More than Christmas.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 dec. 2014
  • Opdateret: 5 feb. 2015
  • Status: Igang
Thanksgiving er ankommet og julen er på trapperne, Allison har mange ting hun skal nå og gøre klar, men hun er ikke alene om det. Julen er hjerternes fest og det er det i den grad også for One Direction, med en koncert på vej og endnu en ny One Direction baby i vente. Alle har meget at se til og glade stunder er der nok af, men der er også triste stunder og tårer som vil blive delt. Men vil alt gå som det skal? Hvem skal være far igen? Hvordan vil de fejre julen i år? Hvilke kriser og problemer vil nu opstå? Er der mere Allison formoder at ødelægge, eller kan hun rent faktisk være god for en stund? Følg med i bind 7 af serien ”More than this”.

84Likes
214Kommentarer
19901Visninger
AA

26. Chapter 23.

 

25. December.

 

Harry’s point of view.

Efter den lange køre turer, slukker jeg endelig motoren og lader mine øjne hvile i mod Allison, som sover ret så tungt. Vi havde ellers en samtale i gang, da jeg ligesom skulle holde hende vågen, så hun kunne holde løftet til børnene, men hun gik så ud som et lys og det er forståeligt. Hun er stadig udmattet efter operationen, om hun vil indrømme det eller ej.
Min hjerne har kørt på fuldt tryk hele aften og specielt med den graviditetstest jeg fandt i går, for hvis det ikke er Allison’s, hvem er det så? Det er nok det store spørgsmål.

Jeg gravede jo ikke engang, jeg skulle bare smide en toiletrulle ud og der lå den, faktisk to. Men ja.
Allison har jo ret, der er mange kvinder i huset, men der er mange som kan udelukkes og alligevel ikke, for det kan jo ske. Det ville bare være underligt. Tænk hvis det var Maura’s eller Helene’s, eller Tanja’s og værst af alle, min mors. Ikke at jeg ikke kan unde hende og Robin et barn, det ville bare være for underligt og mærkeligt.
Allison mener ikke at jeg skal tage fat i Bea, hun mener at den skyldige skal komme frem selv og fortælle, at vi bare skal lade alt ligge. Jaer, det er jo også nemt, ikke?

Med forsigtige bevægelser, tager jeg nøglen ud og åbner døren forsigtigt op, som jeg lukker meget forsigtigt igen. For det første vil jeg ikke vække Alli og for det andet, jeg vil ikke vække dem i huset.
Med forsigtige skridt, går jeg om på den anden side, hvor jeg langsomt åbner døren op og spænder hende op. Jeg ligger hendes ene arm om min hals, så jeg meget nemmere kan få fat i hende og bærer hende indenfor.
Klokken er nok noget med omkring to om natten. Men nu skulle vi overraske Louis og han blev skam overrasket. Han troede virkelig, at alle havde glemt hans fødselsdag, både hans familie, kone og børn. Så da Allison og jeg dukkede op, hvor alle straks var klar med alt; Alli skrev til Johannah hvor vi ville være der. Så alt var klar gjort, bag hans ryg. Hvilket overraskede ham mest.
Han skældte dog også Allison ud og sagde hun var tosset, hvilket jeg var enig i. Men Allison er Allison. Det kan man ikke ændre på og det kommer nok aldrig til at ske.

”Hvor er vi?” en meget svag, lys stemme lyder hurtigt og jeg vender mine øjne ned på Allison, inden jeg lukker døren i og låser min bil.
”Vi er hjemme søde. Bare sov”
”Nej, skal op til u…” og der røg hendes stemme, da hun tydeligt falder i søvn igen. Hvorfor skal Allison også benægte alt? Hun har jo ikke hvilet sig, slet ikke som hun burde gøre og som hun fik besked på. Hun gør det stik modsatte, men ingen kan holde hende i sengen. Kun Niall. Men det sker også sjældent.

Det værste ved sovende mennesker er, at de bliver så skide tunge og når de har overtøj på, så er det squ ikke nemt!
Dog går det meget godt med, at ankomme i mod døren og få den låst op, hvor Chelsea straks gør og allivel fatter mit tysseri. Hun er nu en dygtig hund. Bea har trænet hende godt.
”Hvor er vi?” igen lyder hendes trættende stemme og et par brokkende lyde.
”Vi er hjemme, bare sov”
”Nej op til børnene”
”Allison, ba…” okay jeg kan ligeså godt stoppe, hun sover allerede igen. Ungerne vil jo ikke ligge mærke til noget og hvis de endelig gør, så forstår de også Allison, eller det skal de. Deres mor er jo stadig syg, pga. operationen, selvfølgelig.

 

***

 

Jeg når efter langt om længe soveværelset. Det tog en tid og få sko af, dog venter jeg med Allison, indtil hun er ved Niall. Hvilket hun er om lidt.
”Skat?” lyder der hurtigt, da jeg trykker ned i håndtaget og straks tændes natlampen, et skuffet smil rammer hurtigt Niall, indtil hans smil erstattes af et lille fnis.
”Niall, ssh” jeg forsøger at tysse på ham. Niall fjerner hurtigt dynen fra hendes side, så jeg kan få lagt Allison forsigtigt ned og derefter knokler jeg med hendes sko, selv hendes jakke er besværlig. Men det lykkes.
”Jeg skal nok resten”
”Får du også lov til. Jeg smutter indtil mig selv, godnat Niall”
”Godnat Hazza og tak!” jeg smiler skævt til ham og forsvinder ud af soveværelset, hvor jeg nu kan lade mine fødder, gå ned af trappen og ind i mod min egen afdeling. Hvor min kone forhåbentligt ligger og sover, sikkert sammen med Jonathan. Han plejer og kalde på en af os nu.

Han er ikke så god til at sove alene, men han er jo kun et år og derfor er det forståeligt. Han er jo heller ikke pottetrænet endnu og det går ikke godt med det, han er lidt besværlig.
Men vi tager en dag ad gangen.

Min hånd trækker langsomt og forsigtigt ned i håndtaget ind til soveværelset, hvor jeg langsomt træder ind og lukker døren efter mig. Jeg griber fat i kanten af min trøje og trækker den af kroppen, hvorefter jeg lader mine hænder åbne mit bælte og derefter bukserne, som jeg langsom trækker af.
Jeg kravler hurtigt ind under dynen, hvor mit blik hurtigt rammer den lille dreng, som atter ligger i midten af sengen og med en skøn mor bag sig.
Jeg læner mig stille frem, så mine bløde læber kan ramme hendes og som altid bliver hun vækket af det, hvilket kun bringer et smil frem. Ikke alene kun hos mig, men også på hendes.
”Hej” hvisker hun stille.
”Hej skat”
”Hvordan gik det?”
”Han blev overrasket, men sov hellere skat” jeg giver hende et hurtigt kys, inden jeg giver min søn et kys i panden og ligger armen henover dem.

”Han spurgte hvor du var, eller det var tydeligt, at han savnede sin far og undrede sig” et smil popper hurtigt frem, inden jeg lader mine øjne ramme på den sovende knægt. Grunden til jeg overhovedet kan se dem, er på grund af natlampen, som er tændt. Jonathan kan ikke lide mærke og hvis vi begge ikke ligger der, så skal den ene natlampe tændes, ellers er han ikke tryg. Han skal også altid have sin Tigerdyr ed sig og hans sutteklud.
Han er nu skøn.
Jeg drejer mig forsigtigt rundt og slukker for natlampen, da jeg nu er her og der ingen behov er for den længere. Der går også kun få sekunder, før jeg har vendt mig om og lagt armen om dem igen.
”Jeg elsker dig Bea”
”Jeg elsker også dig Harry”


Bare tanken om hvor genert og stille Bea var i starten, den er helt ufatteligt. Se hende nu. Hun er så snaksaglig, ikke kun med mig og hendes familie, eller for den sags skyld Allison. Nej hun er med alle og hun kan endda starte samtaler.
Hun griner så meget, har det sødeste smil og hun rødmer ikke nær så meget mere, kun hvis jeg roser hende, som sker hver evig eneste dag.
Utroligt at noget har kunnet forvandlet hende sådan. Selv hendes forældre er mig evig taknemlig. For den usikre Bea er for længst forsvundet og er nu i stedet en frisk, udadvendt pige, som elsker selvskab.

 

***

 

Allison’s point of view.

Med svage, trættende og udmattende øjne, åbner jeg dem langsomt op og ser forvirret rundt. Jeg kommer dog hurtigt i tanke om i går og hvor mange gange Harry forsøge at vække mig, men alligevel gik forgæves. Jeg husker også at jeg selv vågnede og måttet være faldet i søvn igen.
Jeg får det hurtigt dårligt, da jeg kommer i tanke om ungerne og mit løfte, et løfte jeg desværre måtte bryde og grunden var min træthed. Men sket er sket.
Jeg kan jo intet gøre.

Jeg slår stille armen til siden og forsøger at mærke min mand, men min hånd falder direkte ned på lagnet, og jeg kan derved regne ud, at Niall er vågnet. Hvilket vil sige at han i gang med den årlige brunch, som ham og Harry står for. Det får mig kun at sukke en smule og ligge hovedet ned på puden.
Min krop er totalt smadret og den er nok også lidt øm, specielt min nakke.
Jeg må virkelig have sovet sjovt i bilen.
Det vigtigste er dog, at Louis blev totalt glad for overraskelsen og alligevel en smule mobset. Han blev bare lidt tøsefornærmet. Han havde forventet morgenmad på sengen og meget mere. Men sådan er Louis, han forventer nemlig alt muligt og specielt den dag. Det var derfor, eller det var en af de mange grunde til, at han skulle overraskes og prankes.
For man skal ikke forvente ting, men i stedet blive overrasket over hvad der kan ske og hvad folk gør. Louis forventer bare, at Eleanor eller hans mor kommer med maden og alt muligt andet. Sådan gør han altid.

Med en meget træt mine, ligger jeg hovedet tungt på puden og ikke bare blødt som før, men mere tungt. Da jeg kan føle at jeg ikke magter noget og bare vil sove.
Jeg har måske nok en smerte, eller to. Men det siger vi ikke til nogen.
Niall vil bare flippe ud og det samme med alle andre.
Jeg lukker langsomt øjnene i og føler hurtigt hvor tungene øjnene bliver. Det hele bliver faktisk hurtigt sløret og straks bliver alt dejligt mørkt.

 

******************************************************************************************************************************************

Så blev det endelig jul! Og historien blev meget længer, end forventet -.-'.
Men nu har jeg også nogle virkelig vidunderlig fans, som bare gør at man har lysten til at blive ved!:).

Men hvem mon er gravid?


Da jeg har fri på fredag, så vil jeg se hvor meget jeg kan få skrevet og have liggende, både af denne, More than life, All thats hurt, More than hope, de nye og finde på handling til denne. Men også skrive alle de ansøgninger, som jeg er totalt bagud med og det vil være pænt nederen, hvis man får en advarsel eller bliver smidt ud og specielt nu op til fagprøven!
Ja fagprøven begynder så småt nu. Shit jeg er nervøs!
Derfor har jeg jo ikke så meget tid igen, da jeg virkelig sætter så meget tid jeg kan på den, det er trods alt min uddannelse og den er lidt vigtigere end movellas.
Men jeg vil se hvad jeg kan nå fredag, ellers bruger jeg gerne vinterferien på det.
Vores problemformulering, skal allerede være klar til uge 8, hvor vi skal på skoleophold og det er om en uge, at man går på vinterferie.

Jeg siger med det samme, lørdag kommer der ikke meget. Pap fylder 50 år og det skal fejres! Dog kun med min mor, store søstre og deres kærester. Så det er en ren hyggedag og den bruger jeg på dem. Senere skal vi ind og se Ishockey! Yes! Glæder mig!
Forrige gang var der slåskamp og sidste gang var der en skandale dommer! Så det bliver spændende! Der er dog kamp i morgen, men den tager mor og pap alene, hvilket de skal have lov til :).
Men hvis der kommer et minut eller to, hvor jeg kan løbe hen til min Ipad og ligge et kapitel ud, så gør jeg det :).

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...