More than Christmas.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 dec. 2014
  • Opdateret: 5 feb. 2015
  • Status: Igang
Thanksgiving er ankommet og julen er på trapperne, Allison har mange ting hun skal nå og gøre klar, men hun er ikke alene om det. Julen er hjerternes fest og det er det i den grad også for One Direction, med en koncert på vej og endnu en ny One Direction baby i vente. Alle har meget at se til og glade stunder er der nok af, men der er også triste stunder og tårer som vil blive delt. Men vil alt gå som det skal? Hvem skal være far igen? Hvordan vil de fejre julen i år? Hvilke kriser og problemer vil nu opstå? Er der mere Allison formoder at ødelægge, eller kan hun rent faktisk være god for en stund? Følg med i bind 7 af serien ”More than this”.

84Likes
214Kommentarer
19886Visninger
AA

20. Chapter 17.

 

22. December.

 

Allison’s point of view.

”Så, reglerne er som følge: Ingen hård snebold, ingen sten i snebold, ingen sul og vi skal passe på mor, selvom vi skal tæske hende!”
”Hey!” jeg sukker kort over Quinn.

”Du skal passe på unge dame, at dine gaver ikke bliver dig frataget og julemanden ikke kommer”
”Tssh! Far tillader det ikke!”
”Nemlig, sådan! Bare giv mor tørt på!”
”Harry, hvad er det for en børneopdragelse!”

”Den jeg bestemmer!” han ser bare flabet på mig og jeg ser bare flabet på ham.
”Nu ikke for voldsomt, Harry”
”Nej nej Helene, vi er så blide som vi kan være!”
”Harry, hvis du skader Allison, så tæsker jeg dig”
”Niall! Børn til stede” jeg sukker kort over min mand og ser bare hvordan han giver Paul hånden, hvilket vil sige at Paul er enig. Suk. Fædre og mand, det jo typisk.

Jeg vender mine øjne i mod Harry, som har Quinn, Amalie og Jacob på hans side, endda min egen søster Willow. I mens jeg kun har Jamie og Gemma. Sådan en forræder familie!
”Mor? Må jeg godt tæske Willow? Nu når hun går i mod sin egen søster?”
”Du kommer bare an søs!” sikke flabet hun kan være.
”Nej du må ej… skal I nu også den her voldsomme leg?”
”Hold nu op Helene, der sker intet og ikke min varetægt”
”Mormor, mor kan godt tåle det”
”Jamie, hvis side er du på? Din mors side, eller din onkels side?”
”Din, kære moder”
”Så hold op med og sige jeg kan tåle det… tsh!”
”Allison og Harry, kan I ikke lave en anden kamp?”
”Nej!” siger vi begge hurtigt i kor.
”Niall, der sker hende intet, jeg er her og jeg giver min kære lillebror tørt på!”
”Hey!” jeg giver hurtigt highfive til Gemma.
”Tid til at lægge taktik!” jeg griner en smule over Harry, inden jeg vender mig i mod min søn og Gemma. Dejligt at jeg har to på min side, selv han har flere på hans side. Men jeg skal nok vinde, bare rolig!

 

***

 

Harry’s point of view.

Kampen går forrygende kort og min kære søster, Allison og Jamie får tørt på. Men nu er vi flere på mit hold og Allison skal nok tabe. Hun kommer aldrig til at slå mig!
Jeg kender hende og hvert af hendes træk, den søde lille tøs, hun taber stort!


”Arg av…” jeg ser hurtigt i mod Allison, som falder sammen ned i sneen og straks panikker jeg, ligesom alle omkring os gør.
Vi skulle måske have lyttet og ikke lavet en sneboldkamp, for selvfølgelig skulle det ende galt.
”Alli!” jeg springer hurtigt hen i mod hende og falder ned ved hendes side.
”Alli! Tal til mig, hvor gør det ondt?” jeg kigger på hende og prøver at holde om hende, hun vender langsomt sit hoved og hendes øjne ser ikke skræmte ud, eller fyldt med tårer. Nej de ligner nogle øjne, som smiler lumsk og straks kan jeg se, at det her blot var en fælde og en jeg direkte faldt i. Der går ikke særlig langtid, før jeg har iskoldt sne inden under min jakke og min trøje.
Den lille lumske tøs, planlagde et angrib i mod mig og et meeeget bisset et.

Jeg skriger måske en smule tøset op, men isen er også skide koldt og Allison, ja hun griner bare. Ligesom alle de andre gør.
Jeg burde have set det, at efter blot et kvarters sneboldkamp, så skulle hun lave noget og få mig i en fælde. Hvorfor så jeg ikke det noget før? Det er for helvede Allison og hun har altid planer, ikke mindst er hendes hævne altid sød og hun får dem altid. Fuck jeg er dum!
”Haha, lille Harold faldt ned i fælden!” jeg ser hurtigt på min søster og rejser mig op, inden jeg forsøger at få sneen ud og det bliver blot koldere.
”Det er ikke okay! Vi havde en regel om ingen sul! Hun snød!”
”Du er bare en dårlig taber, Harry” Allison kigger bare flabet på mig og børster flabet sneen af sig, inden hun bare giver mig et flabet smil.

”Jeg sagde jo, at hævnen er sød. Harry, burde du ikke efter flere år vide, at man ikke ligger sig ud med mig? Men du tabte, surt for dig. Gå ind og ta’ en tude kiks”
”Mor, må Allison godt sige alt det hun gør?”
”Søde lillesøster, mor bestemmer ikke over mig mere og ved du hvad, der er ingen gave til dig, eller Jer to og du, min egen datter. Der er bare ingen der!” hun ligger hånden mod sit hjerte og kigger bare totalt skuffet på dem, dog kan jeg se hun driller dem.

”Allison, det der var et meget bisset trick. Du skræmte livet af mig og din mand”
”Åh hold dog op, I burde efterhånden kende mig og hvordan jeg ser ud med smerter. Hvorfor tror I at jeg gik efter sneboldkamp? Jeg havde planlagt det fra starten. Seriøst, Gemma og Jamie var med på den fra starten, ikke mindst Anne, Robin og Des. Selv Paul og James. Mor, jeg har styr på tingene”
”Så I alle har været i mod mig!?”
”Faktisk far, så vidste jeg det også.”
”Quinn Hørlyck Horan Styles!”
”Sorry Daddy, men du glemmer lidt, at Jamie og jeg er søskende, ikke mindst gode søskende og gerne fortæller hinanden ting”

”Jeg fik dig Harry. Så tror du stadig, at du kan slå mig i ting?” jeg ser irriteret på Allison og ser hurtigt i mod min datter. Sådan nogle, arg! Planlæggende møg unge, det er hvad Quinn er. Så går min egen prinsesse i mod mig, hvad er det for noget! Hun lod som om hun ville hjælpe og hun har vidst det fra start. Sådan noget! Arg.

 

***

 

Allison’s point of view.

Jeg ser i mod Harry, som bare skuffet går fast besluttet i mod døren og ind, han ligner virkelig en dårlig taber. Ha!
”Sådan Alli!” jeg smiler bare til Gemma og modtager et hurtigt kram, inden min søn giver mig et og derefter min datter.

”Mor, jeg er altid på din side. Specielt i sådanne situationer!”
”Det var godt min pige!”
”Jeg tror ikke jeg skal pisse Alli af!” William gad ikke og være med, så han sad derfor på sidelinjen og kiggede sammen med de andre.
”Det har du ret i William, det skal du nok ikke. Din storesøster elsker hævn og giver gerne hævn. Heldigvis har jeg ikke fået min!” jeg ser hurtigt på Amalie, hun hentyder selvfølgelig til situationen med Niall og med de ting hun gjorde i mod mig, jeg bærer nok stadig nag, specielt da han ikke så en af trillingerne komme til og takket være hende.

Men jeg har også tilgivet hende, på en måde.
”Bare rolig Amalie, der kommer ingen hævn” jeg smiler kort til hende og ser hurtigt i mod min lillesøster, som jeg hurtigt løber i mod og vælter i jorden, inden jeg giver hende sul og hun bare skriger op, selvfølgelig med et grin i mundvigen.
”Undskyld! Jeg skulle aldrig have gået i mod dig!” jeg griner af hende og stopper derfor, inden jeg hjælper hende op og børster sneen af hende.
”Fra og med i dag, så er jeg på din side, altid!”
”Det var bedre!”


”Allison… jeg giver seriøst op på dig! Du elsker bare problemer!” jeg griner over James, inden jeg ser ham kommer i mod mig og begynder at kaste sne på mig.
”Hey!” jeg bukker mig hurtigt ned og samler en snebold med hænderne, som jeg hurtigt kaster i mod James og sådan fortsætter jeg bare. Men selvfølgelig joiner Jacob og Amalie, eftersom det er deres far og vi en gang gjorde det her i Danmark, selvfølgelig dag der lå sne på jorden. Førhen ville min far være med, han elskede sneboldkampe. Det var altid James og min far i mod os tre, altid.
”Hey, er du okay min pige?” jeg ser hurtigt på James, som stiller ligger hånden på min skulder og sikkert fordi jeg forsvandt lidt væk.
”Jeg er okay, kom bare til at tænke…”
”Åh jeg savner de stunder! I tabte altid far!” mine øjne rammer i mod Jacob, som giver mig et kærligt smil og et hurtigt kram.

”Hey, vi lod Jer vinde!”
”Som om far! Vi tre var altid bedre end dig og onkel John!”
”Næ næ, vi lod Jer vinde!” jeg smiler en smule over dem og ser stille rundt på alle, som kun er de tre, Tanja og mor. De andre m været gået ind og jeg forstår det godt, det er lidt koldt herude.

Nogle gange ville jeg bare ønske, at jeg kunne spole tiden tilbage og have ændret nogle ting, så jeg måske kunne have haft min far her. Jeg ville ønske han kunne se det hele, se på mor, se mine søskende og min mand. Men mest af alt, have set sine børnebørn. Åh han ville have elsket det.
Jeg elskede tiden om vinteren, jeg elskede skøjtning og der var så meget jeg elskede, som desværre faldt sammen den dag.
Far elskede skøjtning ligesom jeg og elskede at få et smil på mine læber.
Jeg husker tydeligt de vintre, hvor vi gik ned af landevejen og i blandt de visnede træer, som alle var fyldt med sne. Det var så smukt. Jeg elskede det. Han ville have sin sort/hvide norske vinter sweater på, hans finde sorte strikkehue m. knold, hans halstørklæde som farmor havde lavet og hans brune vinterstøvler, som egentlig var grimme. Selv ville jeg have en hvid vinterjakke på, den ville have sin pelshætte på og jeg ville have min pelshue, mine pelshandsker og mine sorte bamse støvler.

Vi plejede at synge, når vi gik ned af landevejen og nød den dejlige smukke natur.
Bare synet af det, giver mig et smil på mine læber og jeg har skam et billede af os, det var en dag mor var med og hun tog det. Hun måtte kun komme med, fordi hun skulle tage et billede og det var en ting hun var fuld forstående for.

Åh hvor jeg savner den mand.

Jeg savner alt ved ham og alle de ting vi gjorde, som nu kun er minder og noget som desværre er slut. Nogle gange ville jeg ønske, at jeg faktisk var den der døde og ikke ham. Jeg ved ikke hvorfor, for jeg elsker det liv jeg har, men han mangler her og det vil han altid gøre.
Lige meget hvor meget der sker, så ville jeg ønske at han var her og han lige nu vil ligge armene om mig, sige alt nok skulle gå og om vi ikke skulle gå vores tur.
Jeg ville ønske at alt kunne blive godt og at jeg kunne få tingene som jeg ville, men det kan jeg ikke. Jeg kan ikke få et job, min søn kan ikke snakke, Niall har skadet benet og jeg har lige haft kræft. Det er her jeg ville ønske, at far kunne kommer og holde om mig, fortælle at alt nok skulle gå og han ville synge hans sang.
Nogle gange er Paul bare ikke god nok og James med, selv mor er ikke altid god nok og drengene med. Nogle gange har jeg bare brug for, at den mand der lavede mig, var her til at holde om mig og kunne klarer hver enkel lille ting, som han altid gjorde.
Jeg værtsætter de andre så meget, men nogle gange har en lille pige, bare brug for hendes far og det er jeg glad for at mine piger har. Shantel har Niall og Quinn har Harry, de er der altid og de elsker deres piger så højt. Jeg er så glad for at Amalie og Willow også har deres fædre. Selvom jeg må undvære min, så betyder det bare noget, at mine to døtre har deres endnu og forhåbentlig længe.
Ingen fortjener at miste deres forældre og slet ikke i sådan en ung alder, som jeg nu var i.

 

******************************************************************************************************************************************

Der fik Harry tørt på! :)
Men var det ikke også lidt, ja et ret bisset trick hun brugte? Men hun fik ramt på ham og han blev vist pigefornærmet :P.

Jeg vil gerne lave en lille forhandling med Jer, men det er jo op til Jer :) Nu har I jo ikke rigtig villet de andre gange, men nu må vi se :)
Hvis der er 72 likes, når jeg kommer hjem i morgen, eller bare i løbet af i morgen. Så vil der komme to kapitler mere, udover det ene I vil få i morgen :).

Og undskyld for intet kapitel i går, men var hjemme ved mor og hyggede mig lidt i hendes selvskab :) Håber det er okay ?:)


Okay, lige en forklaring :) Nu var der en der spurgte og det er åbenbart kun fynske mennesker, som kender udtrykket "Sul". Men Sul er det samme som en vasker :).

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...