More than Christmas.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 dec. 2014
  • Opdateret: 5 feb. 2015
  • Status: Igang
Thanksgiving er ankommet og julen er på trapperne, Allison har mange ting hun skal nå og gøre klar, men hun er ikke alene om det. Julen er hjerternes fest og det er det i den grad også for One Direction, med en koncert på vej og endnu en ny One Direction baby i vente. Alle har meget at se til og glade stunder er der nok af, men der er også triste stunder og tårer som vil blive delt. Men vil alt gå som det skal? Hvem skal være far igen? Hvordan vil de fejre julen i år? Hvilke kriser og problemer vil nu opstå? Er der mere Allison formoder at ødelægge, eller kan hun rent faktisk være god for en stund? Følg med i bind 7 af serien ”More than this”.

84Likes
214Kommentarer
19896Visninger
AA

27. Chapter 24.

 

25. December.

 

Niall’s point of view.

Julen er endelig over os og maden er super god! Okay, vi er kun på starten af dagen og jeg har så lavet maden. Hihi! Okay Harry hjalp til, men whatever!
Men som altid er det hyggeligt, familie er glade og der er humør fra start. Dog manglede vi en person her til morgen. Allison var just ikke nem at vække, så jeg lod hende derfor sove videre. Harry fortalte mig oven i købet, at hun var besværlig at holde vågen og blev ved med at falde i søvn, da de var på vej hjem i nat.
Jeg kan dog ikke undgå at blive bekymret, for det med at hvile sig, det har hun ikke gjort meget af og jeg har ladet hende slippe, netop på grund af julen. Men også fordi ungerne bare ville blive bange, hvilket de ikke skal.
Det er jo rigeligt at jeg er skadet og skal slappe af, at jeg ikke kan lege med børnene som jeg plejer og hvis Allison så skulle slappe af, det vil gå helt galt. Ungerne skulle nødig være triste til jul, men have julehumøret.
Så I kan bare kalde mig dum og uansvarlig. Men nogle gange tænker man anderledes, specielt når børn er involveret.

”Niall?” mine ører lytter straks til den velkendte stemme, en stemme jeg bare ikke kan få nok af og jeg kan kun være glad for den. Utroligt at den lyder, når man tænker på den.
”Ja skat?” jeg vender mig langsomt om og ser på min kone, som lige nu render i hotpants og en af mine T-shirts. Måske ikke det tøjvalg hun plejer at vælge, ikke når familien er til stede. Jeg ser hurtigt på Harry, som selv løfter hovedet op og giver Allison et kærligt smil, inden han sætter de sidste tallerkener i opvaskeren og forlader køkkenet.
Mine øjne følger bare efter Harry, ligesom Allison drejer rundt og følger Harry med øjnene, inden hun atter vender sig i mod mig og går langsomt i mod mig.
En meget underlig følelse går i gennem min krop, en følelse jeg har haft følt før, en følelse jeg langtfra elskede og elsker. Det er følelsen af bange anelser.
”Er du okay skat?”
”Jaja…” hendes måde at sige det på, giver mig et hurtigt korrekt svar. Allison lyver. Hun er ikke okay. Selv hendes langsomme skridt og hendes tag omkring køkken ø’en siger alt. Hun er svimmel.
Hvordan hun har kunnet komme forbi alle andre, det forbliver et mysterium og jeg ønsker ikke at vide hvordan. Måske de bare ikke har set hende?
”Allison, er du okay?”
”Ja jeg er…” mumler hun svagt, inden hun egentlig er ved at miste balancen og jeg hurtigt griber fat i hende, da jeg nødig ønsker hun skvatter.

”Allison, du virker ikke okay” hendes stædighed siger alt. Vi står i fælles køkkenet, i den fælles afdeling og ikke i vores egen. Så det med at blive i ens egen afdeling, det gør hun ikke. Nej hun er stædig nok og går herind, ikke mindst lyver.
”Jeg er okay…”
”Allison, du var lige ved at skvatte og du holder rigtig godt fat i min trøje” bare ved lyden af det ord, slipper hun hurtigt min trøje og forsøger at skubbe mig væk, men jeg holder stædigt fat.

”Har du taget din medicin?” ja hun skulle jo stadig have medicin, hun kan jo stadig have smerter og det skal hun nødig have. Hvilket jeg er sikker på hun tager, da jeg tæller dem hver aften og Harry med. Ja okay vi stoler måske ikke på hende, men vi ved hun kunne finde på at snyde. Vi kender hende jo.
”Ja”

Jeg nikker bare en smule, inden jeg ligger hånden på hendes pande og heldigvis er den ikke varm. Måske hun bare hoppede for hurtigt ud af sengen.
”Jeg er okay… bare lidt træt” hendes hoved bliver svagt lagt i mod mit bryst, hvilket kun bekymre mig endnu mere, specielt da hun faktisk falder i søvn og jeg derfor må holde strammer om hende.
”Allison, skat?” jeg forsøger en smule at vække hende, hvilket heldigvis lykkes og hendes hoved drejer sig i mod mit.

”Har du smerter?”
”Jeg er okay… bare lidt træt”
”Allison, du våger på og lukke de øjne. Har du smerter?”
”Jeg er okay Niall, jeg er bare lidt tr…” jeg sukker tungt, inden jeg tager en hurtig beslutning og løfter hende op i brudestilling. Lige nu skal knæet bare ikke knække, så vil både Allison og jeg komme til skade, hvilket ikke er godt.

Jeg går hurtigt ud i mod stuen, hvor jeg ved jeg vil finde de andre og det har jeg meget ret i, de alle sidder der. Jeg får desværre ingen opmærksomhed, da alle er i snak. Ungerne er heldigvis her ikke, så det er altid noget.
”Harry!” straks vender han hovedet, ligesom mange af de andre gør og en masse gips lyder, inden alle har store øjne.
”Hvad sker der?”
”Gider du og tælle hendes piller?”
”Niall?” Helene rejser sig hurtigt op og jeg ser bare ned på Allison.
”Enten lyver hun om smerter, ellers er der noget virkelig galt. Hun kunne knap holde sig på to ben og alligevel bevæger hun sig hele vejen ned, hun var ved at vælte og pludselig falder hun bare i søvn, stående…”

 

***

 

Harry’s point of view.

Timerne er langsomt gået og Allison sover stadig, men en læge har til gengæld været her. Men det var virkelig svært, at få en læge herud og derfor ringede vi til sygehuset. Dog sagde vi, at der ikke skulle komme en ambulance eller noget med udrykning. Vi ville nødig bekymre børnene.
Heldigvis lagde de ikke mærke til så meget, Ryan legede heldigvis med dem og holdte dem godt opholdt.
Det er nu tre timer siden, at doktoren var her og tjekke op på hende, selv han kunne ikke vække hende og tjekkede hendes ar. Der kunne jo være sket noget, hvilket der også var. Syningen var gået op. Men det skulle ikke være årsagen, kun til hendes smerter, som hun sikkert løj om.
Han mener at grunden er mangel på afslapning, den søvn hun ikke har fået og som hun skulle have haft. Derfor skulle vi bare lade Allison ligge og vække hende, faktisk nu.
Hvilket Niall er på vej til.
Heldigvis var det ikke alt for slemt, eller noget så alvorligt. Nu ved vi dog bare, at Allison skal slappe af og om hun så vil det eller ej, hun skal.
På grund af hendes træthed, kunne han nemt sy hende sammen, hvis han ville og alligevel gav han bedøvelse, kun ved brystet, netop så hun ikke mærker nålene og sådan.
Jeg overvågede det ikke, det ville være for underligt. Så jeg ved kun hvad Niall har sagt og hvad doktoren har fortalt mig. Vi har jo sagt det til de andre og der venter Allison en skideballe.
Et: hun fortæller ikke at hun har smerter.
To: hun har ikke hvilet sig. Okay den skideballe kan vi give til os selv, for det er os der har godkendt det.

Jeg hører en velkendt brokkelyd, som gør at både Bea og jeg rejser os op, men jeg giver hurtigt Bea tegn på at hun skal sætte sig. En ting hun langtfra er tilfreds med, men hun skal altså slappe af og lade mig klarer ham en gang i mellem. Vi taler selvfølgelig om Jonathan.
Min dejlig skønne lille dreng, som stadig sover til middag og som stadig kan vågne grædende op, fordi han ikke længere vil sove. Har nu valgt at kalde, så må jeg som en far forlade alle andre og går ind på hans værelse. Hvilket jeg er godt på vej til.

Mysteriet om testen, den er stadig ikke opklaret og jeg har så meget lyst til at forhører alle, men det kan jeg ikke bare. Så det må blive en uopklaret sag, som forhåbentligt snart giver sig til kende. Da jeg er meget nysgerrig.
Muligheden kan jo være så uheldig, at ramme mig.
Okay det lød som om at jeg ikke ønsker flere, men det gør jeg skam. Bare ikke nu. Hvilket jeg mener jeg har fortalt. Jeg vil ikke stå i et rod igen, det var hårdt sidst. Okay jeg var kun onkel, men det var stadig hårdt.
Quinn og James med et års forskel.
Trillingerne og Silas med et års forskel, det kan være meget hårdt. Endda to gange og de var ikke engang mine børn, jov Quinn var.
Men den del vil jeg bare ikke igen, det er et hårdt arbejde, da begge børn stadig er små og kræver sine forældre 24/7.

Jeg skal først have et barn mere, når Jonathan når de tre år og ikke før. En ting vi har diskuteret. En ting hun er enig med mig i.
Så det håber jeg hun fortsat er.

Jeg lyder virkelig som en idiot nu, ikke?

Skidt pyt, det kan jeg ikke ændre på nu.

Jeg kan dog sige, at hvis uheldet er ude, så vil jeg da være glad nok og elske barnet højt nok. Jeg vil aldrig kunne tvinge Bea til en abort, tværtimod. Jeg er i mod den slags.
Det er at dræbe et barn, det kan være det ikke er et barn, men det er tanken om det kan blive det og det er det som er forkert. For det er et levende væsen.
Det er som at slå et æg i stykker, okay nu er jeg så en morder, for det gør jeg.
Men det er jo pointen i det.
Når vi slår et æg ud, ryger der både æggehvider og æggeblommer ud. Hvis ægget ikke var puttet i en bakke, så kunne det faktisk have været en kylling og derefter en høne, som vi senere ville slagte og spise.
Okay, det gør vi jo ikke med babyer og jeg tror bare jeg stopper forklaringen, for det lyder så forkert i mit hoved og ville nemt kunne misforstås.
Vi dropper den bare.

 

******************************************************************************************************************************************

Harry og hans dårlige forklaringer, eller hvad mener I? :)

Er vi ved at være spændte på, hvem der egentlig er gravid og hvem der skal være far igen?

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...