More than Christmas.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 dec. 2014
  • Opdateret: 5 feb. 2015
  • Status: Igang
Thanksgiving er ankommet og julen er på trapperne, Allison har mange ting hun skal nå og gøre klar, men hun er ikke alene om det. Julen er hjerternes fest og det er det i den grad også for One Direction, med en koncert på vej og endnu en ny One Direction baby i vente. Alle har meget at se til og glade stunder er der nok af, men der er også triste stunder og tårer som vil blive delt. Men vil alt gå som det skal? Hvem skal være far igen? Hvordan vil de fejre julen i år? Hvilke kriser og problemer vil nu opstå? Er der mere Allison formoder at ødelægge, eller kan hun rent faktisk være god for en stund? Følg med i bind 7 af serien ”More than this”.

84Likes
214Kommentarer
19896Visninger
AA

28. Chapter 25.

 

25. December.

 

Allison’s point of view.

Måske jeg snart burde lære, at sandheden er bedre end en løgn, men det er svært og specielt når det gælder Niall. Utroligt jeg ikke lærer af mine fejl og utroligt at han ikke har forladt mig, det er jo ikke just den første gang. Han må virkelig elske mig.
Jeg fatter ikke at jeg bare ignorerede smerten, jeg burde slet ikke have ignoreret
den og alligevel gjorde jeg det. Men hvem ønsker at lade deres børn, se dem syge? Det er der jo ingen som gør. Det vil bare skræmme børnene og det er ikke det jeg ønsker.
Okay jeg har undskyldninger for alt.
Jeg er godt klar over, at jeg burde have slappet mere af og ikke virke som mig selv, men Niall kan ikke de ting. Ikke før knæet er helt klar til det, og det sker først efter en operation mere, en vi venter tid til. Niall har selv valgt det, da han ikke kan holde smerten ud og ikke kan klarer at han intet kan. Det heler ikke af sig selv og det er en af de gode grunde.
Men nu går der lidt længere tid for mig, eftersom syningen gik op og jeg slet ikke har hvilet mig. Jeg har stadig ondt, det kan jeg da mærke. Men nu skulle doktoren have syet mig igen, men jeg er stadig en smule svimmel og jeg kunne altså ikke ligge ned hele dagen.
Derfor er jeg nu nede i stuen og venter på den vidunderlige julemiddag, som vi er nået hen til.

Selvfølgelig var Niall oppe at vække mig og det er jeg taknemlig for, dog ville han gerne bærer mig ned af trappen og det skal han ikke, så i stedet sendte han James op. Min mand kan ikke lide, at jeg er syg og vil have jeg skal have hjælp. Suk.
Det går jo udover ungerne og deres bange anelser, men heldigvis var de i legerummet, så de intet så. Okay, det er så løgn.
Se jeg er god til at lyve.
Quinn og Jamie var i stuen, hvilket gjorde at jeg måtte forklarer dem det og straks blev de triste, ikke mindst bange. De skældte mig ud og skælde dem selv ud, da de begyndte at føle, at de var fejlen i svimmelheden. En ting de ikke bør føle. Men jeg forstår dem, sådan ville jeg også føle.
Okay, jeg er så meget en dårlig mor.

Okay, måske er jeg ikke en dårlig mor, jeg er bare en dårlig person og det er jeg sikkert ikke. Arg jeg er god til de negative tanker. Men jeg bekymrer mig bare om andre og ønsker ikke de skal bekymrer sig om mig, for jeg klarer mig.
Jeg har jo en vidunderlig mor, en papfar, to vidunderlige søskende, en mand som jeg elsker højt og seks dejlige børn. Men jeg har også sådan nogle fantastiske venner, som jeg elsker af hele mit hjerte og som jeg virkelig holder af.
Jeg ønsker jo ikke, at de bliver nervøse, bange og bekymret for mig. Jeg skal nok klarere mig, så længe de er okay og så længe alt er fint ved dem, så er jeg lykkelig og rask. Men jeg kan ikke ændre deres følelser og det de tænker. Jeg må bare tænke mig bedre om og tænke på mig selv.
Jeg er glad hvis de er glade og er okay, sådan har de det jo også. Niall vil aldrig kunne være okay, hvis jeg ikke er okay og det samme hvis vores børn ikke var okay, så ville han ikke være okay. Ingen af os er det, ikke når det kommer til Noah.
Jeg tænker tit på, om jeg mon er skylden i hans stumhed? Eller om det måske er fordi, at jeg var så tæt på at miste ham og hans søskende.
Der er bare nogle ting, som man ikke kan ligge på hylden og som man ikke kan ændre. Det er meget svært at ændre tankegangen.

Når man er mor, så tænker man på alt og hvis der er noget galt med ens barn. Så giver man straks sig selv skylden, eller giver sin mand skylden. Det er meget nemmere, for det må jo være forældrenes skyld, ikke?.
Det var det samme med Quinn’s situation.
Jeg gav Harry skylden, for selvfølgelig var det hans skyld, at hun brændte knæet og sådan var det bare i mit hoved. Men sådan var sandheden ikke.
Harry vidste jo ikke hun var der, hun ville bare gøre sin far glad og at det så endte med hun brændte sig, er jo en hel anden side af sagen. Det var jo ikke Harry’s fejl, han vidste jo ikke hun var der. Men som mor, så gav jeg ham skylden.
Det var i hans afdeling og han er faren til hende.

Sådan er forældre bare… det er nemmere at give sig selv skylden, eller partneren.

 

***

 

Vi alle sidder rundt om bordet, med smilet på læberene og latteren på plads. Nu begynder julen for alvor. Alle de vidunderlige traditioner starter nu og jeg kan kun smile, det er så hyggeligt.
Se lige de fantastiske mennesker omkring bordet:
Min skønne vidunderlige mor, min dejlige papfar Paul, min lillesøster Willow og min lillebror William.
Min elskede onkel James, min tante Tanja, Amalie, Jacob og John Jr.
Min vidunderlige dejlige ven, som oveni er faren til min ældste datter og hans kone Bea, som oveni er blevet min veninde. Deres søn ligger dog og sover, men de er her.
Harry’s mor Anne, Robin, Gemma, Phillip og deres dejlige knægt.
Bea’s far Henri, hendes mor Marylin og hendes storebror Simon.
Så er der min dejlige svigermor Maura, hendes mand Chris og min svigerfar Bobby.
Min svoger Greg, hans dejlige skønne kone Denise og deres to sønner, Theo og Derek, den yngste sover dog.
Så er der Ryan, min vidunderlige danske bedsteven og hans dejlige lille pige.

Nu til de mest vidunderlige mennesker:
Mit livskærlighed, Niall.
Min dejlige skønne datter, Quinn, som minder ret meget om mig og som er så vidunderlig.
Min store dreng, Jamie. En gut som bare ligner sin far og som har sådan et stort hjerte.
Mine vidunderlige trillinger, Edward, Noah og Shantel. Alle med hver deres personlighed og alligevel et kæmpe bånd til hinanden.
Så er der Silas, den yngste i flokken og lige nu mors dreng. Han er så mor syg og han er sådan en vidunderlig lille dreng.

Julen kan ikke være bedre, når man er sammen med de her mennesker.

 

******************************************************************************************************************************************

Sådan! Endelig et kapitel!
Ja et kort et, men julen må stoppe før eller siden!

Og hvad mener jeg så med det?
Er historien nu nået sin ende?
Vi ved jo ikke hvem der er gravid?

Nej det har I ret i. Men julen er over og det sidste kapitel kommer snart, hvor det sidste svar vil komme :).

I må have en god weekend alle sammen :)

Og husk, at det er sidste chance for, at stemme til Movellys prisen!:) Så husk og stem! Det slutter i morgen d. 31!:)

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...