselig begyndte han at føre sin ventrehånd op mod mit lår, så jeg blev helt stiv i kroppen og min vejrtrækning stoppede helt.” 

Hun brød ud i gråd og krummede sig helt sammen i sine egne hænder. Ariana havde godt nok aldrig selv prøvede noget ligende, og blev overrasket over hvor hele situation var endt. 

Men nu og lige her følte hun for en gang skyld at hun var vigtig, at et andet menneske havde brug for hende og at hun ikke bare var en mærkelig pige med mange udsædvanelige tanker. 

Hun trøstede Nanna og sagde at hun skulle trække vejret dybt. Efter et lille stykke tid hvor alt Nannas mascara var tværet endnu mere ud, satte hun sig op. Hun havde tunge røde og hævede øjenlåg nu. 

“Siden da har jeg været så bange. Jeg turde ikke at sige det til min mor. Han gjorde hende jo så glad og hvis hun fandt ud ad det, ville hun blive helt og aldeles ulykkelig igen. Men i weekenden.. I lørdags blev det for meget. Jeg blev så gal og så sur at jeg råbte og skreg ad ham, og at han skulle lade mig være. Jeg ville sige det til min mor.”

Nu var der igen en stilhed. 

“Han skred. Han slamrede døren i og jeg havde ikke set ham siden..”

“Indtil i dag.. da han mødte op i frikvarteret.. “

“Han tæskede mig til bunds og truede mig. Jeg skulle ikke sige noget om det med ham, for det ville jeg fortryde. Derefter låste jeg mig ude på toilettet.” Hun var ikke ked af det længere.. Hun var lettet, men havde alligevel et vredt udtryk. Nanna havde nu også en god grund til at være vred og sur. Ariana sad nu om Nanna med sine arme slynget om hende.

“Fuck et svin han er! Så usympatisk, uelskelig, ulækker, uduelig og umenneskelig han er. Han er fandme alt andet end et menneske. Ikke og engang et væsen.. Han har intet hjerte, men kun store problemer. Han er alt det med “U” må man sige!”

De grinte lidt men det flød hurtigt ud i tomhed igen. Det var ikke tiden til humor.

 

Det sidste Ariana sagde var: “Jeg skal nok finde ud af det. Vi skal nok finde ud af det alt sammen.

Sammen..

..Og jeg siger ikke noget af det her, til min lærer i morgen.”

 

 

 

 

NOTE:

Ariana stammer fra et græsk ord der betyder “mest hellig” eller “sølv”.

Det betyder også “fuld af liv”.

Nanna er et nordisk pigenavn der betyder "dristig", "smuk" eller "modig".

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...