More than Christmas.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 dec. 2014
  • Opdateret: 5 feb. 2015
  • Status: Igang
Thanksgiving er ankommet og julen er på trapperne, Allison har mange ting hun skal nå og gøre klar, men hun er ikke alene om det. Julen er hjerternes fest og det er det i den grad også for One Direction, med en koncert på vej og endnu en ny One Direction baby i vente. Alle har meget at se til og glade stunder er der nok af, men der er også triste stunder og tårer som vil blive delt. Men vil alt gå som det skal? Hvem skal være far igen? Hvordan vil de fejre julen i år? Hvilke kriser og problemer vil nu opstå? Er der mere Allison formoder at ødelægge, eller kan hun rent faktisk være god for en stund? Følg med i bind 7 af serien ”More than this”.

84Likes
214Kommentarer
19850Visninger
AA

29. Epilog.

 

Allison’s point of view.

Nytåret havde endelig været der, dagen hvor vi alle ville samles og fejre den sidste dag i året. En ting vi efterhånden altid havde gjort, en ting vi altid holdte det samme sted og et sted som drengene havde købt, da de udelukkende vil bruge det, så det kunne samle os alle.
Vi var alle klar til at feste, ingen af os havde set hinanden, ikke siden før jul og alligevel så jeg Louis den fireogtyvende, på hans fødselsdag. Men nu skulle vi alle se hinanden og fejre dagen.
Dagende op til denne dag, forgik fredeligt og uden noget bøvl. Jeg endte dog med at hvile og slappe af, med masser af forkælelse af familien. Børnene tegnede mange tegninger, legede med perler og meget andet, netop for at glæde mig. En ting de i hvert fald gjorde.
Men andre ting var sket.
Niall havde fået et brev omkring operation og en tid til den, han havde jo ønskede en og tiden kom egentlig meget hurtigt. Den ville allerede ankomme i starten af januar og jeg var meget i mod det, jeg sagde allerede at vi skulle udskyde det. Men for en sjælden gang, valgte Niall og være stædig, sige at vi ville kunne klarer det og det skulle nok gå, for Harry ville være der og helt sikkert hans forældre, ikke mindst mine. Ikke mindst ville vi have Ryan.
Aldrig i mit liv, havde jeg set ham så stædig og det gjorde kun at jeg fik et smil på læben. Selv alle andre grinede over det og roste ham til skyerne for, at sætte mig på plads.

Men livet kunne ikke være bedre, alt der manglede var Noah’s stemme og mysteriet om hvem der var gravid. Vi havde stadig intet svar fået. Så hvem der end ventede sig, måtte have en plan og den plan pirrede Harry meget. Han var mere eller mindre nervøs og bange. Han frygtede meget den faderlige rolle og kun med et års afstand.
Men Harry var Harry og jeg forstod udmærket hans følelser, hans tankegang og frygt. Jeg havde selv stået der og to gange endda. Først Quinn og Jamie, derefter et sæt trillinger og en efternøler. Men jeg klarede mig, med hjælpen fra min mand, Harry, venner og familie.
Hvilket Harry udmærket vidste, at han også ville have.
Men Bea havde ikke sagt noget, faktisk havde ingen sagt noget og det var det som pirrede mest, specielt med den viden vi havde.

Efter den pirrende vente tid, kunne jeg kun konstaterer, hvor meget jeg egentlig savnede en mave og en baby. En ting jeg ellers havde diskuteret flere gange og langt på hylden, en ting vi begge var enige om. Men savnet til maven, var virkelig kommet med lynets hast og føles af at holde om den, føle et liv som var på vej og mærke de små fødder, gjorde lysten større. En lyst som min egen mand, intet kendte til.
Jeg blev skruk på nul komma fem og ønskede en baby mere.
Mange ville sikkert mene, at jeg var sindssyg og jeg var klam, netop pga. de seks børn jeg i forvejen havde. Men jeg var ligeglad.

 

***

 

Smilet på de manges ansigter og de mange kram, var lige hvad man ønskede og havde savnet. Alle var endelig samlet og nød den vidunderlig middag, som vi alle havde forsøgt at lave. En middag, som var den bedste længe.
Der havde været flere taler undervejs, med folk som takkede for året og ønskede os godt ind i det nye år. Bordbomberne sprak en efter en, i mens børnene legede med knallerter og alt var som det burde være.
Vi havde alle fået de manglende gaver og hørt om alles jul, om Louis fødselsdag og alt det vi alle var gået klip af.
Men alligevel valgte Sophia, at slå på glasset og rejse sig op, for at overrække den sidste gave og faktisk en gave til hendes egen mand, Liam. En ting vi alle blev chokeret over, specielt med det hun gav ham og hvad der dukkede op i pakken.
Der dukkede den sødeste babydragt op og Liam var forvirret, men havde et smil i mundvigen. Jeg selv kiggede hurtigt på Harry, som selv hurtigt kiggede forvirret på mig og vi begge var undrende. For mysteriet vi længe havde kendt til, var måske blevet afsløret og vi selv anede ikke hvordan, eller hvorfor. Hvilket havde fået Harry til at rejse sig og direkte spørger Sophia, om det var hendes test hjemme ved os.
Sophia var helt klart chokret og måtte desværre nikke til det, hvilket kun fik Harry til at snakke, igen. Den mand havde aldrig forstået, hvornår gode og dårlige tider var. Men Harry var Harry.
Men Liam var mere end rigeligt lykkelig og vi alle blev kun lykkelige for deres øjeblik, at Nathaniel og Avery skulle have en søster/bror. De havde længe ønsket det og da det gik op for Silas, da jeg efter lang forklaring, endelig havde fået ham til at forstå. Så kunne han ikke andet sige, end at han også ville have en og Quinn gjorde sig hurtigt enig.
Som mange andre gange før, kunne jeg se jalousien i Nialls øjne og vidste derfor godt, at jeg måtte fortælle ham mine tanker og da jeg skulle til det, blev der atter banket på et glas og jeg måtte i stedet vende min opmærksomhed væk, og i mod Harry, som straks udbryd, at han også skulle være far. En ting der fik mig til at se chokeret på ham, ligesom så mange andre og nyheden må være kommet bag ham.
Specielt eftersom testen var Sophia’s og ikke Bea’s. Men åbenbart var lykken stor og behandlede fire mennesker godt.

 

***

 

Ugerne var bare gået hurtigt afsted og dagene forsvandt meget hurtigt.  Selv måneder var gået og jeg kunne i stolthed, kigge ned på en vidunderlige nyfødte datter. Selv Niall’s øjne var placeret i stolthed, på den lille klump, som for under tre timer siden, ankom til verden.
Vi producerede hende allerede nytårsaften, efter en meget lang snak og en meget lang overvejelse. Men vi lavede hende.
Bea og Sophia var selv indlagt i øjeblikket. Selvom Sophia fødte for to måneder siden, så var hun stadig indlagt, da der var kommet infektion i kejsersnittet. Hun var desværre uheldig, at skulle have et, da det ene barn lå forkert og med den forklaring, ventede hun tvillinger. De havde fået et af hvert køn, begge unger var fine og raske, de kom hjem efter to dage og desværre blev hun indlagt igen, pga. infektion.
Bea selv fødte for 3 dage siden, en fin lille dreng og som havde alt i orden.
Så var der vores pige, hende der kom til verden for tre timer siden og som allerede havde smeltet vores hjerter. Navnet var der stadig intet af, men efternavnet var tydeligt på plads. Hørlyck Horan, ingen tvivl om det.

Men lykken startede ikke kun der, lykken startede allerede dagen for inden og den startede med et mirakel.
Jeg hører en gråd, som tydeligt kaldte på mor og fra en stemme jeg langtfra genkendte, men jeg registrerede alligevel og specielt da andre råbte på mig, hvor flere unger kom ud i køkkenet og forstyrrede mig i madlavning. De begyndte at sige, at Noah havde fået låst sig inde og ikke kunne komme ud. Jeg gik i panik!
Niall var ikke ovenpå, men nede i studiet med drengene og lave noget nyt, de havde for en gangs skyld, ikke måtte bære ham. Niall kunne allerede nu gå perfekt og lave hvad han plejede, en ting han nød meget.

Men jeg løb efter ungerne og op oven på, hvor de som rigtigt nok havde sagt, at døren til badeværelset var gået i baglås. Nøglen var fjernet fra døren, da vi ikke ønskede at de kunne låse sig inde, men Jamie og Quinn vidste hvor den var, så de kunne låse døren, hvis de gik på toilet.
Jamie blev ved med at sige, at han måtte have glemt den og han var ked af det. Jeg kunne ikke sige så meget, andet end at forsøge at få den op og snakke til Noah, som jeg intet kunne hører fra, efter hans stumhed. Quinn havde allerede løbet efter sin far, som heldigvis var gået op i køkkenet og ikke var ved drengene, hvilket ville sige, at Niall intet andet og det var et held, han ville flippe ud.
Jeg hørte hele tiden en fremmed stemme kalde og der gik ikke langtid, ikke før det gik op for mig, hvem det kunne være. Mit hjerte gik i stå, bare lyden af den manglende stemme, som jeg aldrig havde hørt.

Harry fik døren op og jeg kunne straks tage min grædende Noah i armene, som ikke andet gjorde, end at sige mor. En lyd jeg var mere end lykkelig for og som jeg hurtigt styrtede ned i kælderen med. Niall skældte mig allerede ud, bare for at forstyrrer dem og troede jeg var gået i fødsel, hvilket jeg ikke var. Han skældte mig udover det også udover, at jeg bar på Noah, som jo var tung.
Jeg fortalte Niall alt, som jeg havde regnet med flippet han ud og ændrede alligevel til bekymret. Jeg havde endnu ikke sagt, hvad Noah havde gjort og det ændrede han selv på, da han strakte arme i mod Niall og tydeligt sagde far. En ting alle de resterende tre drenge og Niall blev chokeret over.

Men som I selv kan regne ud, så gik vandet nogle timer senere og jeg fik nu denne pige i armene. Godt nok tre uger før tid, men hun var her og i god behold. Noah havde fået stemmen, dog ikke så stærk som de andres, men den var der.

Der var intet der længere kunne slå mig ud, jeg havde alt og alt var i top orden.
Der var intet der kunne ændre det.
Jeg var lykkelig.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...