More than Christmas.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 dec. 2014
  • Opdateret: 5 feb. 2015
  • Status: Igang
Thanksgiving er ankommet og julen er på trapperne, Allison har mange ting hun skal nå og gøre klar, men hun er ikke alene om det. Julen er hjerternes fest og det er det i den grad også for One Direction, med en koncert på vej og endnu en ny One Direction baby i vente. Alle har meget at se til og glade stunder er der nok af, men der er også triste stunder og tårer som vil blive delt. Men vil alt gå som det skal? Hvem skal være far igen? Hvordan vil de fejre julen i år? Hvilke kriser og problemer vil nu opstå? Er der mere Allison formoder at ødelægge, eller kan hun rent faktisk være god for en stund? Følg med i bind 7 af serien ”More than this”.

84Likes
214Kommentarer
19850Visninger
AA

23. Chapter 20.

 

24. December.

 

Allison’s point of view.

”Hej far. Hvor er det dejligt og se dig, det er så længe siden og nok år siden. Det er jeg virkelig ked af, men det er lidt svært og rejse rundt med børn, specielt når de ikke er så gamle.
Niall er jo stadig kendt, de rejser dog ikke rigtig verden rundt. Men det starter de snart på, når Jonathan er omkring 2 år, så vil de starte.
Men ssh, det ved deres fans ikke og det skal være en overraskelse.

For resten, så er Jonathan Harry’s søn. En rigtig sød lille dreng. Harry er jo blevet gift, pigen hedder Bea Jones og er en virkelig sød pige, vent nej. Hun hedder jo ikke Jones mere, men Styles.
Åh far, der er sket så meget, siden vi sidst sås. Men du ved det jo nok, du passer jo på mig, ikke?
Niall, er kommet til skade igen, men det ved du vel også og det sætter virkelig et pres på alt ting, han kan ikke så meget og det forstår trillingerne jo ikke, specielt ikke Silas. Nu når vi er ved det, Noah kan stadig ikke snakke og lægerne mener at han aldrig kommer til.
Kan du ikke godt snakke med Vor Herre?
Noah er så følsom, han bliver så ked af det, når han hører de andre snakke og det er så synd for ham. Det går dog fint med tegnesprog, men derfor græder han stadig meget og er en rigtig mors dreng, ligesom Silas er.
Quinn er blevet sådan en stor pige, ligesom Jamie er blevet en stor dreng og de er virkelig moden af deres alder. Dog slægter Quinn mig på og Jamie slægter Niall på, ved så ikke lige hvad der er bedst. Men de holder nu sammen de to. Utroligt at de gør det, førhen skændes de altid og nu er de bare bedstevenner.
Edward klarer det godt og er en flot lille dreng, som forsøger at gøre det bedste for Noah og Shantel, men det er ikke altid nemt. Han er stadig mors lille dreng, men det vil han ikke selv være, ikke mere. Han mener jo han en stor dreng nu.
Shantel har det fantastisk, hun er en virkelig smuk lille pige og ligner mig da jeg var lille.
Mor har det godt og hun savner dig stadig hverdag, ligesom jeg selv gør. Men hun har det godt og Paul tager sig godt af hende, men han bliver aldrig dig. Men det er der ingen som gør. Willow og William er blevet to flotte børn, og jeg elsker de to, de er nogle dejlige rollinger.
James har det også godt, men han savner dig far. Han savner dig.
Vi alle savner dig far”

Jeg fjerner mine mange tårer og lader øjnene lande på gravstenene, hvor jeg stille sætter mig på knæ og kører en finger ind over fars navn.
Graven er bulet og det ligner at urnerne lige må være plantet, det ligner noget helt nyt og der er smidt gran på, selvom graven slet ikke er synket endnu. Der ligger også blomster, hvilket jeg gætter på er mor og James, ikke mindst Ryan.
Klokken er tidligt om morgen, jeg tog hjemmefra og ville besøge far, så jeg ikke skulle vække Niall med videoen, eller bekymre alle andre.


”Far, jeg fik kræft igen… doktoren siger det er væk, men far? Jeg blev bange, for et øjeblik ønskede jeg bare alt sluttede, jeg kunne ikke mere. Jeg ville ikke i gennem det hele igen og se alles ansigter. Jeg sagde intet, jeg skuffede Niall og løj for ham. Men jeg kunne ikke andet, jeg var bange far. Hvad hvis jeg skulle dø og hvad hvis det var slemt? Heldigvis kunne den fjernes.
Men jeg blev bange og ønskede for et øjeblik, at komme op til dig.
Men så tænkte jeg på min familie og jeg vil ikke kunne byde mine børn det. De skal ikke miste en forældre, ikke ligesom jeg mistede en.
Åh far.
Ryan ringede på døren i går og jeg blev helt overvældet, jeg har så ondt af ham og Maya. Det er synd for ham.
Men det var ikke alt, han fortalte mig at jeg ikke længere skulle undvære dig og at du var her, blot ca. tyve minutter væk. Mor og James har fået dig forflyttet. Du er her, ved mig, igen.
Åh far.
Jeg savner dig så meget, selvom det er flere år siden at jeg mistede dig, så går der ikke en eneste dag, at jeg ikke tænker på dig.
Siden mit bryllup sidste år, har jeg ikke andet end set på dig og gerne hver dag, specielt når ingen andre ser det. Du havde forberedt alt. Du havde endda forudset nogle ting. Jeg kan ikke lade hver med og se på dig, hører din stemme, se dit smil og dine tårer. Men mest af alt, sangen.
Du fik sunget den for mig, den største frygt af alle. Selvom jeg ikke fik min far og datter dans, så fik jeg sangen.
Så tak far. Tusind tak.
Niall spørger hverdag om jeg er okay og hver dag siger jeg at jeg er, men det er sådan set en løgn og det ved han også godt, men ingen kan snakke med mig og slet ikke når det kommer til dig. Det er alt for hårdt og det er blevet hårdere siden videoen”

Jeg giver et kort suk, inden jeg tager en dybindånding og lader øjnene ramme stenen, inden jeg igen åbner min mund og fortsætter, men ellers så ligegyldig tale. For det er jo hvad det er.
Jeg er en tosse som sidder og snakker til en grav, ikke andet.

”Her den anden dag, gav jeg Harry sul og da James gav mig bagefter, tænkte jeg på dig. Jeg kom i tanke om vores turer ned af landevejen, i gennem sneen og forbi alle de fine træer. Jeg huskede dit vintertøj og mit eget. Det gav et stik i hjertet, specielt fordi det ikke er der mere og jeg savner det far. Jeg fandt billedet frem i går aftes og fortalte børnene om det, jeg græd foran dem.
Hvorfor skal et savn gøre så ondt? Hvorfor skal man græde, bare man tænker på noget godt?
Det er ikke alt jeg kan dele med min mand, eller med mor, eller James. Nogle gange er der bare nogle ting, som gør at en lille pige har brug for sin far.
Jeg er så glad for at Shantel og Quinn har deres. Jeg håber virkelig ikke, at jeg mister Niall eller Harry og at de ikke mister dem.
Det var hårdt for mig, at vokse op uden dig og det var hårdt på mor også.
Men du kunne ikke gøre for det.
Vil jeg være ond og sige, at jeg nogen gange ville ønske, at jeg kunne ændre i tiden og du så stadig kunne være i live?
Jeg ved det måske vil få en konsekvens, eller mere. Tænk hvis jeg så aldrig mødte Niall, hvor ville jeg så være i verden? Så ville jeg nok ikke have været en badass, så ville jeg nok fortsætte med og være fars lille pige! Hehe.
Tænk hvis mor så stadig havde taget jobbet, så var jeg jo sikkert endt sammen med Liam og ikke Niall. Hehe.
Det er virkelig underligt og tænke på!
Nogle gange ville det være fedt, hvis man egentlig kunne få lov og se ens anden livsmulighed, ligesom i Sliding Doors.
Jeg bør tage hjem, de andre vågner snart og nogle skal jo lave mad, eller bare dække bord. Mor er sikkert stået op, det samme med Anne og Maura, de kan ikke lade hver. Men du kender mor.
Hun skal bare altid blande sig og ikke lade andre gøre tingene. Men mors mad er også godt og jeg er sikker på du savner den. Men jeg kan love dig, hun er blevet bedre til Jordbærtærte!”

 

***

 

Jeg rejser mig langsomt op, inden jeg tager fat i blomsterne, som ligger i en pose og stille tager dem op. De skulle nødig knække. Jeg ligger dem forsigtigt på far og giver hans sten et kys.
”Glædelig jul, far. Jeg elsker dig” jeg vender mig stille rundt, så jeg ligesom kan forlade kirkegården. Men jeg når kun at vende mig, da jeg ser mor og James stå der, med tårer i kinderne og sikkert nok har hørt en del.


”Vi tænkte nok du var her” siger James stille og breder armene ud, hvor jeg langsomt går ind i dem og bare knurrer armene omkring ham.
”Hvor langtid?”
”Et par minutter” svarer mor stille og giver mig et forsigtigt kys, inden hun går ind på fars grav og med tre gravlys, sikkert en til hver.
”Har du set vores pige John? Hun er blevet så utrolig smuk, hun ligner dig mere og mere for hver dag der går. Vi har seks fantastiske børnebørn, som alle ville ønske at de havde mødt dig og det ville jeg også ønske. Hun gør det så godt John, hun er en stærk pige, ligesom du opfostrede hende til. Dog har du givet hende, alt for meget stædighed og påstålighed. Men hun er fars pige og har hun altid været.
Hun er ligesom dig, fortæller ikke alt.
John, hvorfor fortalte du ikke om videoen? Min skat, den var så fantastisk og det var så dejligt at hører dig igen.
Allison, har sikkert fortalt om Willow og William? Jeg fik endelig en lille William, det ønskede navn vi begge ønskede.
Paul er sådan en vidunderlig mand, John. Han tager sig godt af mig.

Jeg elsker dig min skat, glædelig jul” mine øjne rammer stille på mor, hvor jeg bare lytter til hendes fantastisk stemme og bare betragter hende.
Så mange pæne ord hun siger og fortæller far hvor fantastisk jeg er.

Da mor kommer herhen, trækker hun mig indtil hende og denne gang går James i stedet ind. Jeg ligger bare mit hoved op af mors bryst og nyder hendes tunge vejrtrækning, hvor jeg godt mærker tårer som lander på mig og sikkert fordi hun selv græder.
”Hej mor og far. Hej John. Hvor er det dejligt at I endelig er her. I har været længe ventede, men der er så mange ting, som bare skal i orden og specielt når det er et andet land. Men det lykkedes. Der var jo ikke rigtig noget i Danmark mere, ikke når Helen og Allison var her i England.
Det er dejligt I endelig er samlet og jeg skal nok besøge Jer, før eller siden. Men forhåbentligt om mange år, vil gerne lige nå og blive bedstefar selv, nu må vi se om jeg kan slå seks børnebørn. Mon ikke jeg kan det? Jeg har jo tre børn og du har kun den ene. Haha.
Jeg har taget mig godt af hende, som jeg lovede dig John og det vil jeg blive ved med, altid. Hun er en utrolig fantastisk pige og jeg er ked af at du ikke kunne opleve det, men Allison gør det så fantastisk. Selvom der er meget modstand, så gør hun det så godt. Hun er en fighter, ligesom dig.
Desværre nåede du far, bare ikke rigtig at møde hende, eller mine børn. Men jeg ved du ville have elsket dem og mor med, men nu nåede hun at møde dem.
Tanja gør det godt, jeg skulle hilse fra hende. Hun måtte blive hjemme og holde øje med ungerne. Men I er her i England, så vi kommer forbi noget oftere.
Pas nu godt på hinanden, ikke?
Glædelig jul alle sammen!”.


James sætter sig stille på hug og tænder gravlysene som mor havde sat, han gør ligesom mig og kysser far, men også farfar og farmor. Mor kyssede også far, hvilket var hårdt at se på.
James rejser sig langsomt op, inden han går ud til os og ligger armene om os.

 

******************************************************************************************************************************************

Jeg sad altså og græd da jeg skrev! Men hørte også trist musik :).
Men ja det var noget af et trist kapitel og et rørende et, eller hvad mener I?

Familien er samlet, familien Peterson er rykket til England og den sidste Peterson er vist glad. James Peterson's forældre og storebror, er nu i England og kan besøges oftere, som Allison tog sig tid til.


Lagde I mærke til en rød tråd, under Allison's lange tale?
Hvad var den røde tråd?:) Nogle idéer?

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...