More than Christmas.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 dec. 2014
  • Opdateret: 5 feb. 2015
  • Status: Igang
Thanksgiving er ankommet og julen er på trapperne, Allison har mange ting hun skal nå og gøre klar, men hun er ikke alene om det. Julen er hjerternes fest og det er det i den grad også for One Direction, med en koncert på vej og endnu en ny One Direction baby i vente. Alle har meget at se til og glade stunder er der nok af, men der er også triste stunder og tårer som vil blive delt. Men vil alt gå som det skal? Hvem skal være far igen? Hvordan vil de fejre julen i år? Hvilke kriser og problemer vil nu opstå? Er der mere Allison formoder at ødelægge, eller kan hun rent faktisk være god for en stund? Følg med i bind 7 af serien ”More than this”.

84Likes
214Kommentarer
19811Visninger
AA

5. Chapter 3 - part 2.

 

Thanksgiving.

 

Harry’s point of view.

Mit blik rammer svagt ud i mod haven, inden jeg vælger at sukke tungt og se i mod køkkenet. Jeg har seriøst dummet mig. Men hvis jeg skal være ærlig, så havde jeg glemt at alle kom og at vi alle have søskende, ikke mindst børn. Men jeg troede faktisk også, at det ville være nok.
Men jeg kan godt se det nu, fem kalkuner er måske ikke nok.

Jeg har virkelig og jeg mener virkelig dummet mig.
”Fuck jeg er dum!”
”Harry, du er ikke dum. Du kender Alli, hun… ja hun overreager en smule,”
”En smule? Søde Louis. Hun overreager ikke,”
”Ved jeg godt Liam. Skulle bare sige noget. Men fuc…”
”Drenge, bevar Jeres mund. I er ikke længere teenager, I er faktisk forældre og Jeres børn skal vel ikke lærer de ord?”
”Mor, ungerne er gamle og dem der ikke er gamle, de sover” jeg ved ikke hvorfor at vore mødre blander sig, men sådan er mødre vel bare? Men de skal bare blande sig uden om.

”Når men for at tale om noget andet. Skal dig og Bea ikke snart have et barn mere?”
”Easy Louis! Jonathan er altså kun et år, slap nu af”

”Come on Harry! I har været sammen så længe og I har kun et barn! Eller er legetøjsfabrikken lukket?”
”Zayn!”
”Sorry Harry! Men Louis har mange børn og Niall med! Ikke mindst os andre!”
”Jeg har to, er det ikke rigeligt? Ellers kan I jo selv lave flere!”
”Harry, Louis og jeg har lukket fabrikken for længst. Og Skat? Går du ikke lige ned og tjekker op på ungerne?” mit blik rammer hurtigt Eleanor, sådan som hun går ind i forklæde, inden hun læner sig ned over Louis og planter et kys på hans læber, inden han bare smiler helt nyforelsket og rejser sig op. Selvfølgelig gør han altid hvad hun siger.


”Jeg vil nu gerne have mere end ét barnebarn, Harry.” jeg sukker en smule over svigerfar. Seriøst, de må lige blande sig liiiidt udenom! Jeg har ikke travlt! Ja jeg har en datter på ti og en søn på et år, derfor har jeg da ikke travlt. Altså han må da gerne blive to eller fire først. Bea er jo stadig ligeså smuk.
”Far, du får et barnebarn mere, når du får et” jeg ser hurtigt i mod hendes stemme, inden jeg mærker hvordan smilet breder sig på mine læber, da hun pludselig står her med Jonathan. Min dejlige lille dreng! Faktisk har jeg slet ikke hørt alarmen gå. Ja han er jo lille endnu og sover gerne til middag.
”Hej fars dejlige dreng!” jeg rejser mig hurtigt op, inden jeg træder hen i mod min skønne kone og min dejlige søn, inden jeg bare nupper ham fra Bea og planter mine læber i hans pande.
”Så ville du ikke sove me…”
”… Hej Farmors lille prins!” selvfølgelig kommer mor og tager ham fra mig… suk!
”Moooar!”
”Åh hold op skat, du ved han elsker hans farmor” Bea ligger stille hendes arme om min hals, inden hun blidt kysser min kind og jeg sukker bare en smule, for jeg vil da gerne holde min søn.

”Og nu surmuler Harry!” Louis ser bare grinene på mig og jeg sukker bare irriteret over ham. Ja lige meget hvor gamle vi bliver, så bliver Louis kun barnlig og Niall med. Men vi andre tre, vi kan i det mindste opfør os voksen.

 

***

 

Allison’s point of view.

At være i haven med Niall, var faktisk dejligt beroligende og gjorde mig en smule glad. Mit stress niveau blev lidt mindre, men den var stadig høj.
I mens vi havde været i haven, havde de andre klaret maden færdig og vi var nu derfor placeret ved bordet. Selvfølgelig med et børnebord og to andre borde, hvor vi sad lidt blandet. Det jo ikke så tit vi alle er samlet og for at vi ikke snakker med den samme, så sidder vi blandet.

Mit blik lander stille i mod ungerne, da jeg lige skal se om de har alt og om de alle er okay, hvilket de er. Jeg må sige at Quinn og Jamie er nogle fantastiske søskende. De har rigtig styr på det hele og holder øje med de mindre.
Jeg ser hurtigt i mod Niall, som ser i mod ungerne, inden han langsomt kigger i mod mig og giver mig det største smil han kan. Han rejser sig hurtigt op og slår på sit glas, så vi alle ligger bestikket fra os.
”Goddag alle sammen og velkommen til!  Det er jo Thanksgiving og med den tradition, fortæller vi jo gerne hvad vi er taknemlige for, som er sket i løbet af året og som vært, så føler jeg at jeg bør starte. Jeg er taknemlig for det fantastiske selvskab vi har, den fantastiske kone jeg har og mine vidunderlige børn. Selvfølgelig også mine venner og familien…” hvorfor er det, at han altid siger det samme og vi alle ved hvad han vil sige? Men på den anden side, Niall er Niall.
”Men i år vil jeg gerne sige ordentlig tak. Jeg er virkelig taknemlig, for alt den støtte I alle giver os, i gennem den svære tid vi går i gennem og for Jeres dejlige måde at tackle det hele på. Så tak” jeg ved han hentyder til Noah, selvom han er fem år og slet ikke har kunnet snakke, så har det stadig været svært for os. Ikke mindst faldt Niall ned af trappen, en gang her tidligere på året og brækkede benet. Selvfølgelig hans dårlige ben.
Da alle hørte det, så stod alle gerne klar til at hjælpe.

Niall når lige at sætte sig, inden en ny slår på glasset og denne gang er det Jamie. Min dejlige lille unge.
”Godt nok siger I, at vi børn ikke behøver. Men jeg vil altså godt sige noget!” hvorfor er det han minder så meget om Niall? Når jo, det er jo hans far og de to ligner hinanden virkelig meget.
”Jeg er virkelig taknemlig for min mor og far, som holder sammen lige meget hvad og jeg er taknemlig for den dejlige mad!” ja nævner Niall ikke maden, så gør Jamie.
”Vi elsker også dig Jamie! Men stop med at ligne far!” jeg smiler en smule over Harry, da han ikke hører under forældre, som Niall og jeg gør, men han vælger at svare. Sikkert fordi han også vil takkes.
”Jaja! Jeg er også taknemlig for dig Onkel Harry!” efter hans ord, begynder alle andre at hoste og jeg kan ikke lade hver med at grine. Det er lidt synd for Jamie, men han kan jo ikke nævne alle tusinde navne. Det vil tage for langtid.
”Lad nu drengen være, de var en sød tale Farmors lille skat” jeg smiler hurtigt over Maura, inden jeg stille ser til siden, hvor Louis stille har lagt hånden på mit knæ. Ja jeg er så heldig, at jeg sidder ved siden af min bedsteven og på den anden side sidder min svoger.
Han giver mit knæ et lille klem, inden jeg mærker Geoff gør det samme; selvfølgelig ved det andet knæ. Jeg smiler bare opmuntrende til dem begge, da jeg ved de begge sidder inde i deres hoveder og bekymre sig.
En ting de ikke skal.

 

***

 

Efter et godt stykke tid, er alle endelig færdig med at spise og talerne er endelig færdige. Det vil sige, efter flere timer. Okay måske 2-3 timer.
Der har så været dessert i mellem timerne også. Selvfølgelig har alle børn ikke holdt taler, for de er ikke tvunget til det og alligevel har nogle af dem valgt at gøre det.

Selv er jeg nok den eneste der nok ikke har sagt noget, men jeg har egentlig langtfra lyst. Året har virkelig været et hårdt år.
Jeg har stadig intet job fået, alle afviser mig pga. mine antal af børn og det skulle koste dyrt, jeg ved ikke hvad. Niall brækkede sit ben og selvfølgelig det dårlige ben, med det dårlige knæ og skal nu i gennem en lang proces’ med genoptræning. Selvfølgelig rammer det Niall og folk vil mene det ikke er noget på mig. Men det er min mand og jeg stod pretty much alene.
Okay jeg havde Harry og Bea, men Bea har sit arbejde og Harry har selv haft ting at se til. Men alle har selvfølgelig været her for os.
Niall har ikke kunnet så meget, så jeg har plejet ham en del og børnene har gerne hjulpet deres far, selv Quinn. Ja hun elsker Niall rigtig højt og det er bare dejligt.
Det er skønt at alle springer til og hjælper.
Men udover problemer med at få job og Niall’s ben, så er der stadig Noah og det er lige meget hvor mange år der går, så vil det stadig være en ting som trykker. Det vil ikke blive bedre.
Året har også bragt noget godt, den har bragt en masse godt. Bortset fra at vores bryllupsrejse ikke skete, eftersom Niall brækkede benet og det er Niall sur over. Men det kan vi ikke gøre ved og vi må bare finde os i det.
Nu til det nok værste i år, James har været til tjek på sygehuset… I kan vel regne ud hvorfor? Heldigvis var der intet kræft at se… men, suk. Ja der var så noget andet galt. James havde smerter og troede han følte en knude, men det var det ikke og i stedet en blodprop i benet. Han har det godt nu.

Det gav mig bare et kæmpe chok… meget stort chok.
Selv tog jeg ind med det samme og fik mig tjekket, selvom jeg egentlig ikke skulle. Men bekymringen steg mig til hovedet og det værste er at, de faktisk fandt en ny knude.
Ja I hørte rigtigt…
En ny knude.

Heldigvis ikke i min lunge denne gang, men oppe ved brystet og ingen ved noget, ingen. Jeg var inde til tjek for en måned siden og jeg kan intet sige til Niall… det kan jeg ikke.
Ja jeg burde have lært af første gang, men nu har jeg ikke ligefrem tænkt mig, at jeg skal stikke af denne gang og slå op.
Men jeg kan ikke sige noget!
Han har selv mange ting i hovedet.
Hvor langt knuden er, det skal vi se i det nye år og jeg er faktisk rigtig bange.

Jeg var tæt på at dø sidst.
Jeg er mega bange!
Hvad skal jeg gøre? Jeg kan jo ikke sige noget til nogen… det tog hårdt på alle sidst og jeg var tæt på at dø… hvis jeg siger det til dem, så skræmmer jeg dem. Hvad fortæller man ens børn?
I tænker sikkert nu, om jeg ikke burde være mere opmærksom, eftersom jeg har haft en knude og jov det burde jeg, men sidst mærkede jeg jo ikke en knude, når den var inde i kroppen og ikke ved brystet. Jeg tog kun ind, fordi James havde været der… og at vide der er en knude, det skræmmer mig.

For hvor langtid har den været der? Kan vi nå at fjerne den? Skal jeg miste hele brystet? Har den bredt sig? Og som sagt, hvad skal jeg sige til mine børn? Hvad hvis jeg skal dø? De kan jo ikke undvære deres mor! Niall vil dø og Harry med.

Jeg har en knude.

 

******************************************************************************************************************************************

Oh SHIT!
Det vi alle frygtede er sket! Allison har en knude i brystet!
Shit!

Og Niall har haft brækket benet, det ben hvor det dårlige knæ er og nøj vi må have ondt af ham nu?

Men hvad med Allison? Det her år har bare været lort for hende.
Men hvor langt mon den knude er og har den mon spredt sig? Kan I følge hendes smerte og bekymring? For hvordan skal hun sige det til alle, når hun var ved at dø sidst?
Bare det ikke sker igen!


 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...