More than Christmas.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 dec. 2014
  • Opdateret: 5 feb. 2015
  • Status: Igang
Thanksgiving er ankommet og julen er på trapperne, Allison har mange ting hun skal nå og gøre klar, men hun er ikke alene om det. Julen er hjerternes fest og det er det i den grad også for One Direction, med en koncert på vej og endnu en ny One Direction baby i vente. Alle har meget at se til og glade stunder er der nok af, men der er også triste stunder og tårer som vil blive delt. Men vil alt gå som det skal? Hvem skal være far igen? Hvordan vil de fejre julen i år? Hvilke kriser og problemer vil nu opstå? Er der mere Allison formoder at ødelægge, eller kan hun rent faktisk være god for en stund? Følg med i bind 7 af serien ”More than this”.

84Likes
214Kommentarer
19888Visninger
AA

24. Chapter 21.

 

24. December.

 

Allison’s point of view.

Det med at ligge i Niall’s arme, er ikke blot betryggende, hyggeligt og rat, det er alt hvad jeg kunne ønske mig. Han er den perfekte mand, en ting jeg aldrig vil blive træt af, at nævne. For han er perfekt og alt jeg har behov for.
Efter at være kommet hjem fra kirkegården, gik jeg direkte op til Niall, som åbenbart stadig lå i sengen og lige siden har vi ligget her.

Vi har fået snakket alt i gennem og han ved hvor jeg har været, faktisk havde han regnet det ud og han have håbet på, at jeg ville have taget ham med. Men det gjorde jeg ikke. Men han er okay med det, bare jeg tager ham med næste gang.
”Skat, måske vi burde gå ned til alle andre, jeg er lidt sulten” jeg sender hurtigt et grin ud, da det er så typisk Niall og være sulten. Jeg vælger blot at være stædig og putte mig tætter indtil ham.
”Jeg vil ikke ned”
”Men vi skal have mad” hans øjne lander på mig, en ting jeg meget nemt kan føle og det er tydeligt at der er hundeøjne med i spillet, så jeg vender langsomt hovedet op i mod ham og smiler kærligt.

”Men jeg ligger så godt her, i armene på min vidunderlig mand”
”Men det er jul”

”Fint, så gå ned og spise…” jeg sukker en smule irriteret over ham, for det er altså lidt træls, når vi endelig kan være bare lidt alene og han så bare vil æde, i stedet for at nyde.

En hånd griber hurtigt fat i mig, hvilket får mig til at dreje hovedet og se på Niall, som bare ligner en ynkelig skid. Jeg er da ligeglad med, om han sulten eller ej og ja jeg måske selv lidt sulten. Men nu er alle her og det vil sige at børnene er ophold, at vi endelig kan være alene. Harry har alligevel overtaget Ryan.
”Ligger du dig ikke ned igen?”
”Jeg troede du var sulten?”
”Er jeg også, men jeg vil hellere ligge her og have dig her” et smil popper frem på mine læber, inden jeg kravler op i sengen til ham og ligger mig tæt indtil ham, hvor hovedet langsomt bliver lagt på hans skulder og hans arm finder rundt om mig.

”Tænk at året snart er slut”
”Ja, det går hurtigt. Men det har været et dejligt år, alle år er vidunderlige, så længe du er her og vores børn” hans læber lander ned i min hovedbund, hvilket kun får mig til at smile. Han har meget ret. Alt er vidunderligt, så længe vi har hinanden og ungerne.

”Niall?”
”Mmm?”

”Jeg elsker dig”
”Jeg elsker også dig!”

 

***

 

Harry’s point of view.

”Far, står mor og Niall ikke snart op?”
”Bare lad dem sove lidt Quinn, mor er nok lidt træt og Niall, han går nok ingen veje uden mors tilladelse. Vi kan bare spise” et hurtigt irriteret suk, lyder hurtigt over fra Quinn af, inden hun bare ser skeptisk på mig og derefter maden. Julehumøret er stort ved os alle, men Quinn vil gerne have Allison her, det er tydeligt. Quinn har lige mistet hendes sidste rokketand, altså nu er alle tænderne skiftet ud. Hvilket hun er stolt over.
”Prinsesse, ikke hæng med hovedet. Mor er nok stadig udmattet og onkel Niall med”
”Farmor?”
”Ja min dreng?”

”Kan jeg få lov, at lave en bakke til mor og far, som jeg kan give dem på sengen?” mine øjne lander i mod Jamie og Maura, hvor Maura hurtigt kigger på mig.
”Gør du bare det Jamie”
”Hvorfor må han vække dem, når jeg ikke må?”

”Fordi du vil have dem herned, mor og onkel Niall må godt være alene lidt. Du kan vise mor det senere” hun sukker bare igen irriteret og skovler bare maden ind, jeg sukker bare lidt over hende og begynder selv at spise. Jamie rejser sig hurtigt op og forlader spiseburdet, inden han går ud i mod køkkenet, så han kan finde bakken og gøre alt klart.
Han kommer skam hurtigt ind og sætter to tallerkener på bakken.
”Husk bacon til far”
”Jaja, det ved jeg godt” han griner en smule over det og jeg griner selv over Bobby’s ord. Niall, elsker jo bacon og ville blive skuffet, hvis han ingen fik.

”Nu har jeg bacon, æg, pølser, bønner og hvad mere?”
”Jeg ved din mor nok gerne, ville ønske sig nogle pandekager med sirup” Jamie nikker hurtigt af Helene’s ord og tager en tallerken til pandekagerne; vi har tallerkener inde, som kun er til dem.

Han stiller den på bakken og ligger nogle stykker på, inden han hælder sirup udover.
”Far og mor kan godt dele. Men hvad mere skal der på?”
”Du kunne tage et rugbrød og det varmeleverpostej, det er jo en dansk ret og en din mor elsker”
”Også for guds skyld læg frugt på!” Jamie nikker bare til alle de ting der kommer og begynder at ligge tingene på.

”Quinn, kan du ikke tage juice, glas, kop og kaffe? Kan ikke bære to bakker”
”Jov jov, så ligger jeg også morgenkage på”

”Hvor er det sødt af Jer, jeg er sikker på at de vil værdsætte det!”
”Jamie, vent lige lidt” jeg rejser mig hurtigt fra bordet og tager fat i bacon tallerken, inden jeg går hen og smider en lille stak mere på Niall’s tallerken. Jeg ved godt, at han ikke bør få så mange, men det er for helvede jul.


”Harry, du skal da ikke fede min søn op?”
”Det må Allison styrer, det er kun jul en gang om året og knægten fortjener det”

”Jamie og Quinn, gå nu forsigtigt på trapperne, okay?”
”Skal vi nok mormor” jeg smiler en smule over dem begge, inden de begge forlader spisestuen og går i mod Horan afdelingen.

Mine øjne ser hurtigt, på min fantastiske kone, som giver mig et lille smil og derefter ligger opmærksomheden på vores søn, som hun er ved at made.
”Når, det kan være jeg skal til og i gang” Helene rejser sig op fra stolen, hvor Tanja hurtigt følger hendes eksempel og rejser sig op.
”Ja, vi har jo meget der skal forberedes”
”Sikker på I nu kan klare det og ikke behøver hjælp?”
”Paul, skat. Vi gør det jo hvert år, så der skulle ikke være problem, vel skat?” Helene læner sig langsomt sit hoved ned til hendes mand og kysser ham, inden hun sammen med sin veninde, forsvinder ud i køkkenet.

”Så må vi hellere rydde af bordet, nogle der skal have mere?”
”Ellers tak Anne, det smage rigtig godt!” jeg smiler hurtigt til Ryan, som ser meget tilfreds ud med at være her og snakken med ham i går, den forløb fint. Jeg har dog rigtig ondt af ham og den måde hans forhold er endt på. Men jeg har mest ondt af Maya, at hun skal vokse op uden hendes mor og jeg forstår godt Ryan’s valg, for så længe Kathrine ikke kan styrer sig, så går det ikke.

Det er bare trælst, at det skal gå udover sådan en sød pige og en pige som kun er 2-3 år gammel. Det er jo ikke fair.

 

***

 

Niall’s point of view.

Efter et godt stykke tids afslapning, sammen med jordens dejligste kone. Blev der tid til et bad, sammen med jordens dejligste kone og derefter måtte vi gå ned til de andre, hvor vi hele dagen har gjort, som vi nu plejer.
Timerne er gået og det er nu kommet til aftensmaden, man kan tydeligt dufte and og alt det andet lækkert. Helene og Tanja gør et godt job, man kan ikke andet end rose de to!

Dagen har virkelig været perfekt, Quinn og Jamie som dukker op med morgenmad, det er jo bare vidunderligt og sødt af dem. Quinn skulle så lige blære sig lidt og fortælle Alli, at hun har fået tabt sin sidste tand og det blev Alli jo stolt af. Hvilket er forståeligt. Så nu skal Quinn vente på tandfeen.
Quinn har jo regnet ud for længst, at der ikke findes end tandfe og det er Allison som tager tanden, hvor hun ligger en pengeseddel under.
Selv Jamie ved det.

”Det dufter så godt mor!”
”Det er godt du synes det skat, kan du begynde og bærer ind?”
”Selvfølgelig mor” selvom jeg burde slappe af i lænestolen, så gør jeg det ikke rigtigt og jeg går heller ikke med krykkerne lige nu, vil hellere hjælpe med at slæbe ind og derfor er jeg med Allison i køkkenet.

Allison tager fadt i rødkålen, både den varme og kolde. Jeg ser en smule efter hende og betragter hendes fine bagdel. Hun er virkelig perfekt!
Da Allison er uden for rækkevide, vender jeg blikket i mod Helene og Tanja.
”Hvad skal jeg tage, Helene?”
”Niall, kan du så gå ind og sæt dig, eller gå med krykkerne?”
”Svigermor, lad mig nu hjælpe lidt”
”Fint, men så slapper du af og jeg mener det!”
”Jaja!” jeg griber fat i kartoflerne og de brune kartofler, inden jeg går i mod spisestuen og straks støder på Alli undervejs, som sukker en smule opgivende og bare går forbi mig.

Jeg ved godt jeg er et fjols og behøver derfor ikke Allison’s opgivende blik. Men hun skal ikke lave det hele, alle lavede alt tidligere og der var vi ovenpå, så det er kun fair, at jeg hjælper til nu.
Vi er jo familie og familie hjælper hinanden.
”Niall, lad mig tage det” jeg når ikke at protesterer, ikke før Ryan har taget det fra mig og sat det på bordet.
”Niall, min lille skat, sæt dig så ned og slap af” selvfølgelig skulle mor sige noget og selvfølgelig være i spisestuen for, at give min datter noget at drikke.
”Mor, hold nu op”
”Niall, sæt dig!” jeg sukker bare opgivende og sætter mig irriteret på min plads, selvfølgelig lytter jeg til mor, eftersom man ikke skal gå i mod hende. Jeg er jo hendes baby, ikke?

”Tilfreds?”
”Maura, lad nu Niall være og gøre som han vil. Hvis han vil skade sit ben mere, så fint… så er jeg ligeglad, men jeg passer ham ikke og sådan er det bare!” selvfølgelig vil Allison komme med det, som en slags trussel, så jeg kan tænke mig om og den virker selvfølgelig hver gang, men ikke denne gang.
”Skat, alle har lavet noget i dag og vi har bare ligget ovenpå, så ville hjælpe til” et suk kommer fra min kone, inden hun går i mod mig og giver mig et kæmpe kys.
”Hvorfor skal du være så skide sød?”
”Fordi at det er jeg?” jeg smiler drillende og tvinger hende ned på mit skød, hvor jeg ligger armene om hende, med et kys plantet på hendes hals.

”Seriøst, i spisestuen. Gå da indtil Jer selv?” jeg griner lidt over Harry, som griner over mig og Allison.
”Niall, jeg er faktisk i gang med at hjælpe” hun smiler kærligt mig og giver mig et sidste kys, inden hun rejser sig og forlader mig på stolen.
Men der går ikke langtid, ikke før hun kommer tilbage med mere mad og sætter det på bordet, for derefter at sætte sig ved siden af mig.


Vores familie joiner os hurtigt og der begynder julefestlighederne, med den danske julemiddag. En ting som plejer at være meget hyggeligt og maden smager altid godt!
Dog vil jeg gerne vinde mandlen, det gør jeg aldrig! Vi har både en voksenskål og en børneskål, da der skal være gaver, som kan bruges til alle og ikke bare en alder.
Jeg vinder næsten aldrig mandlen! Det er altid Allison, James, Jacob, Greg, Marylin og Henri. Det er virkelig snyd. For jeg vil også vinde!
Men selvfølgelig kan min søn Jamie vinde. Så snyd!
Men i år vinder jeg den! Sådan er det bare!

Mandlen er min!

 

******************************************************************************************************************************************

Så kom der et kapitel! :)
Håber på, at jeg kan få udgivet et i morgen. Men min mor har fødselsdag, så det er ikke sikkert :)

Har I fået stemt på Jeres favoritter, til Movellys priserne i år ? :)



 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...